Ude

Jeg tænkte på at jeg ville dele min skriftlige årsprøve i dansk og I må gerne komme med respons på det

15Likes
7Comments
2655Views

1. road trip

Jeg lå på ladet af en gammel pickup truck med et gammelt tæppe over mig. Efter et kig på klokken kunne jeg konstatere at vi havde været væk i to timer. Bare en lille sviptur til Tyskland med drengene for at købe billigt sodavand og slik. Det kunne mine forældre jo umuligt sige nej til. Eller jo det kunne de, for det havde de gjort. Alligevel lå jeg her på ladet af en gammel pickup truck på vej til Tyskland. Hvorfor jeg lige lå bag på ladet, vidste jeg ikke, men jeg vidste, at jeg gerne ville ind i bilen igen, for det var blevet koldt her uden for.

”Drenge, kan vi ikke stoppe? jeg vil gerne ind,” sagde jeg. Der var et lille vindue bag passagersædet, som de havde åbnet, hvis jeg ville ind.

”Jo, vi stopper ved den nærmeste rasteplads,” sagde Tom.

”Og hvor langt væk er den så?” spurgte jeg.

”Jeg tror kun, der en kilometer eller sådan noget til den,” svarede han, og jeg sagde ikke mere. En kilometer var ikke så slemt, især ikke når man kørte på motorvejen. Tom kunne ikke køre særlig hurtigt, for vinden var ikke så slem, og vi havde heller ikke fået nogen problemer af politiet.

”Aj, jeg håber, der er en af de der døgnkiosker, jeg er skide sulten,” sagde Jay.

”Hvad fanden blev der af at gemme sine penge til tyskerne?” spurgte Max.

Mens de småskændtes, kiggede jeg op på stjernerne. Det var underligt, det med stjernerne, syntes jeg. Hvis man bare lige hurtigt kiggede op, var der ingen, men hvis man blev ved med at kigge, kom der flere og flere. Jeg havde efterhånden kigget i et stykke tid nu. De var ikke længere små og yndige, næ, de var skam pænt store og grimme, og der var kommet alt for mange til, at det var pænt. Mens jeg havde ligget og spekuleret over stjernerne, var Tom kørt ind på en rasteplads.

”Så prinsesse, så kan du komme ind i varmen,” sagde han pludselig og fik den underlige sele, jeg havde på, af. ”Hold kæft, hvor må det være koldt, at ligge der. Dine læber er helt blå.” Jeg svarede ikke. ”Du er heldig, at der er en døgnåbent cafe her, så du kan få noget varmt at drikke.”

”Fedt,” mumlede jeg. ”Hvor er de andre henne?”

”Hvor tror du? Så snart de så, at der var mad, var de ude i det øjeblik, bilen stod stille. Kom, vi går ind til dem,” sagde Tom og førte mig ind til Jay og Max, som vi i gang med at købe noget. Fuck, jeg var sgu da også gået hen og blevet sulten. Det der med at være oppe midt om natten gjorde en sulten.

Jeg stillede mig om bag Jay og Max, som diskuterede, hvad de skulle have at spise. Der var en dame bag en af skrankerne, som så vidt jeg kunne se, skulle give en varm mad. Fordi jeg var sulten, og det ikke så ud som, om de kunne finde ud af det med det samme, listede jeg mig foran dem og bad damen om nogle pølser og nogle pomfritter. Standard mad for mig på køreture.

”Hvordan fik du mad før Max og Jay?” spurgte Tom.

”De var for langsomme til at bestemme sig, så jeg snød mig ind foran,” sagde jeg.

”Du har glemt noget,” sagde han. Jeg kiggede ned på min bakke. Der var en cola, pomfritter og pølser, der manglede ikke noget.

”Hvad?”

”Noget varmt at drikke,” sagde han.

”Der var ikke noget deroppe,” løj jeg. Jeg havde glemt alt om det, hvis jeg skulle være ærlig, men jeg havde heller ikke kigget efter det.

”Du er heldig, at der er en automat ved indgangen, hvor man kan få noget at drikke,” sagde han. ”Hvad skal du have?”

”En sort kaffe,” sagde jeg.

”Fint, det henter jeg, du finder et bord, og sig lige til de to fjolser deroppe, at de gerne må skynde sig lidt, ik?” sagde han og hentede noget kaffe.

Jeg gik op til dem og sagde: ”Tom sagde, jeg skulle sige, at I to fjolser gerne måtte sætte farten op,” hvorefter jeg satte mig ved et bord. Tom kom hurtigt hen til mig, og få minutter senere kom de to andre også hen.”

”Her,” sagde Tom og gav mig kaffen. ”Drik den, så du får noget varme.” Drengene havde det med at pusle om mig. Sikkert fordi jeg var den yngste af os, og fordi jeg var den eneste pige.

”Var det koldt, at ligge derude?” spurgte Max.

”Helt vildt,” sagde jeg, mens jeg åd pomfritter.

”Jeg overvejede i bilen at prøve det,” sagde han.

”Lad være,” sagde jeg. ”Det er slemt nok, du har forurenet bilen med din stank, lad være med at gøre det samme med naturen.” Jeg sagde ikke noget om, at jeg puslede om dem. Når de ikke legede storebror med mig, så drillede de mig konstant. Så at jeg gav igen var vel helt naturligt.

En halv time sad vi alle fire i bilen, Tom og Max på forsædet og Jay og mig på bagsædet. Jay sad og tegnede på sin arm med en kuglepen, han havde fundet, Max sad og sms’ede med en eller anden, og jeg læste på min iPad. Tom skulle køre. Så mens vi sad og passede os selv, skreg Alice Cooper i radioen om, at hans kæreste var giftig. Helt vildt fed sang. Det var egentlig sjovt, hvordan en køretur egentlig ikke kunne tage så lang tid, når man kørte med sine bedstevenner. Før vi vidste af det, sad vi og ventede på færgen, og så var vi i Tyskland. Der var ikke mange med færgen, hvilket ikke generede mig. I Tyskland holdte vi endnu en pause, og jeg udnyttede muligheden til at tisse en smule. Jay synes, jeg var åndssvag, at jeg gad bruge penge på det, men jeg var ligeglad. Jeg skulle ikke tisse i en eller anden busk klokken fem om morgenen.

”Hvad er du har imod det?” spurgte Jay på vej tilbage i bilen.

”Det er bare klamt og ubehageligt, når man er en pige,” sagde jeg.

”Men du er jo en af drengene,” insisterede han.

”Ja, mentalt, men fysisk er jeg altså i en pigekrop,” sagde jeg og var nær blevet kørt ned af en hvid varevogn, hvis Jay ikke havde opdaget det og hevet mig tilbage. Politi sirener kunne også høres i det fjerne, og fra varevognen blev der affyret skud. Jeg hev Jay ned på jorden, for at undgå at blive ramt af skuddene. Jeg kunne se Tom og Max stå i kioskens udgang, og jeg rystede på hovedet for at signalere, at de ikke skulle komme nærmere. Det virkede som om, at de forstod det, for de bakkede ind i butikken igen. Jeg kunne mærke noget smertefuldt glide hen over min ryg, og mod min vilje skreg jeg højt, hvilket tiltræk mændene i varevognens opmærksomhed. To mænd sprang ud af den og hvæsede til mig og Jay, at vi skulle følge med.

”Hey, hvad fanden laver I?” kunne jeg høre Max råbe.

”I to snot unger, ind med jer også,” hvæsede den ene af dem. Da drengene var kommet ind, blev jeg også smidt ind, hvilket gav mig store smerter i ryggen og fik mig til at skrige igen.

”En af jer knægte, få tøsen til at holde kæft,” sagde en af dem. ”Hvis der er en ting, jeg ikke gider, så er det en skrigeballon.” Så kørte de afsted med fuld fart.

”Er du okay?” hviskede Max.

”Ja,” svarede jeg.

De kørte sindssygt hurtigt i mange timer med politiet efter dem. Nogen gange kunne jeg se ud af forruden, og de få gange det skete, kunne jeg se, at vi bevægede os længere og længere syd på. Jeg skulle have lyttet til mine forældre, tænkte jeg på et tidspunkt. Den første gang de stoppede, var det blevet mørkt igen. Jeg gættede på, at det var en lille tysk by. Der var ikke mange mennesker i byen. De sagde ikke noget til os, da de satte os. Så snart vi var ude af bilen, kørte de væk i fuld fart.

”Hvor er vi?” spurgte Tom efter noget tid.

”Jeg ved det ikke, men vi er meget langt væk fra vores bil,” sagde jeg. ”Sidst jeg fik set et af skiltene, stod der Frankfurt.”

”Så hvad gør vi nu?” spurgte Jay.

”Jeg ved det ikke,” sagde jeg og tog mig til ryggen. Der var endnu ikke nogen, der havde kigget på den.

”Skal vi ringe efter hjælp?” spurgte Max.

”Hvem skulle ringe til?” sagde Tom.

”Øhm, hvad med vores forældre?” forslog Max.

”God ide, bortset fra at Jenna ikke måtte tage med for hendes forældre,” sagde Jay. ”Og måske skulle vi få nogen til at kigge på hendes ryg. Så vidt jeg husker, så snittede en kugle hendes hud på ryggen.”

”Hvad fanden skal vi gøre?” mumlede Tom. ”Vi er flere hundrede kilometer væk hjemmefra, uden nogen penge og uden bilen.”

”Jeg ringer til min mor,” sagde jeg.

”Nej, du måtte ikke tag med til at starte med. Hvordan tror du ikke dine forældre reagere, når de hører, at vi blev kidnappet, og at du er blevet ramt af et pistolskud?”

”De finder jo ud af det før eller siden,” sagde jeg. ”Og desuden, så vil jeg hellere have, at de hører det fra mig.”

”Så ring,” sagde Jay og lød ret så opgivende.

”Må jeg låne din mobil?” spurgte jeg. ”Jeg lod min ligge i bilen.”

”Her,” sagde han og gav mig hans mobil. Jeg tastede min mors nummer ind, selvom hun sikkert lå og sov.

”Hallo?” sagde hun træt.

Jeg tog Max i hånden. ”Mor? Det er mig,” sagde jeg.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...