Death & Love

Det handler om en pige der hedder Alexia der blev til en vampyr fra 1164. Hun blev forelsket i en dreng Jared men han forlod hende. Hun møder en dreng som hun bare skal lære at kende. Han hedder Michael som ligner Jared på en prik. Men Alexia er ikke en normal vampyr. hun har en ekstra kraft men hvad er det for en kraft? Hun møder hendes værste fjende Klaus som vil have død. Men hvad er klaus og hvorfor vil han have hende død?

1Likes
0Comments
387Views
AA

1. Alexia Amnel's History


Engang for lang tid siden var jeg menneske. Det var i år 1164. Jeg var 18 år gammel og hjalp min mor i hjemmet ligesom enhver anden pige. En dag jeg var ude at plukke nogle æbler i skoven, mødte jeg en fyr. Han kom ud af det blå. Jeg kan huske jeg fik et chok. Han faldt for mig med det samme. I starten var jeg ligesom "lad mig være", men hver dag, kom han til mit hus og ønskede at tale med mig. En dag gik jeg med ham ind i skoven. Vi talte meget, og jeg var begyndt at få følelser for ham. Jeg var begyndt at lide ham... meget faktisk. Det var begyndt at blive mørkt, så jeg gik hjem. Han fulgte mig hjem og kyssede mig på kinden. Den næste dag, kom han igen, og vi gik en tur. Det blev sent og månen var oppe. Det var fuldmåne. Vi sad ved søen. Jeg så månen spejle sig i vandet. Det var smukt. Vi tilbragte resten af ​​natten ved søen, tror jeg da. Han tog sine hænder omkring mig og kyssede mig. I et lille sekund var jeg overrasket, men jeg kyssede ham tilbage. Langsomt lagde jeg mig ned på ryggen. Han begyndte at kysse min hals og så… bed han mig. Mit hjerte bankede som helvede. Jeg følte at jeg skulle dø, og jeg gjorde. Men det var en fredelig død.Jeg vidste ikke, hvad der skete... men jeg vågnede op fra døden. Jeg var hjemme, i min seng. Jeg var virkelig sulten! Jeg havde aldrig været så sulten før. Så jeg gik til køkkenet. Jeg tog et stykke brød og spiste det. Men det smagte så slemt, at jeg kunne brække. Men jeg gjorde det ikke. Gudskelov! Jeg ser på mine hænder, og jeg så denne underlige ring med en blå sten. Jeg tror, ​​det var en månesten, fordi den glødede lidt. Den var så smukt. Jeg var stadig sulten, men jeg havde kun brød. Så jeg gik ud. Solen var begyndt at stå op. Den irriterede mig virkelig meget, og så så jeg en skygge. En menneskelig form… nej vente... det var en mand der gik direkte mod mig. Han gik ligesom han var vred. Jeg blev bange og gik tilbage ind i huset og lukkede døren. Jeg låste den for en sikkerheds skyld. Gud hvor solen irriterede mig! Jeg kiggede ud af vinduet. Hvorfor gik han stadig? Jeg kunne ikke se, hvem det var. Solen var i vejen. Han gik tættere på og jeg gik ind i min mors soveværelse. Men da jeg kiggede på min mor på sengen, var hun død ... der var blod overalt. Det var ligesom jeg ikke kunne holde mig væk. Og før jeg vidste det drak jeg af mit mors blod. Eller det der var tilbage af det. Jeg hørte nogen banke vildt hårdt på døren. Jeg var ligeglad. Før jeg vidste af det stod han i dørkarmen. Jeg kiggede op, han kiggede på mig som “det gjorde du bare ikke”. Nu så hans ansigt tydeligt. Det var Jared. Det var ham, der tog mig til søen og dræbte mig! Det var lidt sjovt, fordi jeg var ikke vred på ham. Han gik hen til mig og tog mig væk fra min mor, men jeg ønskede ikke at gå. Jeg blev trist, så trist, at jeg faldt sammen i gråd. Jared tog mig og bar mig ud. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg faldt i søvn i hans arme. Da jeg vågnede op var jeg i en seng. Jeg havde på fornemmelsen, ligesom at jeg havde været her før. Nu husker jeg det. Det er Petersons hotel hus. Værelset var virkelig smukt. Der var et stort spejl og et stort badeværelse. Jeg gik hen til døren og åbnede den. Jeg gik ned nogle trapper til stuen. Jeg havde det bedre en før. Men jeg kan stadig huske, at min mor er død. Jared var i stue med en, jeg aldrig havde set før. De sagde farvel og Jared sagde til mig, at jeg var nødt til at bo hos ham, fordi han vil lære mig at kontrollere blodet og meget mere. Så jeg blev. Måneder gik og pludselig måtte han gå og gøre noget. Han vil være tilbage i et par dage. Jeg ventede ... og ventede ... og ventede ... han ikke kom tilbage. Efter et år eller noget fik jeg et brev. Der stod, at han slog op med mig. Selvfølgelig blev jeg trist. Jeg græd som en sindssyg! Jeg elskede ham jo. Så jeg forlod huset med hjertesorg. I mange år har jeg holdt lav profil. Nu var det tid til at starte på en frisk.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...