Who Are You? // n.h

fanfiktion om Niall Horan

1Likes
0Comments
1378Views
AA

6. seks

PART 6

En underlig dunken fandt sted i mit baghoved og jeg stønnede af smerte. Jeg huskede ligeså stille aftnen før da jeg besvimede. Hvordan Niall havde taget sig af mig og lagt mig i seng. Jeg huskede også tydeligt hans afklædning, men det behøver vi ikke komme ind på. Jeg havde ligget på et håndklæde, men det var væk. Niall havde nok taget det med sig da han gik.

Jeg rejste mig træt fra sengen og kiggede ud af vinduerne. Jeg sukkede. Det regnede.

Da jeg trådte ud i køkkenet stod Niall med ryggen til. Der duftede dejligt af toast. Luften var let påvirket af dampen fra elkedlen og lyden af uret der tikkede.

Jeg tog min arm rund om hans skuldre og stilte mig ved siden af ham. Han kiggede mig dybt i øjnene og så pludselig meget alvorlig ud.

"Er der noget galt?..." , spurgte jeg lavt.

"Det er bare... Jeg kan så godt lide dig. Jeg ville ønske at du kendte til alle de ting jeg kender til, og alle de følelser jeg har følt. Livet er fantastisk, Lisa. Og jeg vil så gerne dele det med dig". Jeg kunne mærke mine kinder blusse og jeg trak ham ind i et knus. Han borede hans hovede ned i min venstre skulder. "Det kilder, stop", grinte jeg useriøst.

"Uuuh, er du kilden?", spurgte han kælent.

"Kun hvis du kan fange mig". Han nåede ikke at svare før jeg løb. Jeg spænede ned ad gangen og videre ind i stuen. Jeg gemte mig bag sofaen. Jeg kunne høre hans skridt rundt i stuen. Jeg fniste for mig selv. Pludselig kunne jeg mærke to stærke arme bagfra. Han løftede mig op og ned i sofaen. "Fanget", sagde han grinende. Han kildede mig så jeg fik helt ondt i maven. Jeg tog fat i hans hænder og fik os væltet ned på trægulvet. Jeg stønnede af smerte, men grinte derefter da jeg så hans ansigt. Han var helt opslugt af vores leg og havde hans hænder klar til at kilde mig. Lige da jeg troede at han ville kilde mig, tog han fat i min talje og kyssede mig. Det hele kom som et stort chok, så jeg fik vist også lavet en lidt akavet lyd. Han smilte og nussede mig blidt. Hans læber var bløde og jeg fik en varm følelse af tryghed indeni. Jeg kyssede ham tilbage og tog fat i hans nakke.

*PLING!!*

Jeg fik et chok og trak mig tilbage fra kysset. "Jeg tror vandet har kogt færdigt", sagde jeg og rejste mig op. Han rejste sig selv op og gik med mig ud i køkkenet.

Jeg tog elkedlen og hældte vandet ud over brevene i kopperne. Han lagde de to toasts på en tallerken, stilte den på bordet og satte sig. Jeg gav ham hans the og satte mig ned overfor ham. Han tog en bid af hans toast og kiggede igen alvorligt på mig.

"Har du det på samme måde, Lisa?"

Jeg fik en uvant følelse i min krop og havde lyst til at løbe væk. Jeg huskede at han havde sagt, at han gerne ville dele livet med mig og så havde han kysset mig. Han ville gerne være kærester med mig.

Men jeg vidste ikke om jeg kunne finde ud af at være nogens kæreste. Jeg vidste ikke engang om jeg var forelsket, for hvordan føles det? Jeg vidste ingenting... Men samtidig også alting.

"Det ved jeg ikke", svarede jeg, "jeg ved ikke hvordan det føles at være vild med nogen. Hvordan har du det?". Han så chokeret ud. Trist.

"Altså... Det er helt specielt. Man bliver helt varm indeni og alt andet virker så ligegyldigt. Det er nærmest ubeskriveligt. Og, Lisa, bare så du ved det... Så er jeg ikke vild med dig. Jeg er forelsket i dig".

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...