Hus Til Salg (digt)

Huset er til salg. Nu handler det bare om at komme ud af det.

0Likes
0Comments
181Views

1. Hus Til Salg

 

 

Engang satte jeg mit hus til salg,

pakkede mine minder væk i papkasser.

Jeg pakkede mine dæmoner væk i kælderen

og huskede gaffatape om kassen.

Pakkede mine glæder væk

lod kassen stå åben i soveværelset.

Gemte tørre marengskys

fra mit livs kærlighed

i fryseren

satte temperaturen

på minus 300 grader.

Gemte mine løfter fra loyale venner

i en gennemsigtig kasse i stuen.

 

Og selvom huset er blevet solgt

sidder jeg stadig i sofaen

og drikker et glas hvidvin

nu og da.

 

En vinterdag tager jeg mig sammen

rejser mig for at åbne alle kasserne

og dykker ned i mit liv.

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...