I hate her eyes

they look so sad

I hate her tears

they make me mad

I hate her lips

who never smile.

I hate her look.

Or maybe not

I guess I just hate her.

 

I hate her for being alone

I hate her for being no one

I hate her for being the one, they never see

But most of all:

I hate her for being me…

 

Jeg hader den pige jeg ser, når jeg kigger mig I spejlet. Jeg hader hende for at være så alene. Jeg hader hende for at være den ingen ser. Jeg hader hende for hun er så fandens god til skjule sig selv. Sine følelser. Ingen ser den rigtige Katja. Jeg hader hende. Jeg hader hende fordi hun skal være så perfekt. Altid.

Jeg hader hendes øjne, der altid er så triste. Som om hun altid er ked af det.

Jeg hader hendes tårer, for hun har ingen grund til at græde. Hun har alt, ikke? Hun er perfekt. Hun har det perfekte liv. Så skal man ikke græde.

Jeg hader hendes læber, der aldrig smiler. Aldrig nogensinde. Kun de falske smil. Kun de smil hun er nød til at smile. Alt er så falsk. Hele hendes liv er falsk. Ingen ser sandheden.

Jeg hader hende, for det er hende der har skabt det her. Det er hende der har gjordt hun er endt her. At hun føler sig alene. Hjælpeløs. Fortabt. Jeg hader hende, for det er præcis det hun er.

Og mest af alt, hader jeg hende fordi... fordi hun er mig.

 

I hate the girl I see, when I look into the mirror…