Vanessa´s synsvinkel 

"du må ikke Vanessa" råbte Mikala lige ind i ansigtet på mig, "Jeg bliver nødt til det" svarede jeg med tåre i øjnene ”Neeej!”Råbte Mikala igen, ”Du må ikke flytte til England”,” Jeg har ikke noget valg”sagde jeg ”Men hvad med os og vores venskab?”, jeg var stille et øjeblik men jeg blev afbrudt af Mikala ”Du må altså ikke!” Mikala fældede en lille tåre som blev til flere og flere, ”Stop nu” sagde jeg, ”Du ved at når du græder begynder jeg også” Mikala tog sig sammen og stoppede, hun bed sig selv i læben så der kom et lille sår, men det tog hun sig ikke af hun var mere besat af at jeg snart ville rejse og efterlade hende uden at vide om vi kunne holde kontakten, og Mikala var bange for at jeg ville møde en anden britisk BFF dernede, det kunne jeg tydeligt se på hende

"Så kom med mig" sagde jeg med et smil, Mikala snøftede og kiggede på mig med et stort smil "JA" råbte hun (igen) ind i hovedet på mig. "Jeg ringer straks til min mor" sagde Mikala og kæmpede med at få sin mobil op af lommen, de var ret så stramme hendes bukser som sad rigtig godt på hende skal der lige siges. 

Hun skreg og råbte, og jeg vente mig forskræket rundt og blev omfavnet af en glad Mikala, "Jeg må godt!" råbte hun glad og lykkelig, jeg krammede med og fik vidst lidt grineflip men helddigvis grinede hun bare med.