U want me ~ 1D+JB del 4

Harry og Emma har endelig fundet samme, som vi har ventet på i lang tid nu. De passer perfekt sammen, og elsker hinanden ligeså meget, som hvor godt de passer sammen. Emmas familie er med lidt mere i movellaen, da hun begynder at savne dem overdrevet meget. Emma møder endelig også Harrys familie. Det var også på tide, når man tænker på hvor lang tid de har kendt hinanden. Jo mere Emma og Harry er sammen med Niall og Lauras søn, Sebastian, jo mere for Emma lyst til én ligesom ham. Men hvad vil Harry synes om det, når han tror, at Emma fortryder at give Justins barn væk? Vil de overhoved have børn? Og hvad sker der, når Justin og Emma ser hinanden igen? Bliver de glade for at se hinanden eller hvad? Det hele får du svar på, hvis du læser med i 'U want me~ del 3' :D

3Likes
3Comments
871Views
AA

4. The end of the night

Emmas P.O.V:

”How do you say ’I hate wearing clothes’” smilede Harry charmerende til mig, som fik mig til at grine. ”Jeg hader at gå med tøj” svarede jeg ham, hvor han så prøvede ”Jeig heder at go met tøj”. Sarah, Laura og jeg kunne ikke lade være med at grine, da hans accent tydelig kunne høres.

”You know normal people would know like, ’My name is’ or ’I like cheese’, not ‘I like being naked’” grinede jeg af ham, som stadig smilede med sit synlige smilhul.

Han strammede sit greb om mig, som sad på hans skød, og kiggede ned på hans smukke øjne, ”Okay then.. How do you say ’I love you’”. Mit hjerte lettede af hans søde ord. Charmerende ord. Men sagde så ”Jeg elsker dig”.

”Jeg elsker deg” han lød dansk, men alligevel kunne man godt høre en smule britisk accent. Imponeret, dét var jeg.

”Wow. That was really good” smilede jeg, og kiggede overraskende på ham, som stadig havde et charmerende smil, som fyldte hele hans perfekte ansigt.

”You think?”

”Mhm..” nikkede jeg, og begravede min hånd i hans krøllede, bløde hår, og lænede mig nærmere ind til et kys.

”Look at you..” vores blikke gav straks Lauras opmærksomhed, hvor hun fortsatte ”You’re really in love.. How could I not notice that before? I mean I’m the lovemaker” drillede hun til sidst, men kiggede ellers kærligt på os.

Vi blev forstyrret af en ringen fra døren, og Niall ville gå ud og åbne med sin søn. Det lyder helt underligt. Nialls søn. Selvom der er gået nogle måneder nu, er den stadig ikke sivet helt ind.

”Welcome Mr. and Mrs. Edwards” kunne vi høre Sebastians lille stemme sige til dem, som Niall havde lært ham. Han lærte hurtigt, så heldige, det er Niall og Laura helt klart.

”Thank you Mr. Horan” Perrie lavede en dyb stemme, og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, hende bukke sig for ham, og Zayn smile stort af sin kone. Jeg kunne ikke vente til Perrie og Zayn skulle have børn, de ville lave de mest perfekte børn nogen sinde. Zayns øjne og Perries smil, med en blandet personlighed, som jeg sagde, perfekte børn.

”Hi everybodey” kom Perrie ind i stuen til os andre, med en energi som straks smittede af. ”Hii Perriee” sagde vi alle i kor, hvor jeg rejste mig op, for at tage mod hendes knus, da hendes arme var på fuld gab.

”Ahw. I’ve missed you” begyndte hun, mens hendes hånd gled op og ned af min ryg.

”It’s only been two days” grinede jeg, da vi trak væk fra hinanden.

”I know. But I’ve missed you anyway” smilede hun, og fandt mig i endnu et kram. Jeg var glad for, at hun ikke tog det op med mig sige nej til Justin, og hoppe tilbage til Harry. Det er en af grundene til at hun er en af mine bedste veninder.

”Zaynie” drillede Liam ham, og lavede et salgs håndtegn med ham, og kunne ikke lade være med at forme et lille grin, af Zayn der rødmede lidt. Hans maskulinitet faldt lige en grad, da Liam kaldte ham det.

”Hi Emma” sagde han, efter han havde sluppet Liams greb, og fandt mig i et kram. ”Hi Zaynie” jeg kørte videre med at drille ham, for jeg elskede når han ikke var ’Tough guy’, og mere blød og genert.

”Not you too” smilede han sukkende, og tog efterfølgende mod Louis’ kram, som gav ham ’blikket’ der sagde ’Jeg-ved-hvad-du-lavede-i-morges’. Præcis det Liam hele tiden giver mig. Jeg troede ærligt talt han ville stoppe, efter jeg nævnte ham og Sarah have sex på sofaen. Jeg tror lige jeg kastede op i munden. Nu hvor jeg virkelig tænkte over det, så kunne jeg ikke engang klare at tænke det. Jeg tror bare jeg holder mig til Harrys seng indtil videre.. Hvem ved, måske har de også været der? Nej, nej, nej, nej, klamme tanker, kvalme, nej…

……………

Da jeg så ud af vinduet fra spisebordet af, så jeg himlen var blevet en tone af lyserød og orange blandet. Var det virkelig blevet så sent? Jeg fjernede mit blik fra vinduet, og veg det over til klokken der hang over en kommode, som stod i køkkenet.

”It’s really wierd to finally be reunited” hørte jeg Louis sige. Normalt ville han lave sjovt med et eller andet, men jeg elskede når han blev lidt kærlig.

”Yeah, it feels like forever” begyndte Niall, ”I know we’ve just seen each other at the Galla..” han stoppede op midt I sætningen, og kiggede med et undskyldende blik på mig, men jeg smilede bare lidt svagt til ham, som et ‘det okay’. Hvorefter han fortsatte ”But still.. It’s just not the same when there’s other people around”.

“Yeah. I like when it’s just.. us” smilede Perrie og kiggede rundt på os.

Efter noget tid, hvor himlen var ligeså stille var blevet en mørkere farve af blå, besluttede vi os for at gå hjem.

Sebastian var også ved at falde i søvn på sofaen, så han skulle alligevel i seng.

”We’re going to go now. Goodnight” hviskede jeg nærmest til den trætte Sebastian, som dårligt nok kunne holde sine øjne åbne. Han tog sin lille hånd op til sit øje, og gned hånden mod øjenlåget. Hans kinder var en smule mere oppustet og røde end normalt, mens hans hår var uldet af at have ligget på sofaen.

”Will you carry me up to my bed?” sagde han og åbnede sit ene øje, for at kigge på mig.

”Yeah sure” sagde jeg med en blid stemme, og viklede mine arme omkring det lille menneske, og bar ham op, så han sad på min hofte.

”Jeg putter ham lige.. Hvis det er okay” sagde jeg lavt til Laura, som var godt i gang med at sende de andre ud af døren.

”Ja selvfølgelig” smilede hun, hvorefter jeg trådte op på den smukke trappe, med Sebastian hængende med sine arme over mine skuldre. Det føles så rart, at have et lille barn, som gad snakke med en, som er meget sjældent, i forhold til andre børn på hans alder. Han var ikke så genert som andre børn, og det var nok det der gjorde det så let for os at kommunikere med ham.

Der kom en lille lyd fra de små læber, da jeg lagde ham ned i hans seng, hvor der var klistermærker der dækkede for sengen. Han var nok i den fase, hvor han interesseret sig for småting. Men det skulle ikke undre mig, at han snart kom over det, da han var meget moden i hans alder.

Han var allerede begyndt at lave snorkelyde, da jeg stille løftede hans lille dyne over ham, og skubbede siderne af dynen under hans lille krop.

”Babe?” kunne jeg høre en dyb stemme bag mig, og jeg kunne straks genkende den, på hans hæse sensuelle stemme.

”Yes?” jeg kiggede mig over skulderen, for at få øjenkontakt med ham, som stod lænet op ad dørkarmen.

”We’re about to leave” han gik nærmere, og havde sine hænder presset ned i hans stramme jeans. Jeg vendte mig om igen, og så ned på den lille sovende dreng, som fik mig til at tænke. Var det virkelig det rigtige valg, at få en abort? Jeg ville ønske, at jeg havde beholdt barnet. Bare hvis det var Harrys barn. Det var rigtigt at jeg fik en abort med Justins barn, for jeg ville ikke ønske for barnet, at skifte med at bo ovre hos sin far, og så sin mor, og så sin far… Så på den måde var dét det rigtige valg. Tror jeg? Det var det i hvert fald for mig.

”Are you okay?” jeg kunne mærke hele min krop tænde, da Harrys sprøde hvisken ramte mit øre, og hans fingrer glide langsomt ned af min bare arm, men dårligt nok rørte mig, bare snittede min kolde hud, på grund af hans berøringer.

Jeg nikkede bare, men kom til at snøfte en gang, da Harrys arme havde omfavnet mig bagfra, hvor hans hoved lænede på min skuldre, mens vi begge bare kiggede ned på Sebastian.

”What’s wrong?” hans bekymring var tydelig, hvor han stille vendte mig om, så vi fik øjenkontakt. Jeg kunne ikke se så meget i det mørke rum, kun lyset bag ham, komme fra den åbne dør med lys ude i gangen.

Mine øjne begyndte at løbe i vand, bare ved virkelig at tænke på, at jeg havde mistet et barn. Bare at tænke, at jeg var i processen i at skabe et menneske, men jeg lod det blive en proces, og opgav.

”I could have had a child by now” en tåre trillede langsomt ned af min kind, men Harry fangede den med sin tommelfinger, fra sin hånd, der var placeret på mine kinder.

”What?” hans stemme kom ud som en hvisken.

”I’ve given up on a child.. My child” endnu en tåre faldt ned, men Harry tørrede den igen ud langs min kind.

”Hey” begyndte han hviskende, mens jeg bare lod mine tåre roligt falde ned fra mine øjne, men prøvede at være stille så det ikke skulle vække Sebastian. ”You did what you had to do.. You wasn’t ready” trøstede han mig.

”I wasn’t ready. Im too selfish Harry… I practically let a- my own child die… I’m a horrible person” græd jeg, hvor Harry tog sine arme omkring mig, så jeg lagde mit grædende hoved på hans bryst, mens Harry lænede sit hoved på mit.

”It wasn’t selfish.. at all. I remember you saying, that you were too young to watch out for this kid.. You weren’t ready to raise it. And you didn’t think that it should be growing up famous… But the way that we live now, the child doesn’t have a choise. If you want a child when you were ready, you would know” startede han, mens han nussede mig langs min ryg. Jeg lyttede bare på hans dejlige stemme, med de trøstende, men ægte, ord komme ud af hans mund.

”You are ready to have kids, Emma.. You just weren’t with the right person. I know you better than anyone, and you kept telling me that you were too young. But I could see right trough you.. Even when you couldn’t’… It wasn’t Justin you expected to have children with..”.

“It was you” afbrød jeg, for han havde fuldstændig ret. Jeg kunne bare først se det nu..

Han trak mig roligt væk fra ham, stadig holdende om mine kinder, mens mine arme var viklet rundt om hans liv. Hans øjne borede sig ind i mine, og sagde trofast ”I love you, Emma. And I’ll do anything for you”. Jeg trak svagt i mundvigende, hvorefter hans mund blidt blev placeret på min. Jeg lukkede nydende mine øjne, hvor vi hørte et kald nede fra enden af trappen ”What are you guys doing up there?”. Det var Lauras stemme, så vi trak os fra hinanden, hvor jeg sukkede en gang, og ville ønske dette øjeblik havde varet længere.

Harry tog fat i min hånd, og snog sine fingrer gennem mine, så vores hænder sad perfekt sammen. Jeg kørte lige en finger under mine øjne, for ikke at afsløre, at jeg havde grædt, da jeg havde sat døren på klem til Sebastians værelse.

…………….

Et klik lød, da Liam drejede nøglen om i nøglehullet til drengenes Penthouse. Eller det var nok mere Sarahs og Liams nu. Det føltes det i hvert fald som om.

”I’m so tired” sagde Liam gnavende og smed sig ned i sofaen, som han tydeligvis havde glemt alt om, hvad Harry og jeg lavede i går. Det var jeg kun glad for, jeg gad ikke høre mere på hans drilleri, og tøsefnidder.

Jeg trådte lige ud af mine Vans, mens Harrys hånd stadig var limet til min. Hvorefter vi gik ud til køkkenet for at kigge efter noget aftensmad. Jeg var egentlig ikke særlig sulten, men Harry var, og jeg kunne ikke lade ham gå alene. I hvert fald ikke når vores hænder sad så perfekt i hinandens.

………

Efter Harry havde taget nogle cornflakes, og Liam og Sarah var faldet i søvn på sofaen, var Harry og jeg gået inde på Harrys- vores værelse, og taget vores tøj af.

Harry kunne ikke lide at sove med tøj, som han har gjort klart en masse gange, så det ville han selvfølgelig heller ikke nu. Jeg kunne ikke brokke mig.

Jeg havde beholdt mine mest behagelige trusser på, og lagt mig under dynen, med Harrys arme holde om mig. Min ynglings stilling, var at lægge i ske. Jeg føler mig så tryg i Harrys arme, og hans ånde snitte mit øre, hver gang han undlader et pust.

”Jeg elsker deg” hørte jeg en hvisken bag mit høre sige. Mit hjerte smeltede bare ved ham sige, at ham elsker mig, men så oven i købet på dansk, med et strejf af britisk.

”Jeg elsker også dig” sagde jeg og kunne ikke fjerne mit smil, som fyldte hele mit ansigt.. 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...