Klokken var allerede ved at blive mange.

"05:26"

Hviskede jeg for mig selv. Jeg måtte se at komme igang hvis jeg skulle være hjemme før 7.

"Raven."

Hørte jeg en stemme bag mig hviske.

"Raven, Vi må afsted Nu!"

Jeg sukkede lavt. Jeg viste at hun havde ret, men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det her.

"Je..."

Jeg bed mig selv i underlæben, og kiggede på det kunstige lys der strømmede ud af vinduet.

"Carlin, Jeg kan ikke."

Jeg tøvede, for at høre om hun havde tænkt sig at protestere. Hun sagde intet, så jeg fortsatte.

"Vi bliver nød til at starte med at sende et brev og spørger om tilladelse."

Jeg vente mig om for at se på Carlin, Men hun var der ikke. *oh shit!* tænkte jeg og Havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre med mig selv.

"Carlin?" sagde jeg lavt, Men fik intet svar.

"Carlin!?"Sagde jeg lidt højere end før.

"Er her nogen?!" Hørte jeg pludselig en dyp mandestemme spørge.

Jeg fik et shock og kunne mærke mit hjerte helt op i halsen. Uden at tænke løb hen til det åbne vindue og kravlede ind, i håb om at ingen var tilstede derinde.

Jeg nåede lige indefor før jeg kunne mandens tunge skridt komme nærmere. Han blev stående i noget tid. Vente og drejede sig så man kunne høre hvordan hans sko såler blev slidt op af asfalten. Langt om længe kunne jeg hører ham begynde at gå væk, og hans skidt blev lavere og lavere. 

Jeg var helt lettet. Jeg tror adrig mit hjerte har banket hurtigere. Da jeg endelig var kommet helt ned på jorden igen, begyndte en velkendt stemme at tale.

"Hah!" 

Jeg udgav et halv slugt gisp og vente mig hurtigt om 

"Jeg vidste at jeg nok skulle få dig herind." Det var selvfølgelig Carlin der stod der, med sit selvsikre blik. Hun førte en blond hårlok om bag ryggen og satte derefter armene i siden.

"Ihh, hvor er du dog fantastisk?" Sagde jeg i en sakastisk tone og lænede mig op ad et skrive bord der stod foran vinduet.

"Jeep!" Hun begyndte og rode i sin taske og fandt to hår elastikker frem.

"Sæt dit hår op."sagde hun og rakte mig den ene.

Jeg gjorde som hun sagde og tog et fast greb om mit uendelig lange, kul Sorte hår.

Da vi begge havde sat håret tog hun mig om håndledet og trak mig med ud af lokalet, mens hun sagde "Vi har ikke meget tid, men vi bliver nød til at gennem gå planen endnu en gang før vi starter."