Folk spørger mig tit, hvorfor holder du så meget af at skrive? Det er vel bare ord. Ja, det er bare bogstaver sat sammen på 29 forskellige måder, danner sætninger og sammen dannes der en historie. Det er den logiske forklaring, som også indgår i mit svar. Sammen dannes der noget unikt, noget specielt. Samarbejde, teamwork og forståelse for hinanden. På den måde vil jeg skabe min egen historie.

Noget andet jeg godt kan lide ved at skrive, er at der er ingen grænser. I en danskstil er der et hvis antal ord, antal sider, en bestemt handling eller betydning. I en matematikopgave er der kun ét svar. Rigtigt og forkert. I en historie er der intet svar, man kan bare lege med ordene, skabe harmoni og spænding, og på den måde er der ingen der mangler et svar. Forvirring er tilladt.

Man kan opbygge personer der aldrig ville fungere i den virkelige verden. Man kan skabe sin egen virkelighed, sin egen verden og folk der læser får tilgang til den verden, og forstår alle de små tilfældigheder forfatteren ligger. Dermed mener jeg selvfølgelig ting der ligner tilfældigheder, men i virkeligheden er blevet gennemtænkt, planlagt og nedskrevet før det er placeret. Små hints så man kan få et budskab frem.

Jeg har forståelse for dem der synes læsning er kedeligt, det synes jeg nemlig også selv - til dels. Fordi man skaber ikke noget selv, men vidner det bare. Men på den anden side... får man chancen for at gætte sig frem til alle de ting forfatteren har gemt i sin tekst.