U want me ~ 1D+JB del 4

Harry og Emma har endelig fundet samme, som vi har ventet på i lang tid nu. De passer perfekt sammen, og elsker hinanden ligeså meget, som hvor godt de passer sammen. Emmas familie er med lidt mere i movellaen, da hun begynder at savne dem overdrevet meget. Emma møder endelig også Harrys familie. Det var også på tide, når man tænker på hvor lang tid de har kendt hinanden. Jo mere Emma og Harry er sammen med Niall og Lauras søn, Sebastian, jo mere for Emma lyst til én ligesom ham. Men hvad vil Harry synes om det, når han tror, at Emma fortryder at give Justins barn væk? Vil de overhoved have børn? Og hvad sker der, når Justin og Emma ser hinanden igen? Bliver de glade for at se hinanden eller hvad? Det hele får du svar på, hvis du læser med i 'U want me~ del 3' :D

3Likes
3Comments
877Views
AA

1. A new start

 

Emmas P.O.V:

Da jeg vågnede op, var jeg overrasket, da jeg befandt mig ved siden af Harry, i drengenes Penthouse. Jeg spolede nogle timer tilbage, og huskede alt hvad der skete i går, og i nat. På en måde var jeg lettet, at Justin havde slået op med mig, men alligevel havde jeg det dårligt med det. Han så virkelig såret ud i går. Skræmmende såret. Jeg vidste, at han elskede mig, men i går gik det op for mig, hvor ked af det han blev, da han så Harry og jeg kysse hinanden i baren. Så måtte han virkelig havde elsket mig. Selvfølgelig gjorde han det, da han friede til mig. Jeg følte mig som et mega dårligt menneske, når jeg både sagde nej til Justins frieri og kyssede med Harry, på samme aften. Det hele føles som en eller anden dramatisk film, som ingen andre end hovedrollen oplever. Jeg var hovedrollen, og stod altid med det svære valg. Men jeg var på en måde stolt over mig selv, at jeg endelig havde valgt. Teoretisk set, var det Justin der valgte det for min skyld. Jeg var evig taknemmelig, at Justin lod mig gå. Lod mig være lykkelig. Han er virkelig en mand, jeg elsker. Jeg elsker ham virkelig. Og det er der ingen der kan tage fra mig. Han fortjener at have mig elske ham. Efter alt det han har gjort for mig, fortjener han i det mindste det.

”Mhm” hørte jeg en mumlen, hvor en arm omfavnede mig efterfølgende. Jeg kiggede over min skulder, og fik øje på Harry, som havde øjnene på klem, så han ikke fik den skarpe morgensol i øjnene. Et grin undslap mine læber, set bort fra alt det der skete i går. Nok det første grine siden dér.

”Morning” kunne jeg høre Harrys hæse morgenstemme sige i mit øre, bag min ryg. Et smil voksede på mine læber, hvorefter jeg vendte mig om, så jeg mødte nogle grønne, skinnende øjne, og nogle brune krøller over det hele. Min mund rørte hans dejlige, bløde, lækre læber, hvorefter jeg sagde stig smilende ”Good morning Harry Edward Styles”. Det føles som så lang tid siden, jeg havde sagt godmorgen til ham på denne måde. ”You know my full name” hans overraskelse skinnede igennem hans hæse stemme. ”Yes of course I do.. I’ve always known your full name” smilede jeg, men lidt undrende over at han ikke vidste det. ”Sorry. Im just not used to you saying my name at all” smilede han, og slap ikke øjenkontakten med mig. “..I’ve missed you saying my name” hans smil falmede, da hans ansigtsudtryk blev mere alvorlig.

Det smittede af på mig. Jeg prøvede at tænke på noget andet, end tiden hvor vi ikke var sammen. Det blev jeg nødt til. Justin har været en stor del af mit liv, så det kommer nok til at tage lidt tid. Jeg er ikke sikker, om jeg overhovedet kommer til at glemme vores tider sammen. Men jeg blev nødt til at tænke på hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med nu, så skal det nok gå.

”I love the Edward name. It’s so..distinguished” smilede jeg emneskiftende, og kiggede ham I øjnene. Han grinede af mig, så hans søde smilehul kom til syne. ”Well, Møller is so.. danish” drillede han, så et grin kom fra min mund.

”Do you really have to go to Justins house?” Harry veg sit blik væk fra mit, og spurgte mig lidt trist. ”I have to. All my stuff is at his house.. and I have to see if he’s okay… I know he’s not. But at least check, and talk to him about it, if there is more to talk about” sukkede jeg, og fik igen øjenkontakt med ham. Han nikkede forstående. “But after I’ve gotten all my stuff.. We can be together all the time we want” sagde jeg for at få ham til at komme I bedre humor. Han trak en smule I mundvigene, hvor jeg efterfølgende fandt ham I et kys.

”I gotta get ready. And get it overwith” jeg rejste mig op, og greb fat i en T-shirt, som lå på gulvet. Den Harry havde på i går aftes. Jeg trak den over hovedet, og en velkendt duft mødte mig. Duften af Harry. Det var en duft jeg havde savnet. Jeg rettede mit blik hen mod Harry, og fik øje på ham fokusere på mig. ”What? You don’t mind, do you?” spurgte jeg smilende. Han tog en indånding inden han sagde ”No. I just.. I like when you wear my clothes” smilede han lidt flovt. Bare tanken om at han elskede det ligeså meget som mig, fik mig til at smile. ”I do too” sagde jeg inden jeg åbnede Harrys værelsesdør, og gik ud på gangen, hvor alle værelserne er.

Jeg havde savnet at vågne op i drengenes Penthouse. At vågne op til deres alle sammens smilende morgenansigter.. untagen Zayn. Han var lidt gnaven om morgen. Så han var en undtagelse.

”Emma?” kunne jeg høre min søsters stemme sige bag mig. Jeg vendte mig overraskende om, og fik øje på hende kigge forvirret på mig. Hendes hår var uldet, så man kunne se at hun lige var stået op. Eller også havde hun bare været lidt vild med Liam her til morges? Ad. Hvorfor tænker jeg på sådan noget? Jeg håber det var på grund af, at hun havde sovet.

”Hej Sarah” smilede jeg lidt forkert. Jeg ville ikke have, at hun skulle finde ud af det på denne måde. Men nu ved hun det. Tror jeg. Hun spørger nok ind til det. ”Hvad laver du her?” hvad sagde jeg. ”Jeg har sovet her” jeg gled en hånd gennem mit hår, og prøvede at se uskyldig ud. Det virkede bare ikke særligt godt.

”Har du sovet sammen med Harry?” hviskede hun, og pegede mod Harrys værelse, som jeg lige var kommet ud af. ”Du ved godt de ikke kan forstå hvad vi siger” sagde jeg, og krydsede mine arme. ”Liam kan godt. Jeg har lært ham noget” blærede hun sig. ”Virkelig?” spurgte jeg smilende i en overraskende toneart. Jeg kom måske lidt til at snakke udenom. Ups. Det opdagede Sarah også, og sagde ”Det er ikke det der betyder noget.. Hvad er der sket med sig og Justin?”. Mit smil falmede da jeg vendte mig om, for at gå mod badeværelset. ”Emma!” udbrød Sarah, og tog fat i min arm, så jeg skulle stoppe. Jeg stoppede brat op, og vendte mig ligeså hurtigt om, hvor jeg sagde lidt for højt ”Vi slog op okay. Og sådan er det. Han kunne ikke mere okay? Han slog op med mig, fordi han så Harry og jeg kysse på en bar.. Han vidste at jeg ikke var forelsket i ham mere, men i Harry.. Og sådan er det bare… Bare døm mig. Jeg er ligeglad” sagde jeg ligeså ligeglad, som jeg mente det.

Bag en overraskende Sarah, så jeg Liam og Harry begge komme ud af deres værelser, og kigge mod mig, som lige havde flippet ud på min søster. ”Emma!” sagde Harry og kom mod mig, på samme tidspunkt som Liam sagde ”Emma?” undrende, og kom også mod mig. ”What is going on?” spurgte Harry, da de begge var kommet hen til os. ”I was about to ask the same thing” sagde Liam forvirret, og fattede ikke hvad der foregik. Han skulle lige sive den ind, at jeg var her. At jeg var her med Harry og ikke Justin. Og at jeg stod og skældte sin kæreste ud. Hvor Harry bare skulle vide, hvorfor jeg nærmest råbte ad Sarah.

”Nothing. I was just telling Sarah about my and Justins break up” jeg undslap et pust, og vendte mig igen om, for at gå hen til badeværelset. ”What?” hviskede Liam stadig uforstående, men blev stående med Sarah, hvorefter jeg kort efter kunne mærke en stor hånd gribe fat i min arm. Forhold til Sarahs hånd, var den enorm. Og når det kommer til Harry, så er det sandt hvad man siger om mænd med store hænder.

Jeg vendte mig om, for at kigge på ham, hvor han sagde ”Are you okay?”. En klassisk ting at sige, men der lå så meget i de små ord. ”Im fine. It’s just.. I don’t know how to tell people.. our families and friends about us, and about me and Justin not being together anymore” fortalte jeg min kæreste uforstående. Kæreste? Ja, det må vi jo være. Jeg tror jeg har slået rekorden i, at skifte kæreste på kortest tid. Haha.. Omg. Hvad er der galt med mig? Det er jo ikke sjovt det hér, Emma.

Harry tog sine store hænder op på mit forvirrende ansigt, og tvang mig til at fokusere på ham. Da vores øjne mødte hinanden, kunne jeg mærke mine øjne være våde. Blev mine øjne våde, ved at jeg var frustreret? Så lidt skal der til, før at jeg græder. ”Look.. It is going to be fine… If you don’t want to talk about it.. then don’t. You don’t have to… Someday you will. But if you don’t want to now, then you shouldn’t. You’ll talk about it when you’re ready. Okay?” sagde han kærligt, så det fik mig til at nikke forstående til ham. ”Okay” svarede jeg svagt, hvor et lille smil kom til syne på Harrys læber, for at få mig til at smile. Hans greb på mine kinder slap mig, og fandt mig efterfølgende i et kram. ”Thank you” hviskede jeg, hvor jeg efterfølgende fik et kys..

*1 time efter*

Jeg havde lige taget mine højhælede sandaler på, og mine hullede lyse bukser på, og en hvid løs top på. Nogle matchende smykker kunne jeg ikke undgå at taget på.


Jeg havde taget noget tøj med hjem fra Laura i går, efter jeg havde været ovre hos Justin, som jeg havde fået lov til at låne. Efter jeg havde snakket ud med Justin i går, kom Harry og hentede mig, hvorefter vi kørte hjem til Laura og Niall, hvor jeg fik dette sæt tøj, som jeg skulle tage på i dag. Jeg havde sagt, at hun bare kunne beholde alt det jeg havde på i går til gallaen, da jeg ville have det dårligt med at have det på igen. Det ville minde mig om den dag, som jeg helst ikke vil mindes om igen. Jo, at jeg fandt sammen med Harry, men ikke resten.

”Are you sure you won’t have me driving you there?” spurgte Harry og Liam for 60. gang. “Yes Im sure. Thank you though.. But I’ll be fine” sagde jeg til dem begge, for 59. gang. En af gangene gad jeg ikke svare, da de hele tiden sagde det. ”Okay” opgav de.

Jeg åbnede hoveddøren, og trådte udenfor. ”Aren’t you missing something?” hørte jeg Harry råbe inde fra køkkenet af. Jeg sukkede, men gik smilende indenfor og hen mod Harry. Jeg fandt ham i et dejligt kys, mens Sarah og Liam havde deres store øjne rettet mod os. Jeg trak mig væk fra kysset, og sagde ”Can I go now?” og kiggede ind i hans strålende grønne øjne. ”Wow. I haven’t seen that sight in a loong time” grinede Liam. Vi smiled bare af ham, hvor vi drejede hovederne mod hinanden igen, og ventede på Harry skulle svare.

”It wasn’t that I meant” smilede Harry og holdte min telefon op foran mig. ”But thanks for the kiss though” smilede han charmerende. Jeg bed mig i min læbe, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige til det. Mine kinder kunne jeg godt mærke blive varme, da jeg syntes det var lidt pinligt. Jeg greb fat i min hvide IPhone, og gik baglæns hen mod hoveddøren. Efter jeg havde sagt et stille ”Bye” til de smilende ansigter, vendte jeg mig om, og drog mig udenfor, og ind i min bil, som holdt parkeret i deres indkørsel…

*Halvanden time efter*

Jeg bankede for tredje gang nervøst på Justins hoveddør, hvor han endelig åbnede. Han kneb øjnene sammen da sollyset ramte hans trætte ansigt. ”Hi Justin” sagde jeg mere bekymret, end nervøst, som jeg havde forventet, at jeg ville lyde som. Altså, nervøs. Han hev bare lidt i mundvigende, hvorefter han sagde ”Just get your stuff”. Jeg sank en klump, inden jeg trådte ind i huset med alle minderne.

Normalt ville jeg føle Justins øjne iagttage mig, men ikke denne gang. Han kiggede bare mod gulvet, fyldt med smadrede glas over det hele. Der så værre ud end da jeg forlod det i går. Han havde garanteret gået mere amok efter jeg var gået. Det kunne jeg sagtens forestille mig.

Han fulgte mig med ovenpå til vores.. Justins klædeskab. Jeg trådte først ind i vores gamle soveværelse, hvor gulvet var helt ryddet, bortset fra en smadret billedramme ved siden af den store seng. Jeg rakte ned til den, for at samle den op, og vendte den om. Det bekendte billede af Justin og jeg kom til syne, da billedet var vendt om. Vi så, så glade ud. Det var også en god dag. Valentines dag. Han har altid været en romantisk én, så det var det dagen var. Romantisk. Jeg havde ikke forventet noget, men alligevel lavede han middag til mig, efter vi havde været hos en fotograf, og fik taget billedet jeg havde i hånden.

”What are you doing?” knak hans stemme, da han trådte ind i soveværelset. Jeg ignorerede hans spørgsmål, da han udmærket godt vidste hvad jeg lavede, og spurgte i stedet for ”How are you?”. Meget dumt af mig at spørge. Men at vise ham, at jeg bekymrer mig, var det der betød noget. ”How do you think?.. Yesterday I purposed to my girlfriend, but she said no, and left me with a hundred people, and fotografers who humiliated me. And then I would go find her, and tell her that everything was going to be okay. And that I would forgive her humiliating me.. But when I find her… Her tongue is down in f*cking Harry Styles throat… And then I broke up with her, because she hasen’t been in love with me the whole time I’ve been in love with her… HOW DO YOU THINK I FEEL?” råbte han til sidst, da jeg tare trilled ned af min kind. ”You don’t have to answer that… I know you’re happy with f*cking Harry-pretty boy-Styles.. So don’t bother even talk to me” han kiggede på mig, som om jeg var intet værd for ham mere, og han snakkede lige sådan. ”Stop it!” udbrød jeg, da endnu en tåre faldt ned fra mine øjne. ”I know you’re hurt. I know you are. But you have to understand that I would have to hurt one of you. And Im sorry that you’re the one getting hurt, Justin… This is why I didn’t choose between you. Because I didn’t wanted one of you to be hurt… I didn’t wanted this Justin.. I never did. But I have to be selfish in this situation. Because if im not, I’ll end up with the one I isn’t in love with… Look. I love you Justin. I do. You have to believe that. I love you for all the times you’ve taken care of me. The times where you’ve shown your love.. I love you for always being there for me. I love you for being you. I love you for you choosing me to be happy with Harry.. I will always love you for that” tilføjede jeg, og var gået nærmere hen til ham, da hans tårer var begyndt at falde ned langs hans kinder. Han sank en ekstra gang, inden han igen kiggede mig i øjnene ”I just want you to be happy” græd han. Jeg formede et medfølsomt smil, undslap en tåre, mens jeg nikkede og sagde ”I know… And I am.. So thank you.. Thank you for making me happy” smilede jeg til ham, selvom det var svært for mig at smile, over hans sårende ansigt. Han omfavnede mig, og krammede mig tæt. Mit hoved lænede på hans skulder, da jeg hviskede ”And I want you to be happy too… Without me”. Vi slap krammet, lige inden jeg tilføjede ”I know it’s hard to believe right now, that there is a person out there who you will love more than me.. But there is. There is a woman who you will think is perfekt. Compared to me she’s the world, and Im just a girl who you’ve dated… That woman is out there.. You just have to be patient” smiled jeg. “You will never be ‘A girl I just dated’.. You’ll be known for the first woman I loved and made pregnant” smilede han, og de ord han sagde fik mit hjerte til at flyve til himlen. Han vidste lige hvordan han skulle sige dem. En ting mere, der beviser at jeg elsker ham…

*3 timer senere*

Jeg var endelig blevet færdig, med at pakke alle mine ting sammen, og lukkede bagagerummet til bilen, med alle kufferterne i. Jeg havde også fået snakket ud med Justin, som jeg helt klart havde brug for. Det føles dejligt, at få styr på det. Og jeg glædede mig faktisk til at han fandt en ny kæreste, for hans skyld.

”And you’re sure I shouldn’t help you clean up?” spurgte jeg ham for fjerde gang. “Im sure. I have to clean it up myself. It’s my mess” jeg vidste godt at det ikke bare var rengøringen han snakkede om. Også hans liv. ”Okay” smilede jeg, og krammede ham. ”I love you” hviskede jeg en sidste gang, og han gengældte det med et kys på kinden, og sagde efterfølgende ”Love you too”. Jeg satte mig efterfølgende ind i bilen, og kiggede en sidste gang på Justin, hvorefter jeg satte speederen i bund, og kørte ud af Justins indkørsel…

(I skal vide, at jeg er evig taknemmelig for læserene, selvom det ikke er den mest populære movella på 'movellas', så er jeg meget glad for jer der følger med i 'U want me'. Håber i kan lide det første afsnit :-D. xx)

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...