Uvidenhed

Anne er blot 15 år gammel, og allerede hadet af forældre og klassekammerater. Hendes forældre mener at hun er ude af kontrol, men det bekymre ikke Anne, selvom hun gang på gang får stuearrest. Nicklas, er drengen i Anne's hjerte, men problemet er at Nicklas og hende er i den uendelige vennezone, og Nicklas ikke bemærker nogen af Anne's tydelige tegn. Uvidenhed er slemt.

2Likes
0Comments
1002Views
AA

5. Djævlen med det blonde hår

 

”Hvad har du gang i?! Hvorfor fortæller du mig ingenting længere?!” råbte Anne ind i hovedet på Nicklas. ”Maria…seriøst?! Hun gør det for at pisse mig af! Og det ved du godt?!” Nicklas sukkede, og kiggede på Anne, som om hun lige havde sagt noget der var totalt åndssvagt. Denne ”yndige” unge pige var Maria. Selvfølgelig hvorfor havde Anne ikke regnet den ud noget før? Maria havde siden børnehaven været ude på at ødelægge Anne, på den værst tænkelige måde. Hun vidste at Anne ikke havde særlig mange venner, men at hun var meget tæt med Nicklas, og så gik hun efter ham, bare for at se hvor irriteret hun kunne gøre Anne..typisk! ”Det kan da være, at hun faktisk godt kan lide mig?” sagde Nicklas med blikket i loftet. ”Ja ikke nogen fornærmelse, men du er altså ikke den perfekte populære, sportslige kæreste til hende” svarede Anne med en bestemt mine. ”Hvorfor skal alting handle om dig Anne, det er altid dig” svarede Nicklas med en stemme, som Anne aldrig havde hørt før, den var irriteret. ”Det skal da ikke altid handle om mig..!” svarede Anne tilbage med et usikkert blik, som nu var rettet direkte mod jorden. ”Ring til mig når du kan være glad på andres vegne” sagde Nicklas, og drejede så kroppen rundt, og gik direkte over til Maria, som stod med front mod Anne og Nicklas, og havde gjort det gennem hele samtalen. Et lille lumsk smil bredte sig over hendes lille, djævelske, make-up fyldte ansigt. Anne kunne se, at Marias arm straks flettede sig ind i Nicklas arm, og førte ham væk fra Anne. En blank tåre løb ned af Anne’s kind. Hvorfor kunne Nicklas ikke selv se det? Skolen kunne være så ligegyldig, hun åbnede hoveddøren, som førte direkte ud til den store, rimelig øde gade, det eneste der var på vejen var en lille, rød volvo som holdt tæt parkeret ind mod busstoppestedet. Anne var vred og ked af det på samme tid, men hun vidste egentlig ikke, hvorfor der var så mange følelser. Handlede det her i virkeligheden om Maria og hævn, eller handlede det om at Nicklas var faldet for Maria og ikke hende. Døren åbnede ind til værelset, der var ingen hjemme udover Anne, selvom hendes mor var hjemmegående, lavede hun en masse om dagen, for det meste sad hun henne på den lokale pub, og drak sig stiv i hvidvin, og det underede ikke Anne, hvis hun allerede havde fået omkring 11 glas selvom klokken kun var lidt over 11:00. Anne lod sin dør stå på klem, og tog en lille, grøn bog med guld mønster ud af hendes reol. Hun tog en blyant, og den begyndte at køre hen over det blanke papir.

Kære Nicklas.

Denne gang gik jeg for vidt, jeg ved godt jeg ikke er den mest perfekte pige, men jeg ved, at jeg ville kunne gøre dig glad. Jeg har været forelsket i dig siden du i 1. klasse smed en klods i hovedet på mig, og kom hen med det sorte hår, som gik ned over dit øje, og sagde undskyld til mig. Der er bare noget specielt over dig, og hver eneste gang vi er sammen, så føler jeg, som om jeg er en lille, hvid engel på en lyserød sky, som svæver blidt rundt oppe i den blå himmel. Alt det med Maria, det handlede ikke om hende men om dig, jeg er bare så fortabt i dig, at jeg ikke kan acceptere, at du er glad med end anden end mig. Jeg undskylder virkelig meget, og håber at få din tilgivelse.

Hilsen Anne.

Ordene som du var skrevet ned på A4 papiret lød uvirkelige. Det lød overhovedet ikke som Anne, og Nicklas ville grine hende direkte op i ansigtet, hvis han gav det til ham, han ville jo tro at hun var sindssyg, og det ville måske ødelægge deres venskab fuldkommen. Anne kiggede en sidste gang på ordene, inden hun krøllede papiret sammen, og kastede det ind under hendes seng, hun kunne ikke aflevere det, og sådan var det bare. 

Regnen drev ned af Anne's kinder, som hun nu sad der på altanen uden noget håb overhovedet, den kolde våde regn skjulte de tårer, der stille var begyndt at falde ned af Anne's røde kinder. Hun havde altid været Nicklas lille øjesten, og nu følte hun sig overset af ham. Maria havde dog heller ikke været sådan som hun var nu, men hun havde ændret sig meget siden Anne og hende havde været bedsteveninder, og ja i hørte rigtigt, pigen som var usynlig og ikke havde nogen venner, har været bedsteveninder, med skolens pæne og mest bitchede pige. Det var da de gik i 5. Klasse. Maria var lige startet på skolen, og hun havde de blonde fletninger, brillerne og bøjlen, og der var ingen der havde lyst til, at blive set sammen med hende, men det ville Anne godt, og de faldt hurtigt i snak, og endte med at være hinandens "Bedsteveninder for evigt og altid", men tingene ændrede sig, og da de kom i 7. Klasse, så skulle Maria have bøjlen af, og hun valgte at gå med kontaktlinser. Alle drengene havde været efter hende, og havde sagt hvor "lækker" hun var, og hun havde taget de mange komplimenter til sig, og var begyndt at blive utrolig egoistisk, og med det nye udseende fulgte også nogle nye veninder, og på den måde mistede de kontakten fuldkommen. Men hvordan var de blevet fjender...godt spørgsmål..Da Anne var kommet i 8. Klasse, havde hendes mor ikke flere penge, og de blev nødt til, at flytte fra deres hus, og så da det så aller sortest ud, så havde Anne fået en kæreste, Mathias. Mathias var en dreng, som lige var startet på skolen dengang, og ligesom med Maria, så faldt også Anne og Mathias i snak. Men en dag da Anne gik et kort øjeblik, og da hun kom tilbage, så hun Mathias sidde henne i et hjørne og kysse på Maria. Mathias var ikke så lang tid efter flyttet klasse, og hun havde ikke talt med ham siden, nu var han vidst sammen med en eller anden billig tøs fra Y. Klassen. 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...