Sams synsvinkel:

Jeg er ved at løbe en tur, da jeg støder på ham. Han er lyshåret, og virkelig pæn. Klodset som jeg er, snubler jeg over en sten, og er lige ved at smadre hovedet i græsset, da han griber mig. Han holder mig en halv meter over jorden, mens jeg ser op i hans smukke blå øjne.

"Hej," siger han.

"Hej," svarer jeg. Han stiller mig op, og rækker en hånd frem.

"Jeg hedder Niall," præsenterer han sig, og smiler. Gud, hans smil! Han rækker sin hånd frem, og jeg tager den.

"Jeg hedder Samantha.. Men bare kald mig Sam!" Jeg smiler genert til ham. Hans hånd er dejligt varm, og jeg har ikke lyst til at slippe den. Det har han åbenbart heller ikke, og han giver min hånd et lille klem.

"Eh.." Jeg fniser lidt, da jeg ikke ved hvad jeg skal sige. Han griner også lidt, og ser ned. Men han holder stadig min hånd. "Vil du med hjem til mig?," spørger jeg, og kan mærke at jeg rødmer let.

"Okay.. Men har du noget mad liggende?" Han ser sultent på mig.

"Jah, helt sikkert. Kom!" Jeg holder stadig hans hånd, og trækker nu afsted med ham. Han følger grinende med, og lidt efter er vi ved mit hus. Der er ingen hjemme, og det vil der heller ikke være de næste par timer, så jeg kan sagtens tage ham med ind. Jeg låser døren op, og skubber til døren. Jeg får trukket Niall med ind, og ud i køkkenet. Der finder jeg noget kage vi har liggende.

"Perfekt," siger Niall, og griner sit søde grin igen. Vi går op ad trappen, og ind på mit værelse. Da vi kommer derind, ser han sig nysgerrigt omkring. Jeg dumper ned i sengen, og lader ham undersøge hele mit værelse. Lidt efter sætter han sig på også på sengen, tæt op af mig. Jeg ser på ham, og han på mig. Vi sidder i et øjeblik, bare hvor vi smiler til hinanden. Og pludselig, pludselig læner han sig frem mod mig. Vil han kysse mig?