evidens

//Glem og husk. Husk og glem. Det er det evige spørgsmål.//

7Likes
3Comments
289Views

1. evidens

I midten af den lille skærm stod der:

Vælg.

I venstreside stod der med grønnebogstaver:

Glem. Husk.

I højreside stod der med rødebogstaver:

Husk. Glem.

Det gav ingen mening for mig. Men det gjorde det vist heller ikke for de tusindvis af andre, som sad ved siden af mig. Alle foran hver sin lille skærm. Ingen sagde noget. Men alle havde bekymrede miner.

Billeder begyndte at køre hen over skærmen. Minder fra min fortid. Min barndom. Min første rokketand. Min første kæreste. Alt. De farede hen over skærmen, som små forvirrede fluer, der ikke kunne finde fred.

Så begyndte ord at dukke op på en hvid baggrund. Kærlighed. Had. Død. Misundelse. Ulykke. Glæde. Fortvivlelse. Liv.

Intet gav mening for mig.

Intet gav mig en forståelse af min situation.

Jeg dukkede op. Mit ansigt på en hvid baggrund: "Du får et valg. Glem fortiden og få de nye minder. Behold fortiden og slet de nye minder." Min stemme gav ekko i rummet, men underligt nok kunne jeg ikke høre noget fra de andres skærme.

De to sætninger dukkede igen op i hver sin side.

Glem. Husk

Husk. Glem.

Jeg trykkede. Valgte. Skuffede. Glædede.

"...3.2.1. Godt nytår!" folk rundt om mig råbte i munden på hinanden. Folk kyssede og krammede.

"Godt nytår," sagde den unge pige med det lange kastanjefarvede hår og de smukke grønne øjne,

"Du er smuk," sagde jeg. "Hvad hedder du?"

"Hvad mener du?" hun så undrende på mig. Hun lignede en, som jeg burde kende. "Det er mig, skat! Din kæreste..."

Jeg vendte mig og gik ud mod nye oplevelser og nye minder.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...