Embry Call imprint

Der kommer en tid i dit liv, hvor du føler at du er forkert på den. Måske er det noget du tror eller er det noget du er? Denne historie handler om beslutninger, og valg, som kommer til at gå udover hovedpersonen.

13Likes
2Comments
1559Views
AA

9. Drømmen er virkelighed

Drøm.

En flok nyfødte vampyrer følger efter ham igennem skoven, og indtil mit hus. Han har fundet en af mine brune trøjer, og lugter til den. Han giver den til de nyfødte vampyrer så de får færten af mig. 

Jeg vågner skrigende op, og med sved på panden. Døren åbner, og Sam kommer ind.

"Er du okay?" spurgte han. 

"Noget forfærdeligt kommer" svarede jeg. 

 

Jeg sidder ved bordet, omringet af de andre. 

"Her drik noget kaffe" sagde Emily og gav mig en kop. 

"Jeg kan ikke opfatte nogen lugt" sagde Paul og kom ned af trappen.

"Husker du drømmen præcist?" spurgte Sam. Jeg prøver at huske drømmen.

"Ja jeg er sikker" svarede jeg. Jeg skynder mig op af trappen, og leder efter trøjen. Det var min favorit trøje, og den er væk. 

"Tror i det kan være Nick?" kunne jeg høre Sam sige nedenunder.

"Han prøvede at dræbe Ted igår" sagde Jake. Jeg undrer mig egentlig hvor Embry er eftersom alle i gruppen er her bortset fra ham. Jeg skynder mig ned igen.

"Den samme trøje er forsvundet" sagde jeg og drak resten af kaffen.

"Vi har alle brug for øvelse" sagde Sam, og kiggede på mig. 

Det er lidt tid siden jeg har jaget. Det føles dejligt bare at løbe. Vi har fået færten af Nick. Sam og Jacob løber forrest, og jeg løber bagerst sammen med Seth og Quill. De sidste par gange jeg har være med ud at jage, har jeg gjort noget jeg ikke skulle gøre,så nu vil jeg forblive neutral og bare lad de andre udføre det. Men han slap væk.

"Du er blevet bedre" sagde Sam da vi kom tilbage.

"Ja, det var fordi hun ikke var forrest denne gang" sagde Seth.

"Hvor er Embry?" spurgte jeg.

"Han er ude af byen, har han ikke sagt det?" spurgte Sam.

"Nej" sagde jeg og slog mit glas hårdt ned i bordet. 

"Slap af, han har nok bare glemt dig" sagde Jake.

"Fedt at få at vide" sagde jeg og kiggede ondt på ham.

"Jeg går en tur" sagde jeg og forlod huset. Jeg er rassende over at han ikke fortæller mig hvor han er. Jeg prøver at ringe til ham, men han svarer ikke. 

"Hey skat, jeg kommer hjem i aften" skrev han endelig!

"Jeg venter på dig, du har ikke fortalt mig hvor du skulle hen" skrev jeg.

"Undskyld, fortæller det når jeg kommer hjem, ses" skrev han.

"Ses" skrev jeg tilbage og lænede mig op af væggen.

"Ted?" spurgte Jake.

"Hvad vil du?" spurgte jeg irriteret.

"Sige undskyld" sagde han, og lænede sig op ved siden af mig, og kiggede mig dybt i øjnene. 

"Det gør ikke noget" svarede jeg stille, og han tog min hånd.

"Jake jeg kan ikke" sagde jeg, men stoppede ikke før han kyssede mig på munden. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...