Purple Rain

SIX GRAVITY - musikgruppen hvis navn er på alle unge pigers læber, i alle kvinders hjerter og på samtlige TV-skærme! Livet som populært idol er hårdt, men også fantastisk! Dog kommer Koi Kisaragi, medlem af drengegruppen SIX GRAVITY, ud for en ulykke og kan derfor ikke deltage i aktiviteterne som SIX GRAVITY skal igennem ganske få dage før deres nye CD udkommer. Manageren for musikgruppen ser derfor ingen anden udvej, end at opsøge Kois tvillingesøster og "overtale" hende til at træde ind for sin tilskadekomne tvillingebror. Rin Kisaragi ser sig derfor nødsaget til, at hjælpe sin brors musikgruppe gennem den hårde tid, alt imens hun ihærdigt forsøger på, ikke at forelske sig i den alt for flotte, intetanende leder af SIX GRAVITY - Hajime Mutsuki.

14Likes
4Comments
812Views
AA

3. The Geek in Animate

“Hey, Rin! Sendingen af den nye Archer figur er ankommet! Vil du sætte den på hylderne?” spørger min chef, den morgen hvor mit liv ville blive forandret for altid, men det havde jeg selvfølgelig ingen anelse om, på dette tidspunkt. Dagen startede ud som enhver anden lørdag; jeg stod op, klædte mig på og spiste min morgenmad som var alt andet end appetitlig, blot for at møde op på arbejde.

Jeg har altid været meget engageret i mit job, og nu har jeg endda fået hvad jeg nok ville kalde mit drømmejob! Ser du, jeg arbejdede i Animate, Japans førende butikskæde for anime, manga, spil og alt andet under disse kategorier. Jeg har altid været lidt af en nørd når det kom til manga, så at blive ansat i Japans største Animate butik var som en drøm der blev til virkelighed - det er utroligt hvordan ens største interesse kan blive ens levebrød.

“Jeg skal nok ordne det, boss!” siger jeg og giver en salut til min chef, femoghalvtreds årige Mashima som har arbejdet i denne butik lige siden den åbnede i 1983.

“Det er godt at høre, Rin! Jeg ved, at jeg altid kan regne med dig,” siger han med et bredt smil og retter lidt på sin blå uniformskasket alt imens jeg drøner forbi ham for at komme ud til baglokalet for at lokalisere de nye figurer - en figur, som jeg også selv er gået og ventet på, ret så længe efterhånden.

Jeg får kæmpet mig vej ud gennem baglokalet lige indtil jeg støder på de nye kasser som er fyldt til randen med æsker med den nyeste Archer figur som udkommer i dag. I baglokalet står der kasser stablet op langs alle vægge med alle de varer, som der ikke er plads til i butikkerne, samt varer som endnu ikke officielt er udkommet, og ting som er blevet forudbestilt, reserveret og lignende.

“Åh, det her er fristende,” nynner jeg stille for mig selv og bider mig selv i min underlæbe, alt imens jeg ser mig lidt over skulderen for at forsikre mig om, at der ikke er andre ansatte i baglokalet, før jeg fisker min hobbykniv op af lommen og får skåret tapen over på den store, brune fragtkasse foran mig, “Lad os se på goderne!” Ordene kommer nærmest ud af min mund som en lykkelig nynnen, hvilket vel må være meget forståeligt, eftersom jeg nok er den pige i hele butikken, som har set mest frem til udgivelsen af netop denne figur. Jeg har altid været en enorm fan af serien Fate, som netop denne figur stammer fra.

Jeg får åbnet kassen, og samler en af de fine æsker op, for at studere den lidt nærmere i mine hænder. Æsken er gennemsigtig, med sorte og røde mønstre i bunden, inklusiv navnet “Archer” skrevet i toppen af æsken med en rød skrift.

Mit blik lander dog nærmest straks på figuren i æsken, og jeg står og fniser lidt for mig selv imens jeg betragter Archer, med hans solbrune hud, hvide hår og grå øjne, som er malet med den mindste detalje, hvilket er utroligt fascinerende. Mit blik glider da ned over hans tætsiddende, sorte dragt, med hans lange, røde jakke udenover, som også er blevet malet til mindste detalje - end ikke de mindste udsmykninger på hans jakke er blevet overset, og jeg har da besluttet mig for - nu mere end nogen sinde før - at jeg er nødt til at eje denne figur.

“Ah, Archer, hvorfor er du så fin,” siger jeg med en drømmende tone i min stemme, og helt sikkert en lille, rød glød på mine kinder og sommerfugle i maven.

“Rin, det er ikke tid til at dagdrømme om heroiske ånder,” hører jeg da en stemme sige, hvilket får mig til at fryse på stedet, for alt imens jeg har stået og dånet over den nye, flotte figur, er en af de andre medarbejdere kommet ud i baglokalet for at hjælpe mig med at stille de nye figurer op, “Mashima tænkte nok, at du bare ville stå og dåne over ham, hvis du blev sendt herud alene.”

“Det-... Det er sikkert meget rigtigt,” mumler jeg lavt med en lille, surmulende mine, imens jeg desperat holder min æske med Archer frem, så den anden medarbejder i Animate kan se ham, “Men kan du dømme mig, Mira? Har du set ham?!”

“Ak, ja,” sukker Mira, den anden medarbejder, idet hun går over til den store papkasse for at finde et andet eksemplar frem af den nye Archer figur, “Han er utroligt flot. Høj, mystisk, cool og helt sikkert en drømmefyr.” Der kommer et dagdrømmende blik frem i hendes mørke øjne, og jeg er straks ret sikker på, hvor hendes tanker er på vej hen - samme sted som mine.

“Ja, ikke?” fniser jeg lavt og holder mig lidt for munden for ikke at grine for højt, “Det er lidt fjollet, at man sådan kan dåne over en fiktiv person, er det ikke?”

“Meget,” griner Mira før hun putter æsken tilbage i kassen og vender da sit blik mod mig, “Lad os få de her kasser ud i butikken, skal vi?”

Jeg nikker bekræftende og putter min æske tilbage i kassen, før jeg begynder at rette lidt på min blå T-shirt, med Animate’s logo på ryggen, og et fint navneskilt på den venstre side af mit bryst, “Lad os komme igang!” siger jeg og spænder en anelse muskler, hvilket blot får Mira til at grine af mig, før vi hver især løfter vores egen kasse, som er fyldt til randen med figurer, ud i butikken.

“De skal stå allerforrest, lige ved indgangen,” siger Mira, hvilket jeg bare nikker forstående til.

“Aj-aj, sir!” siger jeg entusiastisk imens jeg bare følger efter Mira gennem den store butik. Animate er, som fortalt, Japans største butik indenfor anime, manga og lignende. Vi har figurer, tegneserier, film, soundtracks, kostumer og alt muligt andet merchandise lige fra puder til nøgleringe og T-shirts. Hvis der var skabt noget merchandise til en manga eller anime, kunne man helt sikkert finde det i vores butik!

Animates temafarve er desuden blå, så vores uniformer, skilte, hylder  - ja, selv skranken - er alt sammen den samme, blå farve, hvilket skaber en beroligende, men samtidigt også energisk, atmosfære i butikken, især med alle de andre farver fra vores produkter som bliver tvunget ind i butikkens ellers simple design.

Desuden er butikken tre etager høj, og der er altid mange kunder lige meget hvilken tid på dagen det er, så det betyder, at jeg altid har noget at lave!

Vi ankommer snart til indgangen, hvor en udstillingsmontre såvel som en disk er stillet frem til at hjælpe på salget af de nye figurer. Butikken er lige åbnet, så der er selvfølgelig allerede kunder omkring os, som står og holder diskret øje med, hvad det er vi laver - og hvilke nye produkter det er, som kommer på hylderne lige nu.

Alt imens Mira og jeg står der, og stabler Archer figurerne frem på disken, overhører jeg noget, som bliver sagt af et par piger, som står ikke ret langt væk fra mig.

“Har du hørt, at deres nye CD udkommer om en uge?! Er det ikke vildt?!” siger den ene pige, hvilket får mig til at rette mit blik mod dem, og jeg lægger mærke til, at de må være omkring min alder, hvilket ikke er nogen overraskelse, og selvom de ikke har sagt hvad deres samtaleemne er, så jeg alligevel ret sikker på, at jeg godt ved det.

“Ja, jeg håber bare at de laver en fansign, jeg vil så gerne se Koi igen!” siger den anden pige dagdrømmende og en anelse hurtigt, som om hun lige er blevet ramt af amors pil, og hele scenen mellem de to piger er så småt begyndt at give mig kuldegysninger.

“Koi? Ah, jeg er nu mere til Hajime, han er så dejlig!” siger den anden pige, og jeg føler mest af alt, at jeg skal kaste op.

“Oh, Rin?” siger Mira, så snart hun opdager at jeg er stoppet med at stable tingene op, og jeg retter da derfor omgående mit blik mod hende.

“J-Ja? Undskyld, mine tanker var et helt andet sted,” siger jeg hurtigt med et undskyldende smil før jeg fortsætter med at stable de små, fine æsker med Archer figuren op på disken, som om intet er hændt. Dog kan jeg fortsat mærke Miras øjne som bliver ved med at bore sig ind i nakken på mig.

“Hvae… Kan du godt lide SIX GRAVITY?” spørger hun med et lille, skævt smil, som om hun lige tror, at hun har luret mig - og grunden til, at jeg var så optaget af de to fremmede pigers samtale.

“Hvad? Mig? Lide den idol drengegruppe?” spørger jeg med et lille rynk på næsen efterfulgt af en overdrevet latter, “Hahaha! Aldrig i livet.” Jeg vender mig da væk fra Mira og fortsætter bare hurtigt med at få stablet alle figurerne op, så jeg kan komme væk herfra, og på den måde undgå samtaleemnet omkring SIX GRAVITY.

Ak ja, SIX GRAVITY. De er en drengegruppe som alle piger dåner over, savler over og drømmer om - det vil sige, alle piger undtagen mig, men jeg har skam mine grunde. Tja, jeg støtter dem da gerne, jeg køber også deres CD’er, men om jeg lytter til dem? Aldrig i livet, kun når jeg bliver tvunget til det af min bedste veninde som er ellevild med dem.

Du synes nok at jeg er lidt speciel, fordi jeg køber CD’er som jeg end ikke lytter til, ikke sandt? Lad os bare sige, at jeg har mine grunde, mere har jeg ikke lyst til at komme ind på emnet lige nu.

“Oh? Virkelig?” siger Mira idet hun læner sig lidt nærmere mod mig med et lumsk smil på sine læber, “Du virkede ellers utroligt interesseret i de to pigers samtaleemne, Rin.”

“Tja, jeg er ikke ligefrem fan af gruppen, jeg kender dem ikke engang ret godt… Jeg tror faktisk ikke engang, at jeg kan ét eneste af medlemmernes ansigt og navn,” siger jeg, selvom det er en løgn. Jeg er måske ikke ret meget inde i SIX GRAVITY, men jeg kender da idet mindste navn og ansigt på ét af medlemmerne.

“Huh, du er den første pige jeg kender, som ikke er interesseret i SIX GRAVITY,” siger Mira med et par rynkede, skeptiske øjenbryn, da hun tilsyneladende ikke helt ser ud til, at tro på mig, “Hvad så med Procellarum?”

“SIX GRAVITY’s såkaldte rival? Niks, de er lige så intetsigende som SIX GRAVITY er,” siger jeg og ryster en anelse på hovedet. Procellarum er, som sagt, rivalerne til SIX GRAVITY, men samtidigt er de også søskende, på den måde at de er under det samme pladeselskab, har lidt den samme musikstil og samme antal medlemmer - men lad mig sige det således; hvis SIX GRAVITY var den klare nattehimmel, så ville Procellarum være det blå hav på en sommerdag.

“Wow, du bliver ved med at overraske mig,” sukker Mira idet hun stiller den sidste æske med Archer figuren op på disken og samler den nu tomme papkasse op, “Du kan fortsætte arbejdet i butikken, så flytter jeg papkasserne ud i baglokalet igen.”

“Forstået,” siger jeg med et nik, før jeg ser, hvordan visse folk allerede er begyndt at tage æskerne med Archer figurerne, som vi lige har stået og stillet frem. Jeg ærgrer mig måske en lille smule, fordi jeg håber på, at den ikke er udsolgt så snart dagen er omme - så vil jeg måske have en chance for, at få købt en før det er for sent.

Der kommer et lille suk fra mine læber, før jeg endnu engang får et smil frem, og vender mig rundt mod indgangen for at tage imod kunder som måske har brug for hjælp. Der kommer mange kunder, som ikke aner hvad de leder efter, og måske er blevet sendt ind i butikken af deres døtre, sønner eller andet - eller hvis de generelt bare leder efter en gave til nogen, så står vi klar til at hjælpe med al vores ekspertise!

Nej virkelig, vi er faktisk bare en flok nørder med en ualmindelig bred viden om manga og anime, det er faktisk lidt trist.

Jeg får pludseligt øje på en ung herre som kommer ind i butikken. Han ser nydelig ud, men virker også fuldstændigt malplaceret i butikken fyldt med nørder - han er iført et brunt jakkesæt med et gråt slips og hvid skjorte. Hans hår er lysebrunt, redt og sat perfekt, som om han var på vej til jobsamtale. Desuden har han et par briller på, med et tyndt, metallisk stel, som uden tvivl er af den dyre slags, hvilket man kan se på det lille symbol på siden af dem. Han er klædt i fint tøj fra top til tå, men alligevel virker hans ansigt ualmindeligt venligt, med et lille, blidt smil på hans læber og blide øjne.

Undrende, går jeg over til ham med et smil på, “Undskyld mig, kan jeg hjælpe dig?” spørger jeg, hvilket straks får hans blik til at lande på mig, og han blinker da et par gange, en anelse forvirret, hvorefter han ser mig op og ned et par gange - og for første gang i dag, føler jeg mig selv som en af vores varer.

“Uhm, undskyld mig?” mumler jeg forsigtigt og løfter en hånd, som for at få hans opmærksomhed, og muligvis også for at få ham til at svare mig.

“Ah, undskyld, du ligner ham bare på en prik,” siger manden så med et varmt smil og et grin på sine læber, “Jeg troede virkelig ikke, at et tveægget tvillingepar kunne ligne hinanden som to dråber vand. Hvis man altså ser bort fra højden, du er vidst en anelse lavere end ham, er du ikke?”

Da de ord forlader mandens læber, står jeg nærmest som frosset på stedet, med intet andet end ren og skær frygt i mine øjne, da han tilsyneladende ved noget om mig, som kun ganske få andre mennesker gør.

“Hvad… Hvad mener du? Hvem er du?” spørger jeg forsigtigt og bakker et lille skridt bagud, fuldstændig nervøs for, hvad han vil svare mig, og jeg har mest af alt bare lyst til, at flygte væk herfra, før han siger mere - eller før andre hører vores samtale.

Der er en grund til, at jeg aldrig bruger mit rigtige efternavn, ikke engang på min jobansøgninger!

“Tilgiv mig, det var uhøfligt af mig, ikke at præsentere mig selv,” siger manden imens han nervøst klør sig i nakken med sin ene hånd, og holder et visitkort frem med den anden, “Mit navn er Tsukishiro Kanade, jeg er manager for SIX GRAVITY.”

Omgående, sætter jeg i løb ned gennem butikken for at komme væk fra den ellers nydelige mand, som ved noget om mig, som jeg virkelig havde håbet, at folk ikke ville finde ud af, nogen sinde!

“Vent! Frøken Rin!” kalder han hurtigt efter mig, og bare det at han også kender mit navn gør mig utilpas, også selvom jeg har navneskilt på - så er jeg helt sikker på, at han kender mit navn et andet sted fra.

“Jeg--... Jeg ved ikke hvem du er! Lad mig være!” råber jeg tilbage mod ham, imens jeg flygter ind i vores afdeling for CD’er, som primært består af voice actor singler, og soundtracks fra anime.

Jeg får da også et par mærkelige blikke efter mig, da det ikke er hver dag man ser en ung pige blive jagtet gennem Animate af en ung herre i jakkesæt. Se, havde det her nu været en eller anden romantisk anime, hvor jeg var hovedpersonen og denne Tsukishiro Kanade var en eller anden ung, flot fyr på min alder - så ville det have været en hel anden sag!

“Rin, hvad--...?” spørger Mira da jeg på et eller andet tidspunkt passerer hende, og hun sender bare et uforstående blik i min retning, lige før den unge herre i det brune jakkesæt også passerer hende - og hun ligner nu, mere end nogensinde før, bare et stort spørgsmålstegn.

“Frøken Rin, det er alvorligt! Det er angående Deres bror!” kalder manden så efter mig, og jeg kan tydeligt høre, at han er ved at være forpustet, da han nok ikke er ret vant til, at jagte unge piger i sin fritid, “Han er kommet til skade!”

De ord får mig da straks til at stoppe op inde i vrimlen af hylder, fyldt med CD’er fra gulv til loft, og ganske tøvende vender jeg mig da omkring, for at se på den mand, som nu har jagtet mig gennem det halve af butikken.

Han stopper op et par meter fra mig, klar til at kollapse på gulvet, imens han ihærdigt forsøger, at få pusten igen.

Jeg synker da en klump, “Hvad.. Hvad er der sket med Koi?”

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...