Den 15 åriges dagbog

Jeg kan ikke gøre for det, mine tanker altså. De kommer bare, jeg kan ikke kontrollere dem. Jeg kan blot stå på side linjen, som ved en fodbold kamp, og hviske. Men små stemmer bliver så let overdøvet. En dagbog, min dagbog. Verden set fra min vinkel. En 15 årig pige. (Tjekker ikke for stave fejl eller komma fejl. Dog er du velkommen til at pege nogen ud.) Dette er en dagbog om mit liv, jeg undskylder på forhånd hvis du kender mig og læser det her)

0Likes
0Comments
169Views
AA

2. Den 22 April 2016

D. 22 April 2016

Jeg er rimelig sikker på at jeg ikke har fortalt dig at jeg har fødselsdag den 24 april. Jep, det er om to dage, jeg bliver 15.

Vi holder ikke noget mega stort, vi har inviteret ni personer der kommer den 23 (Aka imorgen) Det er bare noget famile og nogen venner. Vi skal spidse lidt, snakke og have det sjovt. (I guess) Det hele bliver holdt i vores forholdsvist lille sommerhus, hvor folk forhåbentlig kan være.

Mine forældre er virkelig dårlig til ikke at afsløre hvad vi får, jeg vil give et godt gæt på at jeg får en try pod og en brugt iPhone 5. iPhone vil jeg gætte på da min mor meget Smith spurgte hvordan vi ville have det med at få en iPhone 5 i gave, meget smooth. Og try poden, tja. Hun sagde at min far nok ville give mig en, da han ikke orkede at låne mig sin længere.

Ja, jeg er meget kamera fikseret, jeg sparede selv 5.500 op tilsæt købe mit Canon 700 D (Aka min baby) Jeg har allerede valgt hvor og hvad jeg skal efter niende. STX i Silkeborg, på en samfundsfaglig linje med, Engelsk, samfundsfag og mediefag som hovedfag. Jeg poster et af mine billeder i bunden.

Idag var en god dag, vi kørte over til vores sommerhus og pakkede ud. 
Jeg slappede af indtil kl ca. 2-3 stykker. Der gik jeg en tur med min søster, da vi skulle gå med vores hund, Frodo.

Frodo hedder Frodo, fordi han har virkelig behårede fødder, som minder om dem Frodo fra LOTR har.

På turen snakkede vi om ting, som "Free the nipple" m.m. 
Da vi var tæt på at være hjemme, kom vores farmor forbi, da hun åbenbart skulle spise med. 
Hun er gået i stykker, hun har ikke været den samme siden min bedstefars død. 
2 år siden er det nu, han døde af kræft. Den slags der ligeså stille gør dig lam i kroppen. Jeg kan stædig huske hvordan hans hud blev grå, hvordan hans mærker og urenheder stod tydliger frem, jeg kan stædig huske den sidste gang vi så ham. 

Vi fik at vide at det var den sidste gang, på det her tidspunkt var han lam i den højreside af kroppen og de havde en hospitals seng stående i deres stue. Den lå han i hele tiden, han stod ikke op mere. Håbet var forlængst opgivet, vi gjorde klar til at sige farvel. Vi havde besøgt ham mange gange under hans sygdoms forløb, hørt ham fortælle historier.

  Der stod vi så, sagde farvel, udmærket klar over at næste gang vi så ham, ville være til hans begravelse. Vi snakkede, lyttede, græd. Siden har min farmor ikke været den samme.

 

Efter min farmor havde spist tog hun hjem og vi gik i seng. 
 

 

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...