Jeg lå midt ude i intetheden, på en stor snefyldt mark nord for absolut ingenting. Jeg vidste ikke hvor jeg var, men jeg var træt nok til at ignorere de faretruende alarmklokker i min underbevidsthed og blive liggende. Jeg følte mig underligt livløs indeni, som om alting kunne være lige meget. Mine stivfrosne arme lå rystede i sneen foran an mig, fyldt med snitsår og ar. Den arm som var brækket, kunne ikke strækkes ud og bøjede underligt. Med ansigtet begravet i sneen, så alting pludseligt lyst ud, og det var som om at jeg langsomt sank væk, mens jeg mærkede bedøvelsen sive gennem kroppen. Tårerne banede sig vej i øjenkrogen og jeg var klar nok i hovedet til at række hånden frem mod den glinsende pistol der lå i sneen ved siden af mig. Det slørede for mine øjne, dunkede kraftigt i baghovedet og det eneste jeg kunne tænke, var at jeg ville ende det her. Mine hænder dirrede hidsigt da jeg satte fingeren på aftrækkeren og satte den mod tindingen..