Darcy's synsvinkel:
Jeg åbnede døren i en fart. Jeg havde sådan brug for at snakke med mor.
"MOR?!"
Intet svar.. Jeg fortsatte op af trappen og ind på værelset.
"MOR?!"
Stadig intet svar.. Jeg sukkede og satte mig i sengen, da mit blik faldt på noget.
"Til de mennesker jeg holder allermest af."
Jeg læste det højt for mig selv men tog så fat i brevet. Jeg åbnede det langsomt, bange for hvad det indeholdte.
"Dear Darcy."
Mine øjne søgte ned over papiret men ét ord fangede min opmærksomhed. Suicide
Niall kom ind i af døren. Mine tårer kunne jeg ikke holde tilbage nu hvor jeg var begyndt at rent faktisk læse det istedet for at bare skimte. Han rev papiret ud af hånden på mig og skimtede.
"HARRY!!!"
Far kom brasende ind i gennem døren.
"Ja?"
Niall var selv helt rørt over brevet da han rakte det til Harry.
"Vi er nødt til at finde hende."
Far smed brevet fra sig på sengen og løb ud af døren. Niall fulgte efter. Jeg kunne høre en panisk mumlen nedenunder efterfulgt af en masse råb.
"KATE KATE KATE!"
Det var det de råbte. Jeg tog hurtigt fat om brevet og læste videre.
"London Bridge."
Endnu en gang læste jeg højt for mig selv.
"FAR!!"
Harry kom stormende op af trappen igen og ind på værelset.
"Ja?"
Jeg rakte ham brevet med en rystende hånd.
"London bridge."
Han smed igen brevet fra sig på sengen, som om det var giftigt at røre det. Derefter tog han fat om mit håndled og begyndte at trække mig ned af trappen.
"DRENGE! BIL!"
Alle fire drenge havde pludselig meget travlt med at komme i skoene og ud af døren. Bilen blev sat i gear og så drønede vi ellers afsted mod London Bridge.