Death & Love

Det handler om en pige der hedder Alexia der blev til en vampyr fra 1164. Hun blev forelsket i en dreng Jared men han forlod hende. Hun møder en dreng som hun bare skal lære at kende. Han hedder Michael som ligner Jared på en prik. Men Alexia er ikke en normal vampyr. hun har en ekstra kraft men hvad er det for en kraft? Hun møder hendes værste fjende Klaus som vil have død. Men hvad er klaus og hvorfor vil han have hende død?

1Likes
0Comments
388Views
AA

4. Kirkegården

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lugte hendes blod... eller jo det kunne jeg, men det lugtede ikke som menneskeblod. Jeg gik bare med hende. I timen var alle meget stille. Jeg sad helt bagerst i klassen. Min lærer blev ved med at kigge på mig. Og så lige pludselig udbryder han:

"Er du endelig en elev her på skolen?" siger han surt. Han var helt henne ved mig så tæt på at hans lugt af blod blev virkelig stærkt! Det her går ikke godt, det ved jeg. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg gik i panik. Jeg rejste mig bare op og løb! Jeg løb hele vejen over til kirkegården. Hvorfor lige kirkegården? Når jo... Det er her min gravsten er. Folk fandt aldrig mit lig, men de lavede stadig en gravsten til mig. Eller min far gjorde. Da han hørte at jeg var død var han helt ude af den. Et øjeblik sad jeg bare ned og kiggede på min gravsten. Michael kom forbi omkring en time senere. Jeg sad der endnu bare og kiggede på gravstenen.

"Hvad laver du her?" spørg han mig stille og roligt. Jeg får et chok og hurtigt stiller jeg mig op.

"Øhm... jeg... jeg var bare ved at... øhm..." jeg ved ikke hvorfor men jeg var vildt nervøs og i chok. Jeg kunne jo ikke bare sige "Hey. Jeg besøgte min gravsten".

"Jeg forstår. Du besøger en død en fra din familie." siger han stille.

"Øhm... yeah. Klart." svare jeg med et lille falsk smil på læben, men så kom jeg i tanke om at der stod "1147 - 1164" på gravstenen og mit navn. Efter min "død" skiftede jeg mit efternavn så efternavnet er ikke det samme.

"Øhm... 1164?" spørg han roligt men usikkert.

"Yeah... øhm... jeg har en meget står forbindelse til mine forfædre. Hvad laver du endelig her?" jeg er meget usikker for det er jo ikke sandheden, men sådan er livet som en vampyr.

"Okay...? Mine forældre døde for ikke så lang tid siden." siger han stille og kigger ned i jorden.

"Det gør mig ondt. Jeg ved hvordan du har det." jeg går stille og roligt hen til ham og giver ham et kram. Vi står et stykke tid bare og krammer, men så giver han slip ret hurtigt.

"Gør du? Hvordan det?" spørg han og rykker hans pande.

"Mine forældre døde da jeg ikke var så gammel så..." han kigger på mig med nogen få tåre i øjnene.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...