Going trough things

Har du nogensinde tænkt på, at der er ting i livet man bare siger pyt til?, og andre ting man bare virkelig går op i?….Har du også nogensinde overvejet, at når man kigger sig selv i spejlet, kan man bare finde 1000 fejl, også alle andre omkring en, er bare fuldstændig perfekte. Og, kender du det, når du nogen gange har det så forfærdeligt dårligt, også hører du din yndlingssang eller en anden random sang, også bliver man bare automatisk glad?. Kender du også det, at ens forældre kan bare være SÅ irriterende?. Og at du ser dit crush grine med en anden pige?…. Hvis du kan "Agree" i alle disse ting er denne historie klart noget for dig. :-)

0Likes
0Comments
168Views
AA

2. Kapitel 2

Justin var virkelig på vej herover.

Jeg var en smule bekymret. Han havde ikke lagt mærke til mig før, kun de meget få gange han har smilt til mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Pludselig ryger det bare ud af mig. "Hey" siger jeg stille. Justin smiler bare med et skævt smil for at kærtegne at han har hørt mit "Hey". Jeg kigger forsigtigt på ham med sørgelige øjne. "Hvad sker der?" Spørg jeg meget stille. Jeg prøver sådan at komme ham lidt i møde, da han ikke er den største snakkebombe, som han da ellers plejer at være. "Der er noget jeg må fortælle dig.." Siger han stille.. 

Noget han må fortælle mig? Jeg kender ham jo ikke helt? Er bare så meget forelsket i ham, men 

ellers kender jeg ham jo ikke ud og ind?. Så jeg svarer ham bare med "Nåh, Hvad er det så?".

Tror det kom til at lyde lidt for nysgerrigt og ivrigt. 

"Har du set mine smil, til dig?" Spørger han. Hvad mener han dog med det? Selvfølgelig har jeg da det. Han er jo skolens populæreste dreng, hvordan skulle jeg dog undgå ham?. "Ja det har jeg" svarer jeg efter 15 sekunders tid. "Har du også set mine prik på facebook?" Spørger han igen. Det har jeg sgu da?, men jeg har bare ikke prikket ham tilbage pga. Måske ville det være for ivrigt? Eller? Jeg ved ikke helt. "Det har jeg også". "Jamen Madeleine, Jeg..." ... Hvad mener han dog? Okay jeg skal lige sluge den. Min forelskelse, skolens lækreste dreng, skolens mest perfekte dreng, kommer hen til lille skrøbelige mig og spørger om de mærkeligste ting? What? Er ret forvirret "Jamen hvad?" Spørger jeg meget uskyldigt. Efter 1 minuts tid har han stadigvæk ikke svaret mig. Pludselig siger han med et suk " Jeg kan lide dig". Sukket var som om det var en lettelse for ham, at få det sagt Jeg kigger forsigtigt op på ham med store øjne. Så siger han igen  "Så er det sagt, jeg kunne ikke holde det tilbage, og måtte bare sige det til dig, har hele tiden vidst at du måske ikke kunne fordrage mig eller noget, og jeg gik bare" Pludselig afbryder jeg ham bare med at kysse hans forfærdelige bløde læber.. Jeg ved ikke hvor det kom fra. Jeg plejer jo bare at være en meget stille pige. Jeg nusser forsigtigt hans nakkehår. Han holder mig forsigtigt rundt om livet. Det var den bedste følelse, og den mest fantastiske følelse, nogensinde. Har lyst til at overfalde ham totalt, men det ville bare være for akavet. Han trækker sig ud af kysset og siger : "Du er fantastisk". Jeg kigger dybt inde i hans smukke, chokolade-brune øjne. Det her er fuldstændig fantastisk!. Pludselig kigger jeg bag ved ham og ser at justin's "gruppe" står og glor med store øjne, og med hagen nede i jorden. Jeg giver tegn til justin med øjnene, at han skal kigge.Han ser usikkert på mig og kigger stille derhen. Han ser så gruppen og tager det helt stille og rolig. Han tager forsigtigt min hånd og går sikkert derhen. Da vi er derhenne siger han " Hey folkens". Han holder stadig lidt hårdt i min hånd. Justin's ex-bitch kigger på mig og siger "Hvor mange penge har du givet hende?" og laver elevatoren op og ned af mig. "Ren kærlighed" siger Justin stolt. Der breder sig en stor varme inden i mig da justin siger de to, fantastiske ord; Ren Kærlighed. Hah, så kan hun tag den. Justin fører mig langsomt udenom dem og går videre. Justin's ex, kigger på mig, kunne jeg mærke, og jeg kigger tilbage og smiler stolt. Jeg plejer aldrig at være så bitch'et men altså jeg skulle jo sætte hende lidt på plads. Så slem har jeg da heller ikke været?. Jeg læner mig op af en væg og justins krop er så tæt, at knap et stykke papir kunne være mellem os. "Jeg håber ikke de irriterede dig for meget", Siger justin. "Det går nok, skal du se" svarer jeg ham med det samme...

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...