En chance til (Destiel)

Sam forsvinder, så Dean får fat på Castiel og sammen leder de efter ham. Udover Dean vil gøre alt for at finde sin bror igen, opdager han sine sande følelser for Cas.

17Likes
17Comments
3427Views
AA

1. 1

Castiel kom lige pludselig bag mig, og jeg fik et kæmpe shock 

"Hej Dean." 

"Cas." 

"Du bedte for mig." 

Jeg ved ikke hvordan jeg skulle sige det. Egentlig kunne mig og Sammy godt klare denne sag alene, måske savnede jeg ham bare. Ham og hans havblå øjne. Hans trenchcoat der stod lige til håret. 

"Dean?" 

Jeg stirrede på ham.  

"Vil du hjælpe os?" 

Han stirrede på mig, med sit søde forvirrende smil. 

"Selvfølgelig Dean, du ved jeg vil gøre alt for dig." 

Jeg smilede med hele ansigtet. Han havde ret. Uanset hvilke problemer jeg havde, var Cas der altid. 

Sam kom stormende ind på mit værelse med sit ansigt klistret til sin iPad.  

"Jeg har fundet spor efter wendigoen i Atlanta City." 

Han kiggede op fra sin iPad, og fik et shock da han fik øje på Cas 

"Åh Cas... Hej." 

Cas gik hen til Sam og gav ham et akavet kram som altid. 

Det var længe siden vi havde set Cas. Han havde sine engle sager i himlen, så vi undgik altid at forstyrre ham. Men det var nu meget dejligt at se ham igen. Sam kiggede på mig, og spærrede øjnene op. 

"Hvad?" sagde jeg. 

"Glem det." sagde han, og stormede ud i stuen igen klistret med sit ansigt til iPad'en endnu en gang. 

"Dean, har du ikke ret godt styr på den her sag?" 

Jeg kiggede på ham, og trak på skuldrende. 

"Tjoh, det har jeg nok. Jeg havde vel bare brug for at se dig igen, det er efterhånden længe siden."  

"Ja det er det. Men nu er jeg her jo, så kan du se mig." 

Han smilede fjoget, og hans havblå øjne lyste op. Castiel var virkelig dummere end mange af de piger jeg havde datet i i tidens løb. Men han havde ret, jeg havde egentlig styr på sagen, det var bare så længe siden og det var så godt at se ham igen. 

Jeg satte mig på sengen, og kiggede på ham. Han satte sig ved siden af mig, og stirrede mig direkte i øjnene. På en måde elskede jeg når han stirrede på mig, men jeg blev altid helt rød i hovedet og kiggede altid væk med det samme.

"Så... Var det bare det?" sagde jeg jeg og kiggede ned på mine sammenknyttede hænder.  

Hans ansigt gik fra sit søde fjogede smil, til noget jeg aldrig havde set før. Jeg havde aldrig set  Cas ked af det. 

"Så ses vi Dean." og før jeg vidste af det, var han forsvundet. DamnitCas. Hvorfor sagde jeg også det? Jeg ville jo ikke have at han skulle gå, ikke efter så lang tid.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...