Read Stories and Personal Blog of Author

Alberte Dons Lauritzen

About MeMy Movellas - My Mumbles - Favourites

HEJ! Mit navn er Alberte og jeg er 16 år gammel. Jeg holder virkelige af at skrive, - og læse for dens sangs skyld, og bruger rigtig meget af min tid ved taskerne. Jeg skriver storset alt, men går uden om JB og 1D. Jeg skal dog tilføje at jeg er en smule ordblind, men jeg ville gerne prøve at nogle læse mine historien, så jeg undskylder på forhånd alle stavfejl eller gramariskefejl. Jeg vil gerne sige tak til alle som læser mine movellas, like'er eller kommentere. Det betyder alt for mig.

Jeg har et lille bokstav kode system på mine Movellas.
(F) - færdig
(O) - original

My Movellas (12)

My Mumbles (23)

  • Lumia

    Alberte Dons Lauritzen

    Mit seneste værk :)
    RebekkaRigtig flot.. og også ret skræmmende.
    Alberte Dons LauritzenDen er til mine seneste historie Under world, så den skal være lidt skræmmende :)
    MayflowerWaooo du er god til at tegne!!!
    Alberte Dons LauritzenMange tak :)

  • HAHAHA!

    Alberte Dons Lauritzen

    Den er så sjov!
    CraaazeyyAhaha!

  • Hjertesorger

    Alberte Dons Lauritzen

    Oplæsningen til vores afgangsprøver giver os nogle lange dage, for tiden, så jeg har ikke meget tid til Movellas. Lærerne køre hårdt på efter lockouten, så alle de fag vi ikke skal bruge til prøverne, er skåret væk. Så nu står den kun på Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og historie.

    Jeg syntes dog det er lidt bavlet at koncentrere sig ud på eftermiddagen og jeg kommer hurtigt til bare at stirre tomt ud i luften. Men min koncentration er heller ikke den bedste for tiden, må jeg nok være ærlig at indrømme. Især efter alt tumulten med Christian.
    For at lige give en kort opsamling på det.
    Christian er en fyr, som kom ind på mit klatre hold for snart et halvt år siden. Han er toogtyve, altså seks år ældre end jeg. Her for fem uger siden, begyndte vi at være en smule mere end blot venner.
    Det gik stille og roligt frem, indtil jeg fortalte mine forældre om ham. De slog hårdt ned og satte stopkortet op foran mit ansigt.
    Jeg måtte ikke se ham uden for træningen og jeg skulle da slet ikke have "noget" med ham. Det fik min verden til at ramle og jeg må indrømme det var noget af at stød i maven.
    De to mennesker altid har stået mig i ryggen i tykt og tyndt, vendte hundredefirs grader rundt og står nu med ryggen mod mig.
    Jeg holdte mig til deres regler i to uger og førte ikke et ord med Christian ud over vores træning. Men det var forfærdeligt. Jeg savnede ham som en gal og jeg blev mere og mere ked af der vær gang vi var sammen i hallen.
    Han var overalt på min telefon og selv om jeg nægtet at svare ham, gjord det ondt at se de mange beskeder og opkald. Han var informeret om mine forældre holdning og vidste at de ikke ville lad os være sammen.

    Efter to uger kunne jeg ikke holde mere. Jeg begyndte at svare på hans beskeder og opkald, dog bag mine forældres ryg. Efter en uge mere begyndte vi at ses i smug. Nu har vi kørt vores hemmelighed i lidt over en uge, men dårlig samvittighed er ved at æde mig op.
    Jeg har det forfærdeligt med at lyve for min mor og Claus (papfar) men jeg ved også godt at hvis jeg fortæller dem det skiller de os ad.

    (6 timer sender)

    Her til aften prøvede jeg at snakke med mor om mig og Christian. Jeg havde ikke lyst til at lyve for dem og tænke det var bedre jeg selv kom frem med det, end at hun fanget mig i det.

    Så jeg lukket mig op og fortalt hende jeg stadig så ham og skrev med ham. Jeg fortale jeg var forelsket i hende, men hun slog hælende I. Hun fortalt mig hvor dybt skuffet hun var over mig og gav mig "Blikket." Jeg kunne mærke hvordan jeg faldt hundrede lag ned gennem mit humør og ramte bunden med et brav. Jeg holder mine tårer tilbage når hun kigger, men så snart døren til mit værelse lukker, lader jeg sorgen løbe. Jeg forstår det bare ikke! Hvordan kan noget der følges så rigtig, være så forbudt?

    Jeg har fortalt Christian om det hele og jeg har fortalt ham vi må stoppe her. Jeg har det bare allerede dårligt over at skulle træne med ham onsdag. Bare det at se ham. Jeg kan allerede mærke smerten. Jeg tror jeg vil gå tidligt i seng i aften og sove.
    Tænkt at mørket at min eneste frizone efterhånden. Kun i drømmende kan man være fri.

  • Fysik

    Alberte Dons Lauritzen

    Lidt mere kunst, fra en kedelig fysik time. Jeg er glad for at være tilbage i skolen, men det er lidt trist at jeg ikke har den samme tid til at skrive mere. Og med eksamen læsningen, så har jeg næten ingen tid, hvordan skal jeg dog overleve end til sommeren?

  • Tasira igen

    Alberte Dons Lauritzen

    Det øjeblik du blev min 19.04.13
    "The moment you became my" er en illustration af Tasira på hendes bryllups dag. Det skal vise at selv efter alt det hendes og Jake har været i gennem sejre kærligheden til sidst. Hun er Iført Suptarenes traditionelle bryllups tøj, bestående af et let slør ud over hendes skulder og ryg.
    Tegningerne i hendes ansigt er tegn på sammenfletning og troskab.

    Jeg arbejder stadig med ideen, men regner med snart at begynde at skrive. Dog kan jeg ikke kommer på en titel, måske I kan hjælpe. Hvad vil I kalde en historie om kærligheden mellem et menneske og et rumvæsen, som forgår på en anden planet.
    LitoriaWow har du tegnet hende! Wow hun er flot! Wow! Nå men...jeg skriver hvis jeg for en ide til titlen
    Alberte Dons LauritzenTak Litoria det ville bare være super, så kan jeg måske komme i gang med den :)

My favourites (4)

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. You can find out more by following this link.
Ok