De 58 dage

Kiras liv var helt normalt. Hun var en pige der elskede alt med fest, farver og musik, og havde sin vennebase og en fantastisk familie. Men hvad sker der så når hendes lillesøster bliver indlagt på hospitalet med kræft?
Det her er historien om, hvordan Kiras liv udvikler sig mens hun skriver dagbog. Hun skriver i sin dagbog 58 dage, alt i mens hendes liv udvikler sig med en nærmest uhyggelig fart, hvor hun aldrig kan komme tilbage til starten igen.
(Deltager i dagbogs konkurrencen)

1Likes
4Comments
757Views
AA

4. Den fjerde dag

Kære dagbog
Nu har jeg skrevet dagbog i fire dage! Det er helt vildt, for at være helt ærlig troede jeg ikke, at jeg kunne blive ved med at skrive dagbog i så lang tid, men kan jeg åbenbart. Jeg har forsat tænkt meget over døden, men det er ikke et emne jeg har lyst til at tænke over, eftersom at det er noget der ligger så tæt på min hverdag. Et emne af min hverdag, som fylder alt for meget. Men jeg tror, at jeg er kommet frem til en løsning. Måske er ingen af religionerne rigtige? Måske står hun bare og venter på mig hvis hun dør.

Jeg var heller ikke i skole i dag. Til gengæld var jeg ude i byen, for at købe nogle blomster til Mille. Jeg syntes bare at hendes værelse var så... tomt? Jeg ved det ikke. Uanset hvad, så står der nu en lille vase med de fineste liljer jeg kunne købe. Det er godt nok bare klassiske liljer, men jeg synes bare, at den blomst passer så godt til hende. Hun er så lille og fin, og nu er hun faktisk også blevet ligeså skrøbelig som en blomst, når jeg ser hende ligge i sin seng og se tv.

Da jeg havde købt liljerne tog jeg op til Mille på hospitalet. Igen i dag snakkede vi sammen om alt mellem himmel og jord. Vi brugte også lidt tid på at se tv. Hun bruger åbenbart meget tid på at se tv. Som hun selv siger, så har hun ikke så meget andet at lave. Hun siger selv, at hun er frisk, og at hun selv tror hun har mindst 2 år tilbage, hvis ikke 5. Sådan synes jeg også at hun ser ud, men lægerne har hevet min familie til side, og advaret os om, at når det først begyndte at gå lidt ned ad bakke kunne det lige pludselig gå meget stærkt.

Kære dagbog, jeg er simpelthen så bange. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg føler mig helt magtesløs. Er der virkelig ingen kur, som bare kan sikre helt at hun overlever?

Men lad os vende tilbage til hvad der ellers er sket i dag. Da jeg kom hjem hoppede jeg på Facebook igen, skrev Richard til mig. Vi sad og skrev lidt sammen, men det virkede som om, at han hele tiden prøvede på, at spørge ind til hvad jeg fejlede. Jeg ved godt, at jeg har været syg i fire dage, men jeg synes det virker som om, at jeg er den eneste der ikke må det. Bare fordi jeg kan lide en god fest, så betyder det ikke at jeg pjækker. Hvorfor kan han ikke forstå det? Jeg ved godt dagbog, at du lige nu har lyst til at spørge mig om, hvorfor jeg ikke bare siger det hele til ham. Det synes jeg faktisk selv at jeg har en god grund til. Det at ens lillesøster er syg, er ikke en rigtig grund til at blive hjemme fra skole. Jeg tror simpelthen ikke på, at der overhovedet er nogen der ville kunne forstå mig. Hvorfor skal alting være så kompliceret lige nu? Kunne alle de komplicerede ting ikke bare vente med at komme. Bare en måned eller noget i den stil.

Men min mor kalder nu, så jeg må hellere slutte af her.

Med de bedste hilsner Kira.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...