Hearts go on


0Likes
0Comments
160Views

1. prolog

Den eneste jeg rigtigt husker er min mors skrig, og den frygt jeg havde for at dø...

Jeg havde aldrig fortalt min historie til gruppecirklen vi havde være måned, mange havde fortalt deres historie, men når man kun er 12, og altid har været bange for alting. Jeg har altid været den stille men ansvarsfulde pige da min snart 2 årige lillesøster også blev reddet ud af den brændende bil, jeg tror jeg har følt mig som mor ligesiden den dag for 2 år og 23 dage siden.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...