Fan fiction


0Likes
0Comments
150Views

1.

Fan fiction

Det var i dag. Jeg havde så svært ved at tro på at i morgen ville alle mine drømme gå i opfyldelse, jeg skulle se den person som ikke bare havde redet mit liv, men som havde været min inspiration i flere år. Det var så svært at tro på det, men det var sandt. Det var virkelig sandt, og ikke bare endu en dum drøm, som altid slutter lige før han går på scenen, det var virkelig sandt! Jeg nev mig selv i armen igen, det var virkelig virkelighed! Ikke nok med at jeg skulle se ham, jeg havde enda meet and greet passes og golden cirkel billetter. Klokken var kun 8 om morgenen, men vi skulle køre om allerede 5 minutter, fordi at jeg gerne ville ud foran hans hotel, og måske være heldig at møde ham der. Og måske være heldig at måde ham der. Heldig at møde HAM der... Jeg nev mig selv igen, for ikke at besvime. Jeg havde ikke spist noget hele dagen før, fordi at jeg havde været så spændt. I morgen ville det blive den bedste dag i mit liv og igenting kunne ødelægge det!

"Vi køre nu!" Råbte min mor nede fra køkkenet.

OMFG! Vi kørte nu! Vi kørte rent faktisk nu! Lige nu!

"Jeg kommer!" Råbte jeg tilbage.

Vi havde en times kørsel ind til Bella Sky hvor han boede.

Jeg satte musik i ørene og lagde mig til at sove. Jeg var pænt træt for jeg havde ikke kunne sove i nat.

Jeg slog øjnene op. Vi var stadig på motorvejen.

"Hvornår er vi der?" Spurgte jeg træt min mor.

"Om 10 minutter." Svarede hun.

"Oh my god!" Næsten skreg jeg.

"Vi holder lige ind og får noget at spise" sagde hun og holdt ind på Mcdonald.

Jeg havde enligt mere lyst til bare at komme derud hurtigst muligt, men min mave var begyndt at brokke sig.

Da vi gik ind af døren fandt vi hurtigt et bord, for der var stort set ikke nogle mennesker, der var faktisk ikke nogle mennersker overhoved.

Vi fik vores mad og begyndte at spise. Jeg kørte min mad ned så hurtigt så muligt sådan at vi kunne komme videre, mens min mor tog sig rigtigt god tid.

Imens vi sad og spiste hørte jeg ligepludselig en stemme som jeg kendte rigtigt rigtigt godt!

Jeg for op og kikkede hen mod døren.

DET VAR HAM! DET VAR VIRKELIG HAM! OG HAN STOD LIGE DER!

Jeg fik en kæmpe klump i halsen og begyndte at ryste.

"mor?" Sagde jeg med rystende stemme, mens jeg satte mig ned igen.

"Ja?" Svarede hun

"Justin er lige gået ind af døren..." Jeg kunne mærke at jeg var på grænsen til at besvime, og jeg fik det virkeligt dårligt.

"Seriøst? Hvad sidder du så her for!? Se da og kom afsted med dig!"

Jeg rejste mig op meget langsomt for ikke at besvime. Da jeg var kommet helt op og stå, tog jeg det første skridt og eftersom jeg stadig var ved bevidsthed tog jeg en dyb indånding, og gik hen til ham. Der var måske 20 meter hen til ham, men de føltes som 100.

"Hi can i have a photo?" Hørte jeg mig selv sige, med tåre i øjnene.

"Of cause sweetie" sagde han med hans perfekte afslappet stemme.

Fordi at han var så afslappet fik ham også mig til at slappe lidt af.

Jeg tog, stadig rystende, min mobil op af lommen, og poseret sammen med ham. Da jeg så billede, kunne jeg se at det var meget sløret fordi at jeg rystede så meget. Justin kikkede over min skulder for at se det.

"Aww you're shaking. Here let me take it" sagde han og tog et nyt billede som blev meget bedre.

"Thank you so much! I love you" sagde jeg til ham. Jeg var faktisk overasket over at jeg overhoved kunne tale.

"I love you too! Do you have tickets for the show tomorrow?" Spurgte han mig.

"Yes I do. I also have meet and greet passes"

"Okay then i'll see you there" sagde han og smilede.

"I was wondering if I maybe could sit here?" Sagde jeg. Sikke et idiotisk spørgsmål! Selvfølgelig me du da ikke det, det er du jo slet ikke god nok til! Skreg mine tanker af mig.

"Sure!" Sagde han og fik mig til at rødme.

Jeg gik over for at hente min mad, og først der gik det op for mig at det jo selvfølgelig var endu en dum drøm. Det her var jo alt for godt til at være sandt. Mit humør ændrede sig øjeblikkeligt, jeg blev virkelig ked af det, men det var en god drøm så hvorfor ikke udnytte det.

Jeg tog min mad og satte mig over til ham, min mor spurgte ikke engang.

"Are you okay sweetie? You seem a little sad." Sagde han lidt trist

"I'm okay but I realized that this is just a dream." Svarede jeg og kikkede lidt ned.

"Aww that is cute but you are not dreaming." Sagde han og nev mig blidt på armen.

Jeg fik et lille chok og så gik det op for mig at der virkelig var virklighed. Jeg kunne mærke glæden strømme ind over mig. Jeg var ved at spise frokost med selveste Justin Bieber.

Han bestilte chicken nuggets og pomfritter.

Vi sad og snakkede og spiste I tre timer, min mor var allerede kørt ind til vores hotel.

Han smilte, grinte, spiste og snakkede bare helt normalt med mig og det gik op for mig at han bare var en helt normal teenager. Det var ikke noget overnaturligt ved ham, som jeg har troet nærmest hele mit liv.

"Shit! I have to go to the arena and do the sound check! I'm sorry" sagde han ligepludselig.

"Oh.. It is okay. I'll call my mom" sagde jeg og tog min mobil op af lommen, jeg kunne mærke at jeg var på grænsen til at græde og jeg tror at han lagde mærke til det.

"No come with me you can help me do the check!" Sagde han og fik mig til at smile helt vildt.

"Okay!" sagde jeg uden at tøve.

Vi smed vores bakker ud og gik hen til hans bil. Han havde bare taget en af de sorte biler de køre rundt i, for ikke at vække opmærksomhed.

Vi satte os ind og han tændte med det samme for radioen. De spillede en af hans sange, og ligeså snart han lagde mærke til det begyndte han at skråle med. Jeg begyndte at grine helt vildt for han var virkelig komisk at kikke på.

"Can you please translate what they are saying when the song is over?" Spurgte han mig.

"Sure!" Smilede jeg til ham. Sangen sluttede og en mand i radioen sagde.

"Det var så Justin Bieber med As long as you love me."

"Han er altså meget talentfuld!" Sagde en kvindelig stemme.

"What did they said?" Spurgte han ligeså snart de havde sagde det.

"It was nothing about you" sagde jeg for at drille ham lidt.

"Stooop it! I heard my name. What did they said about me?" Sagde han og grinte lidt mens han slog mig blidt på armen.

"They said that you were a talentless asshole" løj jeg, for sjov.

Han holdte pludselig ind til siden og begyndte at kilde mig helt vildt.

"What did they said?" Sagde han igen og igen, mens han kildede mig.

"Okay! I will tell you!" Skreg jeg af grin fordi at han kilede mig så meget.

Han stoppede.

"What did they said?" Spurgte han mega nysgerrigt.

"I forgot." Sagde jeg og grinte.

"Ha. Ha. Ha. You are soo funny!" Sagde han sarkastisk.

Da vi nåede frem til arenaen stod der en masse beliebers og skreg. Det gik lidt op for mig hvor irriterende det enligt er.

Han skulle spille i parken og der var så stort. Det var ret vildt.

"Justin! Where have you been and who is that?!" Det var en anden velkendt stemme. Jeg vendte mig om og så Scooter, Justins manager.

"I was at mcdonald." Sagde Justin uskyldigt.

"You have to learn how to keep your times!" Sagde han vredt.

"I'm sorry" sagde Justin.

"Okay.." Sagde han skuffet

"But who is this?" Sagde han og pegede på mig.

"She is a belieber, I met her at Mcdonald." Sagde Justin.

"Okay. Hi I'm Scooter." Sagde han og rakte hånden frem for at hilse.

"Hi" sagde jeg dumt og gav ham hånden. Det var virkelig svært for mig at koncentere mig når jeg var ved at dø inden i.

"Justin. We have changed your outfit in As long as you love me and Out of town girl. So we have to go though it."

"Okay," Sagde Justin og gik med Scooter.

"You can sit infront of the stage. I will ask Allison to get you a chair." Sagde han til mig.

OMG skulle jeg nu også møde Allison? Justins tourne-manager.

Jeg gik hen foran scenen og så Allison og Alfredo komme gående men tre stole. Alfredo er Justins fotograf. De gik hen og satte stolene ved siden af mig.

"Hi I'm Allison." Sagde hun hilsenen

Jeg præsenterede mig selv til Allison og Alfredo og satte mig ned på den yderste stol til højre.

De spurgte mig om en masse ting, omkring mit liv, og de var bare så søde!

Jeg spurgte også dem om en masse ting, mest om Justin selvfølgelig.

Justin gik ind på scenen og begyndte at synge As long as you love me med hans nye outfit på.

Da han var færdig hoppede han ned i en lem, ligesom hvis det var til en koncert. Der gik højst 1 minut og så var han tilbage igen med et helt nyt sæt tøj og begyndte at synge Out of town girl.

Da han var færdig hoppede han ned fra scenen og spurgte mig om jeg havde lyst til at se hvordan der så ud backstage.

"Ja!" Sagde jeg uden at tøve et sekund.

Han begyndte at gå og gjorde tegn til at jeg skulle følge med.

Vi gik om bag et sort forhæng og han gav mig en meget lang rundvisning. Vi kom ind i sminken, gaderoben, under scenen, kontrolcentret og et lille 'køkken' hvor der stod lidt mad og en masse vandflasker. Det var ret mærkeligt at hænge ud med hele Justin Biebers crew, men de var alle sammen så afslappet og søde.

Klokken var begyndt at blive omkring 7 om aftenen. Utrolig at dagen var gået så hurtigt.

"I have to go home now, Justin." Sagde jeg lidt trist.

"Okay, let me take you." Sagde Justin også lidt trist, jeg blev meget overasket over at han også blev trist over det men også meget glad, for det måtte jo betyde at han også har hygget sig.

Vi gik ud til hans bil og satte os ind.

"I'm staying at Wake up copenhagen." Sagde jeg.

"Okay." Sagde han og smilede til mig.

De sidste 20 minutter jeg havde med ham brugte jeg på at stille ham en masse spørgsmål som jeg altid har gået og undret mig over og han svarede på dem alle sammen. Det var virkelig rart at få afklaret en masse ting.

Ligepludselig var vi allerede ved mit hotel. Der var allerede gået 20 minutter og jeg vidste at jeg måske ikke fik muligheden for at have en rigtig samtale med ham igen og at han ville have glemt mig en ikke engang en uge. Det var en helt ubærlig følelse aldrig at få lov til at være sammen med dem eneste person som kunne gøre mig glad.

"Thank you for everything" sagde jeg og krammede ham.

"Thank you for believing in me" sagde han.

"Bye" var det sidste ord jeg var i stand til at sige.

Da jeg trådte ud af bilen var på kanten til at bryde sammen i gråd men jeg holdte det inde for jeg ville ikke have at han skulle få dårlig samvittighed.

Jeg vendte mig om og så ham køre væk.

Bare sådan var han væk.

Jeg gik ind i lobbyen og fik mit nøglekort.

Oppe på værelset sad min mor med sin computer.

"Hej skat. Når fortæl så! Hvordan var det? Var han sød mod dig?"

Jeg satte mig på ned på en af sengene og begyndte at fortælle alt om hvad der var sket og jeg kunne ikke lader vær med at smile af st tænke på hvor fantastisk min dag enligt havde været.

"Men jeg er altså virkelig træt nu, mor. Jeg tror jeg går i seng." Jeg var faktisk virkelig træt selvom klokken kun var 19:30.

Da jeg vågnet næste morgen var klokken allerede 12:40. Wow..

Jeg begyndte på min normale morgenrutine, altså tog tøj på, børstede tænder og redte hår. Da jeg var færdig gik jeg ned for at spise morgenmad sammen med min mor.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...