take it as i comes


0Likes
0Comments
1065Views
AA

1. når man skal...

Det var endnu en af dem, en af de dage, en af de morgener hvor man ikke havde lyst til at vågne op og bare ligge og sove... men nej det får man nok ikke lov til i dag, fordi når man skal til examner så kan man altså ikke sove over sig! Men det er også mega svært at sove over sig når man har en søster som jeg har, eller jeg har faktisk 3 søstre og en bror men den ældste og min tvilling er Gabriella, sød som sukker! men hun kan altså også være mega irriterende! Så er da min lille søster Iriana, og tvillingerne Megan og Sonny. Vi er alle sammen født i Danmark men har boet i Usa det meste af vores liv.

"Lil'! vågn nu op!" Gabriella havde ingen medlidenhed... Jeg satte mig op i sengen.

"er Megan, Sonny, og Iriana gået?" Sagde jeg ligegyldigt.

"Ja og du er sendt på den!" Gabriella smed noget tøj efter mig.

"og mor og far?" Jeg begyndte at tage en t-shirt på

"Tog afsted for flere timer siden" Hun gik ud af mit værelse "du har 10 minutter til at gøre dig klar!"

Jeg gjorde mig selv klar og gik ned til bussen og sad på den sævandelige plads. Donathan satte sig ved siden af

"Hey Cutie!" Sagde han, og havde ikke opdaget at jeg allerede havde alt for høj musik i ørene.

"Hey" Sagde jeg ligegyldigt, vi havde været venner siden børnehaven og siden 7. havde han ramt puperteten og den havde så irriterende nok begyndt at kunne lide mig, og ham kunne ikke løbe fra det, men det var nu heller ikke fordi han skjulte det helt vild, han fortalte hele tiden hvordan jeg var bedre end alle de andre piger og om var sød og sjov jeg var.

"Såååååååå hvad lytter du til?" Det stod tydeligt på min ipod men han ville åbenbart gerne starte en samtale

"musik..." det burde han vel regne ud?

"Hvilken musik?" Man kunne vel ikke få ham til holde mund

"Black veil brides med Fallen angels" Sagde jeg og skruede op

"Ej! Ikke ham Andy sixx! Du er jo opsat af ham!" Han accepterede ikke andre drenge i mit liv

Jeg begyndte at mumle om at han lød ligesom Nick men det hørte Donathan heldigvis ikke... 

I øjenkrogen kunne jeg høre Nicole og hendes barbie dukke wannabees snakke om hvor mærkelig Donathan var fordi han var vild med i lesbisk pige (det er jeg lige bare så i ved det, ikke) Donathan hørte intet men sad og kiggede ud af vinduet og hørte selv musik. Nicole var nu ikke den eneste der troede jeg var lesbisk, kort sort hår, lidt drenget tøjstil og pircing både i ørene og næsten og øjenbrynet, har forvirret de fleste igennem tiden.

Jeg valgte at ignore dem ligesom jeg gør med alt andet.

Bussen stoppede, alle skyndte sig ud af bussen. Donathan rejste sig,

"kommer du Lilly?" han rakte hans hånd ud somom jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg rejste mig op og gik forbi han uden at sige noget. Han sukkede og fulgte efter mig ud på vejen og derefter ind på skolen...

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...