Black Sheep

Det køre rundt i mit hoved. Konstant. Som en uafhændelighed, til dybe tanker.. Mine tanker.. Omkring hvorfor ingen elsker mig? Jeg prøvede grænser af hos mine forældre fordi jeg ved at de altid vil elske mig.. Hvor går grænsen til. Black Sheep.

0Likes
1Comments
278Views
AA

1. aftalen

"Jamen så skal jeg da for helvede nok skride!" Skreg jeg og skubbede stolen tilbage, de havde et forskrækket blik i øjnene og halv åbne munde. Men de lukkede sig hurtigt igen.

"Og du bliver der inde!" Råbte hun tilbage imens jeg allerede var godt inde på værelset. Smækkede så hårdt med døren som muligt. Kastede mig ned på sengen. Mærkede maven rumle. "Fuck mit liv.." Hviskede jeg til Mig selv i det en varm stråle kyssede sig vej ned ad min varme kind. Min hånd rystede igen, prøvede besværende af holde den i ro med min anden hånd men nu rystede den også. Sikke et helvede. Tog mine høretelefoner og tændte for noget musik. Lagde lagnet på sengen og hentede puderne, de blev lagt i fin orden. I fodenden lagde jeg mit røde tæppe på og klappede sengen en sidste gang. Det bankede på døren, jeg kender dig. Jeg kender dig for godt. Skyndte mig at skrue op for musikken i det hun trådte ind ad døren. Jeg udgik hendes sørgelige uskyldige blik. Der forgik en svag mumlen i baggrunden imens jeg forsatte med at justere på sengen, stemmen hævede sig bag mig og ordene dannede mening. "Læg dem væk lige nu ellers så tager jeg dem!"

Jeg nynnede med på sangen og prøvede ivrigt at lukke hende ude. "Jeg tæller til tre" lød det, "en... To.." Vendte mig om og trykkede på pause knappen. Vi havde nu øjenkontakt. "Vores aftale var at hvis du vil beholde din mobil så skal vi kunne tale sammen" sagde hun. Jeg tyggede lidt på ordene, hold kæft de smager dårligt. "Det er slukket.." Mumlede jeg og satte mig i fodenden.

"Okay, nu høre du hvordan min dag har gået, jeg har kørt rundt i tre timer efter noget til din seng, i lorte snevejr, og så skyndte jeg mig hjem for at lave en suppe som skulle stå i timer for at få smag. Jeg laver den på præcis tid til at den er klar når i træder ind ad døren.. Og så kommer du ind og begynder at brokke dig over maden, og ser bort fra alt det jeg har lavet på dit værelse, alt det jeg har gjordt!" Siger hun.

"Jeg har skuda også haft en lorte dag! Jeg har ventet i et fucking tog i fem timer, og uha, du har kørt rundt i en bil i to timer alene. Jamen ved du hvad, i det mindste var du alene, jeg havde en lille møgunge som ikke gad og holde sin kæft igennem fem timer! Det er en lortedag, og nej hvor er det dog udmattende af hakke fem gulerødder og så rører lidt i en suppe et par gange i timen. Hold kæft du må gå ned med stres"

Og sådan forsatte den diskutioner end til vi nåede punktet hvor hun endelig gik. Livet er så fucking svært var, altid noget af brokke sig over. Klokken er nu halv ni og jeg havde grædt i timer, energien var drænet ud af mig. Jeg lagde mig i sengen og lukkede øjnene udmattede. Det bankede på døren igen. Ikke noget godt tegn tænkte jeg. Hun stod i døråbningen og kiggede på mig. "Skal du ikke have noget aftensmad?" Hold da op hvor er jeg forvirret lige nu. "Ej okay, så for noget tid siden sagde du jeg ikke måtte få noget af spise? Men nu spørger du helt seriøst om jeg har?" Sukker jeg og holder blikket på mit skab. "Jeg mente du måtte spise med os andre imens det var der, og at du ikke skulle til at stå og lave alt muligt nu, men der er stadig brød tilbage.." Svarede hun. Jeg Holdte bare kæften lukket som jeg ved hun ønskede, indtil jeg hørte døren lukke i igen. Endelig fred. Lad mig ikke vågen igen.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...