The best summer of my life


0Likes
0Comments
349Views

1. sommerferie

'the bedst sommer of My life'

 

Jeg sad på min plads i klassen og ventede på, at klokken skulle ringe ud, så jeg kunne komme hjem og Få de sidste ting pakket. Det var sommerferie om lidt. Man hvor jeg glæder mig! Jeg skal ud og rejse med min kæreste. Vi skal til Borabora. Det bliver så fedt! Og så er det kun mig og ham! det bliver meget interesant. Jeg så op på uret, kun 30 min igen. Holdkæft hvor tiden snegler sig afsted. Jeg sukkede dybt og lod min opmærksomhed falde på læreinden igen. Hun stod bare og plaprede om en eller anden arkæolog som vist nok havde fundet kleopatra's øje. Jeg er ikke sikker på hvad det er, måske er det en halskæde... Nå Never mind.

Et kvarter tilbage... Jeg så ud af vinduet og så min kæreste stå og vinke til mig nede i skolegården. Jeg smilede og vinkede tilbage, uheldigvis så læreinden det og hun spurgte mig hvorfor jeg sad og vinkede ud af vinduet... Uuppsss... Jeg blev rød i hovedet, "undskyld, det var bare fordi min kæreste stod nede i skolegården og vinkede... Og så kunne jeg ikke lade vær med at vinke igen..." Jeg så lidt ned i bordet, alle stirrede på mig. Nogle sad og viskede og fniste. Så ringede klokken. Endelig. Jeg rejste mig og gik ud af klassen, og lige da jeg er kommet ud for døren springer Johan frem og forskrækker mig. Han stod og grinte helt vildt. "Wow... Du skulle have set dit ansigtsudtryk da jeg sprang frem...!" Han grinte videre "ja det så sikkert meget sjovt ud" sagde jeg med ironi i stemmen. Han trak mig ind i et kram og kyssede mig på munden. "Så ikke tage det så personligt skat... det var jo kun fis og ballade ik" jeg smilte lidt. Han gjorde mig simpelthen så glad! Han tog min hånd og vi løb ned til hans bil. Johan er fire år ældre én mig. Han fyldte 21 i vinterferien. Han har den fedeste bil! Vi sad og snakkede om ferien og om hvad vi skulle lave. "Carrie?" "Carrie..?" Johan sad og viftede med hånden foran mit ansigt. Jeg var vidst faldet i staver. Ups. Jeg så hen på ham. "Undskyld, jeg faldt i staver" jeg grinede lidt.

Vi var allerede hjemme hved mig så Jeg skyndte mig ind i mit hus for at få de sidste ting med. Jeg sagde farvel til min mor og søskende. Min far døde for et år siden nu og min mor har stadig ikke fundet en ny kæreste. Jeg hved godt at det er bedst for hende at finde en ny... Men... Jeg har ikke lyst til en ny far... Det bliver bare underligt vis jeg skal til at kalde en anden mand min far...?

Johan tog mine tasker og bar dem ud i bilen. Jeg satte mig ind i bilen og spændte min sele. Johan satte sig ind hved siden af og startede bilen. Min mor og søskende stod og vinkede, jeg vinkede selvfølgelig igen. Jeg kommer til at savne dem men jeg er jo sammen med Johan så det går nok.

 

'På flyet'

Jeg så over på Johan og smilede. "Glæder du dig ikke helt vildt?!" Han grinede stille og så på mig "jo" jeg smilede. Vi havde vinduspladser og Johan havde givet mig lov til at sidde hved vinduet. Det var nemlig første gang jeg skulle flyve.

Han nussede min arm da jeg var LIDT anspændt.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...