The Element World

Du står foran fire porte, der hver har adgang til en verden med bind for øjnene. En flok mennesker står bag dig, og du bliver nødt til at tænke dig om. før du tager beslutningen, med visheden om, at ligegyldigt hvilken port, du vælger, vil De Sorte Kræfter forfølge jer, og suge jeres sjæle ud, hvis I ikke kæmper...

2Likes
3Comments
910Views
AA

2. Stuearrest - og andre problemer

Ganske som Silvia havde tænkt, fik hun et møgfald da hun kom hjem. Hendes mor stod i døren og var rasende. Silvias lærer havde nemlig skrevet til hendes forældre i Silvias kontaktbog og forklaret dem situationen. "Hvad har du lavet?" brølede faren og truede hende med knytnæve. Han var tomatrød i hovedet af raseri. "Gå op på dit værelse - og bliv der. Du får ingen aftensmad, og du har fået stuearrest!" sagde han i et hårdt tonefald, og vendte sig for at gå.

Silvia sad modløs på værelset og kiggede op i loftet. Hun kastede et blik ud ad vinduet. Himlen var gråoverskyet, præcis som da hændelsen skete. Så det kunne umuligt være solens stråler, som var skyld i det. Mens hun sad og tænkte disse tanker, kom hendes seksårige lillebror ind til hende. Han havde en blå vandballon i hånden. "Ha, ha! Det har du rigtig godt af!" grinede han hånligt, mens han hævede ballon i sin hånd. Silvia betragtede ham med et bedende blik, og tog afværende hånden for hovedet mod det forventede slag. Men pludselig lød der et ordentlig bang og vand flød ud af den ødelagte ballon, der lå i flere fragmenter på gulvet. "Det er din skyld!" hylede lillebroren. "Jeg sladrer til mor!" grædende smækkede han døren i efter sig, og løb ned i stuen, hvor forældrene sad og så fjernsyn. 

Stakkels Silvia måtte selv tørre vandet op fra gulvet. Hun var godt gal i skralden over at hendes lilebror var så barnlig.      

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...