De 12 grunde

Elena Ames er blot en 16-årig pige, med den drøm om, at vinde det uopnåelige danske modelshow "Piger Som Dig".
Imens hun venter på opkaldet fra kanalen "MK 8", opdigter hun 12 grunde, hvorfor hun ikke er blevet ringet op endnu.
Til model konkurrencen - mulighed nr. 2

3Likes
0Comments
545Views
AA

4. Hovedet i gulvet

Jeg trådte ind på værelset sammen med en af de snobbede overklasses piger, hvis øjenbryn var som en af de tråde man kan pille ud af sin brugte t-shirt, og hud plejet så fint, at det fik hele hendes ansigt til at ligne en babys numse. Vi havde fået tildelt hotelværelser til de dage eller uger vi kunne klare mosten. 

"Hvilken seng vil du helst have?", spurgte hun, og lød næsten som om det var et oprigtigt spørgsmål. Jeg åbnede munden, og skulle til at svare, men pigen afbrød mig i sidste sekund, ved at sætte sin finger, med sin afsindigt skarpe negl op foran min mund. 

"Vinduet er mit", sagde hun uden i et eneste sekund at vige mig et blik. Hun satte sig ned i den, og lagde kufferten ved siden af sin seng. Og hold da op, hvor kunne hun rode, den fine prinsesse. Jeg satte mig tavst på kanten af min seng, og havde hovedet så langt nede i mine 12 grunde, som overhovedet muligt. Jeg så ned i dem, og så op på pigen. Hun opfyldte 11 ud af 12. For i mit hoved, virkede hun langt fra perfekt. Hun mindede mig om et blodsugende monster. Sådan opførte hun sig tydeligvis ikke foran dommerne, for så ville hun ikke være kommet så langt. 

Det blev langsomt nat, og jeg havde (efter at have ventet en time på, at pigen skulle fjerne al sin sminke, så hun kunne sove som en "naturlig" dronning) fået min stribede blå natkjole på. Mine øjne var tunge som sten. Det havde været en lang, og mere end blot hård dag. Idet øjenlågene gav slip hørte jeg en høj og skinger lyd fra min højre side. Jeg rejste mig op med et spjæt, og så over på pigen. Hun sendte mig et vredt blik, og så gik vulkanen til hendes mund ellers i udbrud. Hun skældte på mig, men snakkede så hurtigt, at jeg ikke havde nogen anelse om hvad hun egentlig sagde. Det eneste jeg fangede var ordene "edderkop" og "diskvalificere". Hun havde skreget over en edderkop, og troet jeg gjorde det for, hvad? Diskvalificere hende? Jeg lo en smule inde i mig selv, og så faldt jeg i søvn med et smil på læben. Det var pigen dog ikke helt tilfreds med, for få sekunder efter smadrede jeg hovedet mod gulvet. Hun havde skubbet mig ud af sengen. Det førte til voldsomme smerter i baghovedet, og at jeg endte med at tilbringe resten af natten på hotelværelsets iskolde gulv. 

 

Da jeg slog øjnene op igen, stod solen højt, og pigen var væk. Jeg rakte efter min telefon, og opdagede til min store forskrækkelse, at klokken var 13.00. Vi skulle mødes kl. 09.00. Da jeg forsøgte at rejse mig op, var verden sløret, og jeg kæmpede for at ramme sengen - det gjorde jeg heldigvis. Jeg kunne ikke gå ud fra værelset. MK 8 lå på den anden side af vejen, og hvis jeg forsøgte mig, ville jeg falde om, og gøre det slørede til mørke. Der lå jeg i lang tid, indtil jeg fik et opkald fra en af de arbejdende fra "Piger Som Dig". Jeg nåede lige akkurat at tage telfonen, inden mine arme svigtede. 

"Hallo?", spurgte stemmen uroligt. 

"Hej", sagde jeg, og gispede hvert et ord. Det var sværere at tale end jeg havde forestillet mig. 

"At møde op er obligatorisk. Klokken er nu 15.00, og du er 6 timer forsinket. Jeg har hørt du trillede ud af sengen i nat. Skal vi sende en læge?", spurgte damen bag røret i et nervøst, men dog hastigt tempo. Jeg nikkede, men kom så i tanke om at jeg snakkede i telefon, og udstødte et svagt "Ja".

 

Der er gået 2 måneder, og jeg så glædeligt til mens den rødhåret pige smilende, og grædende vandt "Piger Som Dig". Jeg var ude af konkurrencen lige da mit hoved ramte gulvet. Det vidste jeg. Men imens jeg lå hjælpeløs med hjernerystelse på en af hospitalets stuer, indså jeg noget. De 12 grunde var ikke grunden til jeg ikke kunne vinde. De var grunden til at jeg kunne begynde forfra.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...