Lyden fra skudet genlød endnu i mine øregang, da de sidste toner af hans dødsskrig spillede spillede igennem min hjerne som en svag musikalsk melodi. Min finger lå endnu krampagtig på aftrækkeren, som netop havde resulteret i endnu et menneske mistede livet. Som altid gik mine tanker igang. Jeg måtte endnu engang overbevise mig selv om, at dette var rigtigt. Den sammensunken mand foran mig havde ikke fortjent at leve. Han havde gjort ting, som end ikke jeg kunne lide at tænke på. Han havde forvoldt for meget skade, og nu måtte det være slut. Det havde været det rigtige. Det var et faktum, som jeg ikke var i tvivl om. Alligevel bankede mit hjerte endnu hårdt og tungt i brystet på mig, på trods af min rolige og fattede vejrtrækning.

Ikke en eneste følelse var til at finde i trækkende på mit ansigt, som ikke indeholdte andet end den velkendte kulde. Ikke et eneste glimt af fortrydelse eller skamfølelser afspejlede sig i mine blågrå øjne, som strategisk var gemt under et par solbriller. Det hele havde været gennemtænkt. Min påklædning, som ikke bestod af andet end et par gamacher og en stor skovmands T-shirt, ville på ingen måde kunne afslører min identitet, og med øjnene gemt bag de dyre solbriller, ville min identitet være helt og igennem skjult for fobipassende og sikkerhedskammerare. De eneste som nogensinde fik min identitet at vide, når jeg var på missioner, var mine ofre. De sidste de ville se var et par røde læber og et par iskolde blågrå øjne. Det var det sidste de ville kunne tage med sig i det hindsides. Det eneste de ville have kunne huske, hvis de mirakuløst åbnede øjnene senere hen. Dog skete dette aldrig. Jeg fejlede aldrig.

Alle kendte mig og alligevel forblev jeg skjult. Rige og velhavende mænd frygtede mig. Ensomme og grådige kvinder ventede mit besøg. De blev aldrig overraskede. De vidste altid, at jeg kom. Mine mål vidste altid på forhånd, at nogen var ude efter dem. Alligevel kom det for nogen som et chok. De vidste alle, hvem jeg var, selvom ingen af dem kendte mit navn. De kendte kun mit dæknavn. Navnet som hørtes på alles læber. Navnet alle frygtede. Navnet som gik igen. Navnet som ingen kunne sætte et ansigt på.

Andalasia.