She's My Cute Angle | 5 Seconds Of Summer

*Dette er 2'eren til She's My Best Friend. Hvis I ikke har læst den, bedes I gøre det før I læser denne her* Joshlynn, Luke og resten af 5SOS er kommet godt til Sydney. Joshlynn har fået lov til at bo hos Luke i den uge hun skal være der, men alt er ikke som det plejer. Ashton er blevet meget overbeskyttende og vil absolut ikke have at de laver noget som helst seksuelt sammen. En dag bliver Joshlynns verden vendt op og ned, da hun finder ud af hun er gravid, hvad vil der ske og hvordan vil fans'ene tage i mod nyheden, nu hvor de ikke kan lide Joshlynn i forvejen? Vil hun fortælle det til nogen eller får en en abort i al hemmelighed? I kunne jo læse med og finde ud af hvad der sker.

38Likes
40Comments
3956Views
AA

7. Kapitel seks


Jeg var lige kommet ud fra flyet, da en besked tikkede ind på min telefon. Det gav et sug i maven, for jeg vidste at det var Luke. Jeg havde lige fået min kuffert og gik hen til siden, for at læse beskeden. Hvad fanden skulle jeg gøre hvis han sagde nej og hvad så med barnet? Åh nej... Jeg tog telefonen op af min taske og låste den op. Inden i beskeden stod der:

To: Joshlynn <3

From: Luke <3

"Jeg fik dit brev, Joshlynn. Jeg vil gerne stå ved at jeg er barnets far også selvom det ikke hjælper meget, når vi aldrig er særlig meget sammen, men du ved at barnet har en far og jeg skal nok forsøge, at være den bedste far for vores barn skat. Jeg elsker dig. - Luke
HEJ - Ash, Cal og Mickey"

Jeg var mundlam. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle have sådan en besked, og så fra Luke. Han plejer ikke, at være så følsom over besked. Jeg tog min kuffert og begyndte at mod ankomst hallen hvor mine forældre stod og ville tage i mod mig. De skulle jo også have nyheden, men ikke nu. Måske senere. Jeg glædte mig virkelig til at komme hjem og slappe helt af. Jeg kom ud af dørene og så at min mor kom løbende for at give mig et kæmpe knus. "Hej mor" - "Hej søde lille skat. Hvor har jeg dog savnet dig min skat" sagde hun og krammede mig tæt ind til sig.

"Jeg har også savnet jer rigtig meget" sagde jeg og sammen gik vi mod udgangen fra lufthavnen.

 

Tre måneder senere..

Jeg stod i lufthavnen og ventede på at drengene ville komme ud af gaten, men der var mindst én million mennesker her (95% var unge piger), det vil siger fans. Så jeg var bange for at de ikke ville se mig blandt alle de mennesker. Jeg var også så småt begyndt at få en lille topmave, man kunne i hvert fald se at jeg var gravid.

Nu tænker I sikkert: 'Hvordan sagde du det til dine forældre?' - jo ser I, de tog det helt roligt. I hvert fald min mor gjorde og støtter mig, men min far skulle lige have lov til at blive sur i en lille uges tid og så var han der også. Det er typisk dem og det er jeg glad for.

Pigerne begyndte at skrige og jeg kiggede over mod gaten og så en person med rødt hår (kan kun være Michael). Jeg prøvede at få hans opmærksomhed, men han havde travlt med at tage billeder med fansene. Jeg satte mig ned på en bænk ved siden af en far som smilte sødt til mig.

"Det er min datter der står derover" sagde han og pejede  mod en ung pige. "Hvad laver du her? En gravid burde ikke være i stressede situationer" - "Jeg er her for at hente min kæreste og nej, men jeg havde lovet det og jeg vidste ikke at der ville være så mange mennesker" grinte jeg og han stemte i. Jeg sad og ventede på at Luke kom ud af gaten. Lige som man tænker på solen, så kommer solen. Ud kom Luke og pigerne gik amok. Jeg skrev en besked til ham om at kigge mod bænken ved vinduet. Han læste beskeden og  kiggede forvirret rundt men så mig ikke. Jeg sukkede tungt og lænede mig tilbage. "Gå over til ham, så skal jeg nok hjælpe dig med at komme frem" tilbød faren.

Jeg kiggede på ham og takkede ham mange gange. Vi rejste os og gik over mod havet af mennesker. Faren flyttede menneskerne så jeg kunne komme forbi. Jeg stod ret tæt på ham nu. Jeg gik ud i den "gang" hvor de gik. En fan pegede på mig og spurgte hvem jeg var til Luke. Han kiggede og straks mødtes vores øjne. Jeg smilte glad og gik hen mod ham.

Luk slap sine tasker og gik over til mig for at kramme mig tæt ind til ham. "Hvor har jeg savnet dig min elskede skat" var det første han sagde han. "Jeg har også savnet dig ubeskrivelig meget skat" svarede jeg. Han stødte ind i min mave, den var jo ikke så flad som den plejer, og han kiggede ned på den for at smile op til mig igen. "Jeg glæder mig skat. Til at møde vores baby" hviskede han og jeg nikkede. "Kun et halvt år endnu skat" hviskede jeg igen.

De andre blev færdige og vi gik mod åbningen, men sikkerhedsvagterne kunne ikke få os ud, så vi var lidt fanget. Vagterne snakkede om hvad de skulle gøre og de blev enige om at vente til at fanene var væk om en times tid. Jeg satte mig ned, i mangel på energi. Drengene og Liz kiggede på mig. "Hvad?" spurgte jeg forvirret. "Ved du hvad køn det er?" spurgte Ashton mens jeg smilte genert ned i gulvet. "Nej, jeg skal til skanning i morgen sammen med min mor. Jeg er ret spændt" forklarede jeg og kiggede på Luke som kiggede på min mave, som om han ikke rigtig kunne forstå at det var vores barn der ligger inde i min mave.

"Må..må jeg komme med?" spurgte han genert. Aww søde skat altså.. "Jo selvfølgelig må du det skat. Jeg vil også rigtig gerne have dig med, så du kan få en opdate på hvordan dit barn har det" sagde jeg og rejste mig op for at få lidt rundt. Jeg var godt nok træt.

*

De andre havde sat sig rundt omkring, jeg lagde mig ned på en bænk og faldt i søvn med det samme. Det var dejligt endelig at slappe af lidt. Jeg vågnede igen, men åbnede ikke øjnene da jeg hørte nogen snakke om mig. "Hvad har du tænkt dig at gøre Luke?" spurgte Ashton irriteret. Hvorfor var han irriteret? "Hvad mener du?" - "Jeg mener, at du er på tour i hvert fald det næste halve år, hvis ikke hele næste år. Vil du lade Joshlynn være alene om det her? Det er trods alt dit barn alligevel"

Av mavepumper. Den har gjort ondt på Luke. Der gik lidt tid før han svarede "Hvad vil du have mig til at gøre Ashton? Uanset hvor meget jeg vil være hjemme hos hende, kan jeg ikke. Jeg kan ikke tage hende med, det vil være for stresset for barnet også hende." sagde han og blev helt stille. "Kan du over hovedet klare jobbet som far?" Ashton, nu er du ondt. Den der har virkelig gjort ondt og/eller gjort Luke rigtig sur.

"Nu holder du kæft Ashton. Jeg ved godt, hvad du er ude på og jeg kan godt klare det. Det er mit barn og jeg skal nok stå til ansvar for det. Forstået? Jeg vil gerne være hjemme og droppe det hele, men nu har jeg jo ligesom sagt ja til at tage på tour i et år uden af vide hvad der skulle ske." halv råbte han til Ashton. Ashton svarede ikke. Jeg åbnede mine øjne og så at både Luke og Ashton var gået. Jeg kiggede over på Calum som trak på skulderne. Han havde nusset mine fødder, han er næsten professionel, der er godt nok lækkert.

Jeg rejste mig op for at tage mine sko på igen og strakte mig lidt. "Liz, hvor gik Luke hen?" spurgte jeg og kiggede på Luke. Hun kiggede op fra hendes blad og pejede i den retning som han vel var gået. Jeg gik med hurtige skridt ned af en gang hvor det var nogle få gates. Jeg få en krop forme sig på en bænk længere fremme. Jeg små løb derhen og så at det var Luke. Han sad med hovedet begravet i sine arme, som hvilte på hans ben. Han var ked af det.

"Luke?" sagde jeg forsigtigt men stod stadig to meter væk. "Hvorfor skal han altid være sådan?" spurgte han grådkvalt. Jeg satte mig ned ved siden af ham og lagde mit hoved på hans skulder. "Han er jaloux Luke og han prøver at gøre dig usikker på dit valg" forklarede jeg og kiggede på hans sko. De må være nye. "Det fungerer så" nej vel? Det mente han ikke? "Det mener du ikke vel?" spurgte jeg og satte mig ordenligt op. Han nikkede. Dumme dreng.

"Du skal ikke lade ham gøre dig usikker på hvad du har valgt. Du har valgt at stå ved at du er faren til vores barn Lucas. Det er jeg taknemmelig for, det ville være forfærdeligt hvis du ændre din mening nu og slet ikke vil have noget med mig eller det barn at gøre Lucas" han kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne læse. "Hvorfor skulle jeg også det?" spurgte han som om jeg var fuldstændig idiot. Okay det der gad jeg virkelig ikke lige nu. "Ved du hvad, du kan få lov til at sidde her og mugge indtil du faktisk har noget positivt at sige" og med det sagt gik jeg min vej.

Da jeg kom hen til Liz sagde jeg at jeg ville hjem med det samme. "Hvor er Luke?" spurgte hun forvirret. "Han sidder dernede. Han skal ikke snakke til mig som om jeg er idiot, så kan jeg godt selv klare det herfra alene" sagde jeg surt og satte mig ned og korslagte arme. "Jeg kan godt forstå dig, men der sker også meget for ham lige nu.." hun nåede ikke snakke færdig før jeg afbrød "er det måske ham der rander rundt med en baby i maven i ni måneder?" hun kiggede forstående på mig "nej, men tilgengæld er han på tourné og skal spille over 100 koncerter på ni måneder Josh. I har det lige svært og det kan jeg godt forstå. I må prøve at forstå hinanden. Der sker meget for jer begge to." sagde hun og gik, sikkert ned for at snakke med Lucas.

Michael satte sig ved siden af mig. Jeg lukkede øjene og lænede mig tilbage. "Gid jeg var på en lækker ø midt i stillehavet" sagde jeg og drømte mig langt væk. "Ja, det kunne være dejligt" svarede han. "Hvorfor blev du sur på ham?" spurgte Michael stille. Jeg åbnede øjnene og kiggede på ham "fordi han fik mig til at lyde som en idiot og hvis det er det han synes jeg er, så kan jeg godt selv klare at have det her barn" svarede jeg og blev igen lidt sur.

"Jamen mor?" - "Nej Lucas, nu tager vi hen til det hotel. Du har jetlag og du er slet ikke til være i nærheden af lige nu" sagde hun irriteret og snakkede med vagterne. De nikkede og vi gik ned i kælderen mod en stor kassevogn/bil. Vi kørte ud og kunne kører uforstyrret hjem med mig først og så kørte de vidst mod deres hotel.

___________________________________________________________________

Så er vi igang igen! Nu er jeg flyttet og kommet på plads (også i mit hoved) så nu prøver jeg at starte op igen. :D

- xox

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...