Who Are You? // n.h

fanfiktion om Niall Horan

1Likes
0Comments
1408Views
AA

10. ti

PART 10

Da vi kom hjem, smed vi os i sofaen. Jeg sukkede kraftigt og sparkede mine sko af. Jeg lagde mig godt til rette, med hovedet i den modsatte side af hvor Niall sad. Han rykkede tættere på mig, og tog mine bare fødder op på hans lår. Han nussede dem blidt.

For anden gang den dag ringede Niall's mobil. Han tog den, og sukkede straks. Jeg gav ham et "Hvad så???" look, men han virkede ikke til at forstå det. Han løftede mine fødder op med én hånd, og rejste sig. Gik ud mod køkkenet. Jeg tænkte ikke så meget mere over det, indtil jeg kunne høre Niall snakke meget højlydt, nærmest råbe, ude fra køkkenet af. Jeg rejste mig stille op, og gik med lydløse skridt mod køkkenet. Han stod med ryggen til indgangen, med hånden i siden. "Det mener du ikk'! Hør nu efter hvad jeg siger!! Vi er done. Vi har aldrig været igang, så jeg ved ikke hvorfor du ikke bare sletter mit nummer?! Jeg magter dig ikke, ok!? "

Jeg havde aldrig hørt Niall snakke sådan til nogen, i den tid jeg havde kendt ham. Han virkede ikke til at være personen der kunne finde på at råbe op og skælde ud over mobilen.

Et højt 'slam!', fik mig ud af mine tanker og jeg slog øjnene hen på indgangen til køkkenet. Niall sad på gulvet med ansigtet i hænderne. Jeg gik mod ham og

stillede mig bagved ham. Jeg var klar til at vise den bitch hvad jeg havde gemt på i flere måneder. Jeg smøgede mine ærmer op og knyttede næverne. "Hey! Hvad sagde du?!!", jeg råbte så højt jeg kunne, så alle i kantinen kunne høre det. Han vendte sig om og smilede charmerende. Det ramte mig bare ikke. "Jeg sagde, at du er den grimmeste lebbe jeg nogensinde har set. Jeg kan fandme godt forstå at dine gamle "venner" ikke har kontaktet dig endnu". Jeg kunne mærke mine kinder blusse af vrede og og jeg tog fat i hans krave med begge mine hænder. "Bare så du ved det, at blive kaldt lesbisk fornærmer mig ikke. Det er ikke en dårlig ting, din fooking idiot. Homofob!". Og så skete det. Jeg stak ham en flad. Tiden føltes frossen. Jeg kunne mærke smerte fra min håndflade, og så ned på den rødlige overflade. Eleverne i kantinen gispede. Jeg blev trukket i armen af en lærer, og ført med på kontoret. Jeg var målløs over min egen handling og kunne slet ikke få mig til at svare på spørgsmålene der blev stillet mig.

Måske var det rigtigt? Måske gad mine venner hjemmefra mig bare ikke? Eller havde de glemt mig? De syntes at jeg var så grim og dum, at de bare så min flytning som en mulighed for at slippe af med mig? Tanken ramte mig ligeså hårdt, som da jeg hørte et højt 'Lisa!' i mine ører. Jeg kiggede op fra mit skød, og mødte inspektørens øjne. Jeg kiggede til min side, hvor drengen sad. Hans ene kind var helt rød. "Undskyld. Jeg skulle ikke havd kaldt dig lesbisk, eller nedgøre dig pågrund af dine venner. Virkelig..."

"Undskyld, det var ikke meningen du skulle høre det. Undskyld hvis jeg forskrækkede dig..", Niall kiggede ned i jorden, og jeg sukkede; lagde min hånd på hans skulder. "Kom. Lad os få noget søvn, klokken er mange". Jeg gav ham hånden, og trak ham op. Vi stod nu lige overfor hinanden. Niall kiggede lig dybt i øjnene. Hans øjne var rødlige, og puffede. Ham slog sine arme hårdt rundt om mig. Jeg krammede han tilbage, og sådan stod vi i er par minutter, før vi trak os tilbage og gik mod soveværelset.

*Niall's synsvinkel*

Jeg lagde tungt mit hovede ned på puden. Jeg sukkede, og trak min T-shirt af. Dynen var kold, og jeg rystede svagt. Jeg var stadig i chok over hvor meget jeg havde råbt af Melissa over telefonen. Selvom vi aldrig rigtig havde været kærester, kun været på et par dates og sådan, så vidste jeg godt at jeg ikke kunne tillade mig at opføre mig som jeg gjorde. Hun var jo sød, bare ikke noget for mig. Lisa, hun var noget for mig. Hun var perfekt for mig.

Lisa havde taget sin nye kjole af, og lå nu ved siden af mig. Hun nussede mig blidt i håret og smilede. Jeg kunne se at hun var forvirret. "Du behøver ikke at tænke over det... Det var bare en gammel flirt. Hun betyder ingenting". Jeg sukkede. "Niall... Hvis hun kan få dig til at råbe så højt som du gjorde. Gøre dig så ked af det... Så er det klart at hun har en aller anden form for betydning. Uanset hvad, så er jeg har for dig. Du er min bedste ven, og bedstevenner hjælper hinanden, ikk'?" Jeg sukkede endnu højere, og rømmede mig.

*Lisa's synsvinkel*

"Men, Lisa, det er jo lige det. Jeg vil ikke kun være din bedste ven. Jeg vil...". jeg slammede mine læber mod hans, og han udstødte et lille støn. Han virkede ikke til at være sur over, at jeg havde afbrudt ham midt i hans følelsesladede kærlighedserklæring. Han smilede i kysset, og jeg tog min hånd op i hans hår. Han rullede mig op på ham, og jeg tog ligeså stille mine håndflader ned over hans brystkasse. Han tog hans bløde hænder om min talje og tog godt fat. Vi var godt igang med at snave, da vi blev afbrudt af et højt brag. Jeg vendte mit hovede om og mødte nogle meget vrede, mørke øjne. Niall gispede, og væltede mig af ham. Jeg var lidt forvirret, og kunne ikke se klart for mig, da det hele skete så hurtigt. Pludselig mærkede jeg nogle meget lange negle bore sig ned i min ryg, og jeg blev vendt hårdt om. Jeg mødte igen de mørke øjne. Jeg blev revet op af sengen, og skubbet mod væggen. Hun kiggede mig dybt i øjnene. Det føltes som om at blive stukket af torne. Hun nedstirrede mig mens hun prustede kraftigt.

"Du har intet at gøre her, Melissa. Gå. Nu", Niall tog hårdt fat i kvindens (åbenbart ved navn Melissa) arm, og prøvede at trække i hende. Hun blev stående præcis hvor hun var, og stirrede endnu hårdere på mig nu. "Så du vil hellere have denne tøjte end mig?! Mig, der er så perfekt for dig! Se hende dog! Hun er jo ussel! Jeg fatter dig ikke, Niall", hun vrissede hårdt og jeg kunne se vreden blusse op i Niall's ansigt. Hans spændte i musklerne og lignede en der skulle til at sprænge i luften. Igen tog Niall fat i hende. Skubbede hende hårdt mod væggen, ved siden af mig. Hun gispede, og jeg sank en klump. "Sådan skal du aldrig snakke om nogen! Og især ikke hende!! Har du forstået det?!!". Niall virkede endnu mere sur nu, end han gjorde i telefonen, og det gjorde mig lidt bange at se ham sådan. Jeg fik øje på en blodåre på Niall's hals. Stirrede på massen der flød rundt i røret. Jeg kom til at tænke på, at mange troede at blodet var blåt, for sådan så det jo ud. Men det var det ikke. Det var rødt. Alt blod er rødt. Jeg tog mig selv i at tænke ligegyldige tanker, og jeg rystede på hovedet. Mine øjne fangede Niall og Melissa; stadig op ad væggen.

"Du gør det aldrig igen! Har du forstået det?! Aldrig skrig, eller kæmp imod! Du er min, kun min! Og du skal gøre præcis som jeg siger... Tag dig tøj af. Alt sammen. Nu!". Jeg hoppede lidt op, og kunne mærke en tåre falde ned af min kind. Pludselig føltes den brandvarm. Jeg tog mig til den, og kiggede på ham. Han smilede tilfredst, og skubbede mig ned på sengen. Jeg lukkede øjnene hårdt i, og skreg inden i.

Niall smækkede hårdt med døren, og vendte sig om til mig. Han kiggede sørgmodigt på mig; undskyldende. Jeg tog mine arme rundt om ham, og hulkede ind i hans skulder. Han kyssede mig blidt i håret.

Vi lagde os nu for anden gang den aften, ned på vores puder, og trak dynen over os. Niall tog sig ind til sin varme krop, og jeg sukkede. Kiggede op på ham. Han gav mig et lille kys i panden, og holdt tættere fat om mig.

"Uanset hvad, så skal jeg nok passe på dig. Det lover jeg".

HEJ. HVIS NU DER ER NOGEN DER ER I TVIVL, SÅ NÅR DER ER SKRÅSKRIFT SÅ BETYDER DET AT DET ER ET FLASHBACK. OK GOD LÆSELYST BYE

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...