Best Boys Ever

Ivy og hendes bedste veninde Sofia vinder en luksus ferie med alt betalt. De glæder sig virkeligt meget. Oven i det, har de også fået billetter til en 5 Seconds Of Summer koncert. Som Sofia er MEGA fan.

Men hvad sker der, når pigerne finder ud af, at de bor på samme hotel som drengene?
Vil noget ændre sig?
Vil nogen få følelser for nogen?
Vil det stadigt være den ferie de havde forestillet sig?

Alt ender ikke altid godt

/Denne bog ligger også på Wattpad afsluttet - sararosa_5sos/

- Sara

0Likes
0Comments
2303Views
AA

29. Kapitel 29

Jeg vågner op på mit hotelværelse, så jeg endte nok alligevel med at falde i søvn igår i taxien. Jeg rejser mig, og går over til min altan og hiver gardinerne for. Det er en dejlig solskins dag. Jeg kigger ned på den lille sti foran mit værelse. Der går nogle drenge forbi som kigger på mig og smiler kækt og giver mig elevator blikket.

Jeg kigger forvirret ned ad mig selv, og opdager at jeg står i bh og trusser. Jeg skynder mig at løbe længere ind på værelset så de ikke kan se mig. Calum må have taget mit tøj af... Men jeg har samme undertøj på, så det er vel fint nok... Så finder jeg mit tøj. Det bliver en sort sommerkjole med hvide sommerfugle. Jeg tager mit tøj med ud på badeværelset og klæder om der. Hvis altså de der drenge fra før skulle finde på noget. Man ved aldrigt! Da jeg har fået tøj på, krøller jeg mit hår i spidserne og lægger makeup. Bare lidt mascara og eyeliner. Sådan normalt! Og så selfølgelig lidt læbepomade. Da jeg er færdig snupper jeg mine sorte ballerina sko og min sorte sommer hat.

Jeg kigger mig i spejlet og smiler. Vreden er aftaget og er skiftet ud med kærlighed/glæde! Jeg har det bare som om alt er perfekt! Jeg danser hen og snupper min taske og danser ud af døren. Da jeg lukker min dør bag mig, åbnes døren ind til drengenes værelse og drengene og Sara kommer ud. Sara kunne lige så godt sove hos Michael, vi kom jo sent hjem!

" Godmorgen! " Siger jeg glad og krammer den første der kommer ud af døren. Det er Luke. Han kigger forvirret og overrasket på mig og smiler. Jeg trækker mig og smiler sort til dem.

" Godmorgen solstråle! Har du spist noget du ikke skulle havde spist? " Spørger Ashton og kigger mistroisk på mig. Jeg griner bare og ryster på hovedet.

" Jeg er bare i vildt godt humør! Alt er dejligt! " siger jeg og danser ned ad gangen. De andre griner og følger efter mig. Luke kommer op på siden af mig.

" Er jeg tilgivet? " Spørger han og smiler til mig. Jeg nikker og krammer ham.

" Man kan ikke være sur på dig! Vel dejlige dreng! " Siger jeg og og niver ham i kinderne. De andre er ved af dø af grin over det, og Michael tager et billed. Luke griner da jeg giver slip på hans kinder og vi går hånd i hånd ned til morgenmaden.

Da vi spiste, aftalte vi at det var en slappe dag. Man kunne være på værelset, ved poolen eller gå en tur i en park lidt længere nede ad gaden hvor hotellet ligger. Sara og Michael ville ligge ved poolen, og Calum og Ashton ville holde Netflix marton med Chips, og mig og Luke ville gå en tur i parken. Jeg har savnet ham. Eller savnet at snakke med ham. Vi er på vej ud af receptionen hånd i hånd. Det er blå himmel og solskin og alt er rart. Der er ikke specielt mange mennesker, det er helt ok.

" Ivy, ved du godt at du er fantastisk? " Siger Luke og smiler imens vi går ned ad gaden. Jeg rødmer.

" Ilm... Du er også fantastisk Luke... Lucas Robert Hemmings... " Siger jeg og smiler. Han griner da jeg siger hans fulde navn.

" Hvor kan du mit fulde navn fra? " Spørger han undrende og griner. Jeg smiler lumskt. Det kunne han lide at vide.

" Jeg har måske, måske ikke stalket dig... " Siger jeg og vi bryder ud i grineflip.

" Tænkt at nogen gider at stalke mig! " Griner han og jeg kigger på ham. Hans blå øjne skinner. Hans lyse hår stråler. Han mangler bare vinger, så ville han være en engel! Ej han er en alligevel...!

" Mange gider at stalke dig... Du er kendt! " Siger jeg og kan skimte parken.

" Og? " Siger Luke og jeg griner bare.

" Bare glem det! Hvem kommer først ned til parken? " Spørger jeg og vi sætter i løb. Jeg får en bedre start end ham. Og så er jeg i bedre form. Han har næsten indhentet mig, men jeg løber fra ham. Da jeg når parken stopper jeg forpustet op og kigger efter Luke. Han kommer luntende helt rød i hovedet og støtter sig op ad mig.

" Du er... Hurtig ! " Stammer han og prøver at få pusten. Jeg griner af han og dasker ham i siden. Han kigger drilskt på mig og jeg kigger forvirret på mig. Han smiler et smører grin og griber ud efter mig. Jeg er hurtigere og når at undvige. Jeg løber længere ind i parken, med Luke lige i hælene. Vi tonser rundt og han bliver ved med at være lige bag mig. Det må jeg give ham! Til sidst kan jeg ikke mere og kaster mig ned på jorden. Han sætter sig oven på mig og kilder mig.

" St.. OP! Lu.. KE!! " Stammer jeg imellem grinende. Han stopper tilsidst men bliver siddende på mig. Jeg smiler og han smiler. Han ser så smuk ud. Hans læbe piercing! Gard jeg elsker den! Vi for øjenkontakt og kigger bare på hinanden i lidt tid. Så læner Luke stille tættere på mig og vores læber mødes, i vores første kys! Jeg kysser tilbage og det udvikler sig.

Vi stopper da vi ikke kan få luft. Han rejser sig fra mig og hjælper mig op. Jeg føler mig svimmel. Og så slår det mig! Calum!... Han må absolut ikke få noget afvide om det her! Under ingen omstændigheder... Luke må have set mit bekymrede ansigt og rømmer sig.

" Er der noget galt? " Spørger han, og kigger på mig.

" Kan vi godt holde det her for os selv... Du ved... Calum! " Siger jeg og han nikker.

" Selfølgelig kan vi det... Skal vi gå hjem af? " Spørger han og rækker sin hånd frem. Jeg tager den og nikker. Vi går hjem af, hånd i hånd. Godt nok har vi kysset... Og det var fantastisk, men jeg føler at jeg har svigtet Calum. Jeg har det på en måde... Dårligt?

**

~ Sara

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...