Uvidenhed

Anne er blot 15 år gammel, og allerede hadet af forældre og klassekammerater. Hendes forældre mener at hun er ude af kontrol, men det bekymre ikke Anne, selvom hun gang på gang får stuearrest. Nicklas, er drengen i Anne's hjerte, men problemet er at Nicklas og hende er i den uendelige vennezone, og Nicklas ikke bemærker nogen af Anne's tydelige tegn. Uvidenhed er slemt.

2Likes
0Comments
1003Views
AA

9. Dengang hvor alting var godt.

"FUCK FUCK HVAD GØR JEG??!" Den tanke blev ved med, at sidde fast inde i Anne's hoved. Hun sad her, og kyssede med hende nye bedsteveninde's kæreste, hun følte sig som en bitch, det kunne da ikke være rigtigt, at hun gjorde det. Hun åbnede øjnene en lille smule, og det var rigtigt nok, hun kyssede med Laila's kæreste. Anne trak sig lidt væk, og lod sig glide væk fra Marco, han kiggede lidt på hende, men han var ikke så lang tid om, at finde tilbage til Anne's læber. Anne trak sig igen, da det var tydeligt, at knægten ikke kunne forstå en hentydning, men altså hvilke drenge kan det. Anne var egentlig heller ikke særlig god til det med hentydninger, men lige denne her burde være rimelig tydelig men han forstod den altså ikke, for han blev ved, og ved. "Marco.." Det fløj ud af Anne's mund, og hun vidste ikke helt, hvorfor hun havde sagt drengens navn, måske havde hun fået dårlig samvittighed, og havde valgt at gøre det fornuftige, ellers havde hun sagt det, fordi hun gerne ville mærke hans læber igen, men hun vidste det ikke, tankerne var for meget i hendes hoved. Marco kiggede på hende med hans store øjne. "Hvad så?" Han sagde det på en trist måde, sådan en måde, så Anne bare fik lyst til at kramme, og kysse ham til han blev glad igen, hun ville ikke have han var trist, han var jo en god dreng, men stadig det var forkert...og dog...var det virkelig så forkert at kysse med Marco? Anne blev enig med sig selv, at det åbenbart ikke var så forkert, fordi 5 minutter efter kyssede hun med Marco. 

Stenen gled over vandoverfladen, og slog smut mindst 3 gange. Anne var ikke god til at slå smut, men hun havde øvet sig meget, og det var så også en rigtig god sten, Hun sad ved stranden, det var en lille smule køligt, men det var stadig ikke slemt. Hun havde brug for at tænke, og det gjorde hun bedst, når hun sad ved stranden, hun vidste ikke hvorfor, men det havde stået på siden, hun var helt lille, da hun var 7 år gik, hun herned for at tænke, og så blev hendes mor bekymret, og endte med at finde hende her, og så lå de her sammen, og hørte på bølgerne, imens mor fortalte historier om dengang da hun var mindre, og hvordan hendes kærester havde droppet hende, og hvordan hun havde tænkt over tingene, og var kommet videre. Det var lang tid siden, de sidst havde gjort det, nu havde mor "travlt", og Anne havde skolen at passe, og hun havde ikke været hernede i lang tid, men lige nu var det nødvendigt, da der var sket så pokkers meget på det sidste, og det ville være noget andet, hvis det var gode ting, men det her var alt sammen dårligt. Okay....måske ikke lige det med, at hun havde fået en bedsteveninde igen, men mere det med, at hun måske ville miste hende igen, om ikke særlig lang tid, det var den tanke der slog Anne, at den søde pige hun kunne være fortid om få dage. Marco...det er hans skyld det hele...hvorfor skulle han også være så mega sød, og charmere mig på den måde. Anne fik straks skyldfølelse over at tænke sådan, for det var ikke hans skyld, hun kyssede jo også ham, det var ikke kun ham der "The bad guy" det var også hendes skyld, at alt dette var i et stort kaos. Hun tænkte nu det hele igennem, og med det mener jeg virkelig det hele. Hendes mor, Nicklas, Marco, Laila og hende selv, hun skulle have styr på hvor hun stod, ville hun miste Laila eller Marco, men hun ville ikke miste nogen, men hun blev nødt til at give afkald på en af dem, fordi hende og Laila ville ikke kunne være veninder, hvis Anna gik rundt, og kyssede med Laila's kæreste bag hendes ryg, det vidste Anne godt, at så ville hun få skyldfølelse, og så til sidst sige det til Laila, og så ville hun sikkert miste dem begge 2, så det var udelukket. Nicklas den dreng, han var stadig i Anne's hoved, han var aldrig forsvundet, det var det Anne troede, men det var noget, som hun havde bildt sig ind, fordi han havde været der hele tiden, og Anne vidste jo godt hvorfor...HUN VAR VILD MED HAM. Hvorfor kunne alle bare ikke lige forsvinde, hvorfor kunne alle bare ikke være venner, og hun kunne have både Marco og Nicklas, og være bedsteveninder med Laila, og få et normalt liv, ligesom andre teenagere, men på den anden side, hvilke teenagere er egentlig normale, vi har da alle sammen problemer og dilemmaer, så måske hørte det her bare med til, at være teenager. Anne blev hurtigt enig med sig selv, hun ville bare gerne være 40 år nu. Anne rejste sig op, selvom det var svært at forlade stedet, da hun virkelig havde savnet det. Benene var ødelagte, og de slæbte Anne fordi havnen. Kiosken hvor Anne's mor altid havde givet is med krymmel, og bådene havde de stået og kigget på imens, der var ikke noget bedre Anne vidste, end at stå der i timevis med moderen, og se på de store både, og spise chokolade is med farvet krymmel, og så når de skulle hjemad, så bar moderen altid Anne på skuldrene, da Anne's ben havde været trætte, og det var de også nu. Gid hun kunne spole tiden tilbage...bare med nogle år...til den gang hvor alt var enkelt, og hvor man bare kunne lege med dukker, og lave mudderkager i en sandkasse, det ville hun tilbage til, dengang hvor tøj var ligegyldigt, og man var sej, hvis man havde pink strømper med gule striber, men den tid var forbi. Teenage aldren...drenge er interessante, tøj og make up er det vigtigste i dit liv og popularitet er alt.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...