US Army dog: Pox

US amry dog: Pox. Handler om en af de modige hunde der deltog i anden verdenskrig, han stod trofast ved sin ejers side gennem tykt og tyndt. Det her er ikke en historie om krig, men en historie om venskab.

2Likes
2Comments
777Views
AA

2. Kapitel 1.

”Kom Pox, kom så dreng!”.

 

Blev der råbt efter mig, som jeg løb med mine små blød pelset hvalpe ben, hen over græsset der gik mig til brystet. Min herre sad på huk, med åbne arme og et smil på læben. Gennem græsset sprang og hoppede jeg, snoede mig fra side til side, tungen ude af munden og glæde i mine øjne. Solen skinnede og den lune vind fangede min pels i en kærlig leg. Jeg kunne høre hans latter, dufte ham og se hans smil. Da jeg nåede ham var hans skind så lys at det skar mig i øjnene, hans latter svandt hen i en ringende tone, pibende der skar i mine øre.

 

”KOM POX! KOM SÅ DRENG!”.

 

Jeg vågnede, så klart, en granat var blevet kastet og havde ramt jorden ikke langt fra vores deling. Ingen så ud til at være blevet såret da den var sprunget men Jimmy var ikke til at se i den hvide sky af røg. Svagt kunne jeg begynde at høre, han råbte efter mig, jeg kunne høre hans stemme, men hvorfra. Med skud lyde, råb, eksplosioner, skrig og dæk der rammer jorden kunne han være over alt i mængden af lyde. Mine øre føltes underlige, samt mine ben der var som gele.

”POX!”.

 

Det Jimmy, han kalder på mig, men selvom jeg prøver at gå og jeg kan mærke mine poter rammer jorden, føltes det stadig underligt. Det prikker i mine trædepuder. Det som om hele min krop lige er vågnet og det en af de dage hvor Jimmy trækker mig ud af sengen for at gå en tur med mig, hvor jeg ligger helt slap i hans arme efter turen og vi begge er så udmattet at vi falder om i sofaen. En irriterende langtrukken høj lyd viner i mine ører, svagt kan jeg høre ham kalde på mig igen, jeg nærmer mig.

 

”God dreng! God dreng!”.

 

Begge hans hænder er om mit ansigt og han rusker mig stille i leg, han griber fat i pinden jeg har i munden og prøver at ruske den fri fra mit gab, men jeg giver ikke så let slip, jeg er en fighter. Jeg kan mærke hans ru håndflade om min nakke, han trækker mig hen til ham i et fast greb om min læder sele jeg har om brystet. Knapt nok kan jeg høre hans åndedræt som han trækker mig helt ind til sig, jeg ligge min hage på hans skulder og kan mærke hvordan han hiver efter vejret. Han slipper mig, skubber mig lidt væk og hoster hæst. Hans øjne siger mere end hvad ord kan fortælle, han er glad for at se jeg stadig er ved hans side. I med gang og modgang.

Han for kæmpet sig op at stå, med hjælp fra mig, han læner sig op af mig og selvom mine ben ikke her helt vågne endnu, bruger jeg alle mine kræfter på ikke at falde sammen. Han laver en svag lyd med munden, som en mus der piber og bevæger sig så frem mod en bombaderede bygning kun få metre fra os, jeg følger efter. Mine fodspor i hans. Hans spor bliver længere og længere mellem hinanden, til han har lagt sig. Min mave er helt våd og kold, han griner bare, men sætter sig pludselig op i et sæt, han vinger mig over og jeg stiller mig ved siden af ham, stille peger han gennem sneen, jeg følger retning af hvor han peger. En lille hare har sat sig i skovens åbning.

Han giver mig et hurtig lille puf og i et spring sætter jeg af, blikket rettet mod målet tordner jeg gennem den tykke sneen, målet ser mig og løber væk, på få sekunder er den forsvundet i det hvide landskab. Sneen bliver skubbet op i luften som en dyne af dun der flyver i vinden, jeg bremsede og ser tilbage mod Jimmy, men han er der ikke, han sidder ikke der hvor jeg forlod ham, ikke denne her gang.

Lyden bliver lavet igen, han er kravlet ind i det næste rum, den ene side af ydre væggen er som sunket i jorden, blæst væk og kun murbrokker ligger tilbage. Han klapper sig forsigtigt på låret og laver et håndtegn til jeg skal se lige frem. Snigende med maven tæt mod det støvede gulv lister jeg mig over i rummet til ham, sætter mig ved hans side og ser lige frem.

Han har fået øje på haren igen og ved at vise mig hvor den er kan jeg nu også se den, men den kan ikke se os, den aner ingen uråd og tror den er sluppet væk. Med et let puf skubber han mig frem igen. Denne gang sørger jeg for at holde mig i ro, sjældent tager jeg blikket fra målet, dog kun for at se hvor jeg træder. Duften af angst hænger mig i snuden, pludselig bevæger den sig i et spjæt og jeg fryser. Den gør ingenting, flytter sig ikke eller noget, så jeg begynder at liste igen, en pote foran den anden.

Bag ham, lige bag ham, han har ikke set mig eller opfanget min fært endnu, mit hjerte racer af sted men min krop står helt stille, ventende står jeg og iagttager ham, han rækker ud efter en kikkert der ligger ved hans side og der springer jeg ind. Først nu opdager han mig, et råb lyder igennem murbrokkerne da min kæbe knuger sig om hans arm og mine tænder bore sig ned gennem jakken og skindet.

Jimmy kommer løbende han trækker mig hurtigt bag ud og griber haren inden den gør sit sidste for at løbe i skjul. Han trak mig langt nok væk til jeg ikke nåede at se hvad der skete, men kun høre lyden af geværet der går af og alt igen er helt stille.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...