Uvidenhed

Anne er blot 15 år gammel, og allerede hadet af forældre og klassekammerater. Hendes forældre mener at hun er ude af kontrol, men det bekymre ikke Anne, selvom hun gang på gang får stuearrest. Nicklas, er drengen i Anne's hjerte, men problemet er at Nicklas og hende er i den uendelige vennezone, og Nicklas ikke bemærker nogen af Anne's tydelige tegn. Uvidenhed er slemt.

2Likes
0Comments
1011Views
AA

4. Someday...

 

”Livet er hvad du gør det til” siger Nicklas med en stille stemme, og læner sig mod muren. Anne tænkte lidt over ord, hun smagte lidt på dem, det lød som noget, der var taget direkte ud fra en dårlig pop sang, der altid endte med, at blive spillet for meget, så man til sidst blev helt vildt træt af den. ”Men hvad hvis man ikke kan gøre noget i livet, skal man så bare leve med, at det er til at kede sig ihjel over?” spurgte Anne, og kiggede undrene på Nicklas. Nicklas arm gled ned fra hovedet, og faldt tungt ned på hans lår. ”Det kan godt være, men man kan også sige, at man selv skal opsøge eventyrene” sagde han, og plukkede en af blomsterne der sad i det grønne græs, som de sad på. Anne tænkte meget over det Nicklas sagde, han lød altid som en poet, når han talte med hende, det var som om, at han altid sagde noget, som man skulle tænke over hvad betød, og til sidst fandt man så ud af det, og så forstår man lige pludselig, hvad det var han mente. Nicklas plukkede de røde blade af blomsten, som han sad med i hånden. ”Er det ikke utroligt, at selvom man plukker bladene af blomsten, så er den stadig yndefuld?” spurgte han hende, som om hun skulle svare noget klogt til det. Anne tænkte lidt over sit svar, hun lænede sig lidt over mod Nicklas, og kiggede på blomsten. ”Det er som om, at selvom den ser død ud, så føler den sig stadig levende” sagde hun efter, at have tænkt lidt over det. Nicklas smil bredte sig. ”Du forstår mig virkelig” sagde han, og lagde hans hånd på hendes lår. Hun smilte bare tilbage, men indeni var hun ved at smelte, han rørte ved hendes ben, det havde han aldrig gjort på den måde før. Han flyttede sin hånd igen, og foldte sine hænder, og kiggede op på himmelen. ”Kunne du se mig stå på en scene og synge?” sagde Nicklas med et smil på læben. ”Jeg kunne ikke se dig lave andet, du er jo fuldkommen fantastisk til det” svarede hun, og kiggede dybt ned i jorden. Hun kunne godt selv se, at det virkelig lød sukkersødt, men hun sagde sandheden, han havde et talent, og det skulle han udnytte. ”Tak, jeg vil bare gerne lave noget jeg elsker” sagde han, og lukkede øjnene blidt. ”I follow my dreams, they think they were nightmares the way they scream. I make them believe.” begyndte Nicklas at synge stille. Anne sang med. ”Someday someday I’m gonna be the next big thing.” Nicklas smilede til hende. ”Max Schneider-Someday” sagde de i kor. Der sad de, 2 bedstevenner, og kiggede ud over den travle by. Klokken blev 6 før Anne vendte hjemad. Hun løb alt hvad hendes ben kunne holde til, hendes mor havde sagt at hun skulle være hjemme før halv 7 eller stod den på stuearrest i 2 måneder, og det var en af de ting Anne ikke kunne lide, de fleste børn på hendes alder, ville dø hvis de fik deres mobil taget fra dem, men det var ikke det Anne tænkte på, hun kunne bare ikke klare at tænke på at ikke kunne komme ud i den fri luft, ikke kunne indånde dagens luft eller se solens klare lys der strålede ned fra himlen. ”Jeg forstår ikke at du ikke bare kan afholde vores aftaler, du skal altid være imod mig, du ved godt at det betyder stuearrest, og det betyder ingen aftaler i de næste 2 måneder” sådan lød ordene fra moderens mund, da Anne trådte ind af døren, drivåd og kold kl. 18.40. Anne lyttede ikke til sin mors ord, det var som kold luft for hende, som nogle ligegyldige ting der bare svævede forbi næsen på hende, hun synes ikke at det var nødvendigt at høre de samme stive ting gang på gang, hun kendte jo godt til reglerne, og hun  havde ikke brug for at få dem at vide igen, men hendes mor var sur hver eneste gang det skete, det var som om at det var vigtigt for hende, men hvorfor var det dog så vigtigt, at hun kom hjem før lyset blev tændt i lygtepælene på deres gade, de andre i klassen måtte tage til fester og være sent ude, men Anne hun skulle sidde hjemme på sit værelse en hel aften, og lave de lektier de havde for. Hendes mor havde altid været streng omkring skole, uddanelse, succes og sådan noget, og det forstod Anne ikke på nogen måde, bare fordi hun var hjemmegående og tidligere alkoholiker, og ikke havde nogen uddannelse, så skal det da ikke gå ud over hende? Hun havde ikke lyst til at blive kommanderet rundt med, som om hun var hendes egen lille slave. ”Klart..skrider” snerrede Anne, og smækkede sin dør så hårdt det var muligt. Anne’s dør var flere gange blevet skruet af hængslerne, fordi hun smækkede med den, så meget at hendes mor fik nok. Anne sparkede til væggen, og satte sig i hjørnet af værelset. ”Måske kan Nicklas få mit humør bare lidt op” tænkte Anne, og lod sin mobil glide ud af lommen, og ind i hendes hånd. Hun tastede stille nummeret hjem til Nicklas ind på telefonen. Nicklas havde også selv en mobil, men den blev taget fra ham næsten hver eneste dag, fordi han gjorde noget med den som han ikke måtte, eller fordi han havde malet graffiti på væggen ved skolen. Hun kunne høre den blide tone i den anden ende af røret. En kvindelig stemme kom. ”Du taler med Anita Sørensen” sagde kvinde stemmen, og rømmede sig. ”Hej Anita, det er Anne, er Nicklas hjemme?” Anne kendte godt Nicklas mor, hun var stille og rolig, men var meget nervøs for Nicklas, og alle de problemer han var kommet ud i på det sidste. ”Nej desværre, han er lige gået med en noget så yndig ung pige.” Mere fik Anne ikke at vide, hende og Anita afsluttede samtalen kort efter, at Anita havde spurgt ind til, hvordan Anne’s mor havde det, og hvordan det gik i skolen. Anne krummede benene ind til kroppen, og kiggede dybt ned i knæene. Nicklas, hendes bedsteven, som hun havde LIDT følelser for måske, var gået ud med en pige, som hun ikke havde fået noget som helst at vide om. Hvem var denne yndige, unge pige, som Nicklas mor talte om? Anne havde mange spørgsmål i hovedet, og hvorfor havde Nicklas intet fortalt? Hun skulle snakke med Nicklas, og det skulle være snart. Havde han fået noget med en pige, uden at sige det til hende?

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...