U want me ~ 1D+JB del 4

Harry og Emma har endelig fundet samme, som vi har ventet på i lang tid nu. De passer perfekt sammen, og elsker hinanden ligeså meget, som hvor godt de passer sammen. Emmas familie er med lidt mere i movellaen, da hun begynder at savne dem overdrevet meget. Emma møder endelig også Harrys familie. Det var også på tide, når man tænker på hvor lang tid de har kendt hinanden. Jo mere Emma og Harry er sammen med Niall og Lauras søn, Sebastian, jo mere for Emma lyst til én ligesom ham. Men hvad vil Harry synes om det, når han tror, at Emma fortryder at give Justins barn væk? Vil de overhoved have børn? Og hvad sker der, når Justin og Emma ser hinanden igen? Bliver de glade for at se hinanden eller hvad? Det hele får du svar på, hvis du læser med i 'U want me~ del 3' :D

3Likes
3Comments
879Views
AA

8. Bad news

BadEmmas P.O.V:

Efter en time hvor jeg bare havde siddet på computeren og Skypet med Kristoffer, lukkede jeg computeren i, og ville tage noget morgenmad. Harry sov stadig, og det samme gjorde Liam og Sarah… eller hvem ved hvad de laver? Jeg gad ikke vide det..

Jeg rejste mig op fra barstolen, og åbnede køleskabet for at se om der var noget at spise, da min mave knurrede. Der var bare ingenting. Bogstaveligt talt. Der var noget peanutbutter, en halv rådden agurk og mayonnaise. Jeg ville aldrig på nogen måde mikse de ting sammen, selvom jeg var ved at sulte ihjel, så derfor lukkede jeg køleskabet i igen.

Jeg undslap et lille skrig fra min mund, da jeg lukkede køleskabslågen, og fandt Harry stå bag den med sit skadet ansigt. Hans blå øje var blevet tydeligere, mens hans blod fra hans skrammer var tørret ud på hans kind, og i øjenbrynet. Han var ved at give mig et hjerteanfald, da han både så, så uhyggelig skræmmende ud, men også fordi han gav mig et chok.

”What is it?” spurgte han som om han havde ingen idé, og kløede sin ene hånd i øjet modsat det blå, og kneb det blå øje sammen, mens han kiggede træt på mig.

”Have you looked in the mirror lately?” smilede jeg, og besluttede mig for at hælde et glas vand op til mig selv som morgenmad.

”You’re practically saying im ugly as f*ck” grinede han, og viklede sine arme sundt om min talje ”Auch” nåede han at sige, da jeg stod lænet op af bordet foran vasken, med mit glas vand i hånden.

”Does your hand still hurt?” jeg skiftede emne, da han ømmede sig, og blev hurtigt bekymret. Jeg prøvede at se bort fra, hvorfor at han havde ondt i hånden, selvom det var realiteten. Han havde vist ramt Justin rimelig hårdt.

”A little bit.. But don’t worry. It’ll be fine” smilede han og lænede sig smilende ind til et kys, som jeg tog imod. Set bort fra hvor skræmmende han så ud.

”We still have to go to the hospital today” begyndte jeg, selvom jeg vidste at vi skulle diskutere det hér for timer. Eller længere tid…

”What?! No!” here we go..

“Yes, Harry! We have to get you checked that there’s no bacteria’s in your wounds, and you should probably get sewed. Your eyebrow doesn’t look good..” han lod mig dårligt nok tale ud inden han igen begyndte.

”I’m fine. I doesn’t need to go to the hospital. Sarah can just clean my wounds, and you can kiss my hand.. it’ll be fine” smilede han charmerende, men jeg var nødt til at modstå hans søde smil, med hans smilehul der hele tiden kom til syne.

”Harry, it’s not that simple. What if your hand is broken?” bekymring var tydelig i min stemme.

“I don’t care about my hand… I just don’t want to go to the hospital” hans blik fjernede sig fra mit, og det undrede mig underligt meget, hvorfor han ikke ville tage på hospitalet.

”What is so bad about the hospital?” mine øjne prøvede at kigge ind i Harrys, men fejlede stort da han undgik mine.

”Nothing.. I just.. Nothing” stammede han, og gav slip på hans greb om mig, hvor han åbnede køleskabet, mens han tog sin raske hånd til hovedet. Havde han nu ondt i hovedet? Det var jo klart, da han drak rimelig meget i går, så det skulle ikke undre mig. Jeg burde også have ondt i hoved med hensyn til den mængde alkohol jeg fik i går, men heldigvis fik jeg ikke tømmermænd så let.

”Tell me” jeg tvang ham blidt, da jeg vidste hvor skrøbelig han var, til at kigge på mig, så han nu stod foran mig, og endelig kiggede mig i øjnene.

Han lod luften fra sine lunger gå, og sagde tøvende efter ”I just.. It reminds me of the last time I was there”. Hans øjne var nu en smule glatte, da de nu var fyldt op med vand.

Jeg tømte også mine lunger fra luft, da jeg forstod ham. Sidste gang han var på hospitalet, var da jeg fik en abort. Det var en meget følelsesmæssig dag for alle, især Harry.. Han havde altid ønsket hvad der var bedst for mig, og da alt det med barnet kom, blev det for meget for ham.

”Oh” sagde jeg dumt.

”Yeah” sagde han snøftende, og kørte sin hånd gennem sit krøllede morgenhår, hvorefter han lavede en lille grimasse, som tegn på hans hovedpine var slem.

Jeg åbnede det bagerste køkkenskab, og fandt en lille bøtte ud, hvor der stod ’Aspirin’ på. Som så var hovedpinepiller i Amerika. ”Here” sagde jeg enkelt, og rakte ham pillen i den måske brækket hånd, og mit glas med vand i den raske.

”Thank you” hviskede han nærmest, og slugte pillen ned med vandet i glasset han havde i den raske hånd..

……………….

Harry og jeg var nu i gang med at tage vores overtøj på, nu hvor jeg endelig fik logget Harry med på hospitalet. Liam og Sarah var ikke ’stået op’ endnu, så derfor skrev jeg lige en seddel til dem, mens Harry havde sat sig ud i min bil.

“We’ve gone to the hospital. Harrys hand is probably broken.. so call me when…” lige midt i jeg var i gang med at skrive, hørte jeg min søster sige mit navn lavmælt bag mig.

Jeg vendte mig om, og så hende kigge på mig. Jeg ignorerede hvad hun ville sige, og sagde noget i stedet ”Not now Sarah. I have to drive Harry to the hospital. His hand doesn’t look that good” forklarede jeg og åbnede døren, hvor jeg hurtigt skænkede min søster et blik.

”Are you okay?” jeg kunne ikke lade være med at spørge, da hendes hud var helt bleg, og hun så ud som om hun havde set et spøgelse.

”Uhm.. Yeah, I’m just.. I can tell you when you get back” sagde hun, mens hun kørte sin hånd gennem sit brune hår, men sagde det overraskende fredeligt, dog med en lille strejf af frustration.

Jeg havde ikke tid til at bekymre mig om andre end Harry lige nu, så derfor gav jeg hende bare et kort smil, og lukkede efterfølgende døren til huset..

……………..

Efter to og en halv timers ventetid, kom lægen endelig ud af det lille undersøgelsesrum-halløj, og kaldte ”Harry Styles?”. Jeg lod mærke til en ung dreng kigge med store øjne hen mod os, men prøvede bare at ignorere det, og fulgte med lægen ind i hans lille rum.. Med Harry foran mig.

”Take a seat please” lægen pegede ned på to stole der stod ved siden af hinanden, foran lægen, hvor Harry satte sig på den tættest på lægen, og mig på den ved siden af.

”So.. Have you been to a fight or something?” begyndte lægen, og kiggede smilende på Harry. Vi kiggede bare flovt på hinanden, hvor lægen smil langsomt falmede, og gjorde det akavet for os alle. Hans joke var så ikke en joke.. det var realitet.

”Let me see your fist” han brød den akavet tavshed, og rakte ud efter Harrys hånd for at undersøge den? Gætter jeg på.

”Mhm… Yea.. It’s uhm” mumlede han mens han klart var optaget af Harrys knytnæve. ”Speak!” udbrød Harry, da han tydeligvis blev irriteret over lægen ikke sagde noget. Jeg puffede en smule med min fod til Harrys, for at han skulle opføre sig ordentligt. Det var rimeligt uhøfligt, på den måde han sagde det.

”Sorry..” sagde han flovt, hvor lægen sagde provokerende, kiggende op fra sine briller ”It’s broken..”

Han fortsatte ”You will get your arm in a cast” tydeligvis stadig provokeret af Harrys opførelse, men han var også en underlig én.

Harry med gips.. det hér kom ikke til at gå godt. Så kunne han jo ikke bruge sin hånd til noget, plus at han ikke kan vaske hænder.. stakkels ham.

”Great” sagde Harry ironisk og begyndte at rejse sig op.

”You’re not done yet” begyndte lægen, så Harry satte sig stille ned igen.

”We’re going to sew your eyebrow too” jeg gav Harry et ’hvad-sagde-jeg’-blik, så det fik Harry til at grine en smule. Jeg burde være læge, jeg kunne bare det dér.

……………….

Efter hvad der føles som evigheder, var Harry endelig blevet syet og havde fået gips på sin hånd og noget af sin arm. Vi fik nogle smertestillende af den gnavende læge, og gik endelig ud af hospitalet og ud i den friske luft.

”I am never going back in there that’s for sure” sagde Harry med tryk på ’never’, og jeg kunne ikke andet end at være enig. Jeg tror aldrig jeg havde ventet så lang tid i træk på noget.. Jo at jeg skulle opfatte, at jeg var forelsket i Harry, men bortset fra det..

Jeg prøvede dog alligevel, at se det på den lyse side ”Look at the bride side.. I get to draw on your cast” smilede jeg og åbnede bildøren til førersædet, mens Harry åbnede sin til passagersædet. Han gav mig bare et legende falsk smil inden han satte sig ind i min bil.

………………..

”No.. not the grocery store” brokkede Harry sig da jeg parkerede foran et supermarked.

”Again. Look at the bride side.. we’re going to get food” smilede jeg og fik ham endelig lokket med. Jeg vidste han hadede det, for det var et af de få steder hvor folk bare stirrede på os, og ikke spurgte om en autograf fordi de ikke tør. Kender det alt for godt.

Jeg tog fat i en kurv, efter vi var gået forbi de automatiskåbende døre, og gik derefter helt ind i butikken.

”Uh. What about these ones” smilede Harry igen med sit charmerende smil, og holdte en pose chips op foran sig. Han lavede bare sjov, da jeg vidste at det pissede ham af, at mennesker gik så meget op i at handle ind. Jeg var egentlig også rimelig ligeglad, men det var nødvendigt hvis man skal overleve… okay det lød meget gammelt, som om vi lever i istiden eller sådan noget..

”I can’t stand when everybody thinks food is cute. Or if they just want to try some new food because it looks colorful. Ergh” brokkede han sig med et smil, selvom jeg vidste at han mente det. Jeg valgte bare at grine af det, da han ikke var i humør til, at nogen sagde ham imod.

”Emma and Harry?” hørte vi en lille pigestemme sige bag os, så vi vendte os om, og så tre teenagepiger kigge spændt på os, med deres IPhones i hånden.

Da de havde fået vores opmærksomhed, spurgte en af dem ”Can we get a picture of you?”. Vi smilede venligt til dem, og lod dem tage billeder med os. Jeg elskede vores fans, men nogle gange ville man helst undgå dem..

…………………..

”Ugh. Finally home” sagde jeg lettet, da vi gik ind af døren med poser fyldt med varer som vi slæbte. Jeg havde flere poser end Harry, for han kunne ikke bære nogle i hans brækket hånd, selvom han insisterede at holde flere, så ville jeg ikke lade ham.

Jeg bar poserne ind i køkkenet og lod Harry lukke døren, hvor jeg fik øje på Liam og Sarah sidde ved kogeøen ved siden af hinanden. Jeg kiggede ikke rigtigt på dem, da jeg koncentrerede mig om at sætte varerne på plads. Hvor Harry kom ind med poserne, og hjalp mig med at sætte dem på plads.

”Oh my god. Sorry we’re home so late, it just took forever at the hospital, and we had to do some grocery shopping afterwards. And there were fans who were asking for picture and..” brokkede jeg mig, mens jeg satte varerne på plads, men stoppede da Sarah afbrød, og sagde “Emma..” svagt og skrøbeligt.

Jeg rettede mit blik mod hende, og så hendes hud stadig var helt bleg, og hendes øjne helt røde med tårer løbe ned fra dem. Jeg blev chokket, at jeg slet ikke havde lagt mærke til hende græde, og Liam have sin hånd på hendes ryg. Hvad var der sket med hende? Jeg har det så dårligt, at jeg ikke engang havde lagt mærke til hende.

”What happened? Are you okay? Are you sick?..” begyndte jeg ivrigt at stille spørgsmål, og gik om på den anden side af kogeøen, for at tage min hånd bekymret på hendes ryg, ved siden af Liams.

”Would you just listen?” afbrød Liam i en hård tone, og var tydeligvis irriteret på mig. Jeg ignorerede hans attitude, og kiggede tilbage på min grædende søster.

Efter hun havde taget en dyb indånding, og kunne ikke undgå at ryste hendes grædende stemme, drejede hun langsomt hendes blik mod mit og hviskede ”Dad’s dead”. Hvad? Nej. Nej, det kan ikke passe. Min far er ikke død. Jeg stoppede med at trække vejret, og kunne mærke mine øjne fyldes op med vand.

”What?” min stemme knækkede, da mine tårer lige så stille var begyndt at tage over, og min mund dårligt nok kunne forme et ord fra mine læber..

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...