”Elsker mig… Elsker mig ikke,” hviskede jeg svagt, mens jeg plukkede blomstens fine, silkebløde blade af. ”Tænker han overhovedet på mig eller tænker han på Selena?” hviskede jeg mens blomstens blade faldt lydløst ned på det slidte trægulv. ”Har han glemt mig eller husker han mig stadig?” sagde jeg med en ny blomst, men den blev snart plukket, som den næste blomst i den lange række. Bladene faldt forsigtigt ned og landede sammen med alle de andre plukkede blomster. Det sidste blad blev plukket og besvarede mit spørgsmål. Ikke det svar som jeg havde håbet på…

Jeg fældede endnu engang en tåre ved tanken om ham. Jeg havde spildt alt for mange tårer på ham, men jeg kunne ikke stoppe med det. Jeg sad i vindueskarmen, som var stor nok til at kunne rumme mig indeni. Skyerne på den mørke himmel – som vi plejede, at betragte – var efterhånden blevet mørkere og tungere, så det blev helt trist at se på. Så faldt de første regndråber tungt ned fra himlen.

Et stykke tid efter trommede regnen på ruden med sine små dråber, som hver eneste sekund silede ned af ruden. Landskabet var som et malet maleri udenfor. Den lyseblå farve var erstattet med grålige, kedelige farver. Himlen var også fyldt med nogle brede, mørke skyer. I hver eneste sky faldt regndråberne tungt ned på den kolde jord.

Vejret mindede ret meget om mit humør lige nu. Mine tanker sværmede stadig om min første forelskelse. Min første forelskelse, som jeg elskede på så mange måder. Min første forelskelse forlod mig om morgen, da jeg sov og siden da, havde jeg ikke set ham på disse kanter. Han forlod mig på den nat, som betød alverdens for mig. Jeg mistede min uskyld til ham, men han forlod mig sørgeligt nok om morgen, da jeg sov. Jeg vidste ikke dengang, hvorfor han forlod mig og det gjorde jeg stadig ikke i dag, men jeg havde lidt en mistanke om hvorfor han forlod mig. Jeg havde følget ham siden han blev berømt, dog kun på internettet og nogle få blade, som jeg af ren nysgerrighed havde købt på grund af, at han var på forsiden. Mit hjerte var utroligt nok blevet mere knust siden dengang. Dengang, hvor han forlod mig med et lille brev på den side af sengen hvor han sov. Jeg lå dog godt puttet ind i hans favn, så det overraskede mig, at jeg ikke vågnede, da han gik.

Undskyld, jeg er nød til at gøre det her. Jeg kommer tilbage en dag. Husk på, at jeg elsker dig lige meget hvad!♥

Det havde han skrevet på det lille brev han havde efterladt for to år siden. I de to år, som der langsomt og pinefuldt havde gået. Saltede tårer havde i stor stil trillet ned af mine kinder i de her to år. Nu tænkte jeg bare, at det var dumt, at græde over ham. Jeg hader ham, men jeg ville bare ikke se sandheden i øjnene. Jeg vidste jo godt, at jeg elskede ham højere end noget andet, men i de her to år, som der langsomt var gået.. Ja, for hver dag i de her to år, så havde mit had hurtigt blevet forebygget. Fra det lille had til det helt store. Når jeg tænker på ham, så blev jeg først ked af det og tårerne begyndte, at falde ned af kinderne, en efter en. Men efter et stykke tid så indså jeg så hvad jeg havde gang i. Han fortjente ikke mine tårer, som mine nærmeste sagde. Straks så begyndte hadet, at blusse helt indeni mig ved tanken om ham.

Nu var han sammen med en smuk pige ved navn Selena Gomez. Hende kendte i vel sikkert godt? Mit hjerte gjorde altid ondt, når jeg så dem på internettet, Tv’et og de mange blade. Smerten var ulidelig. Jeg elskede ham stadig lige så højt og han skrev da, at han også elskede mig på det lille brev, som han havde skrevet for to år siden.

Hvorfor skulle jeg stadig elske ham så fandens meget? Han havde såret mig helt dybt ind i sjælen og havde forårsaget det dybe hul i mit ensomme hjerte. Jeg ville nødig indrømme det, for jeg hader ham for, at han forlod mig, men mit hjerte tilhørte kun ham. Hans hjerte tilhørte dog ikke mig, men hans kæreste Selena. Jeg syntes bare, at det var så afskyeligt af ham og forlade mig efter vores to mindeværdige år. Han forlod mig bare efter to år, hvor vi havde været kærester. Jeg kunne da regne ud, at vi ikke var kærester mere, men han havde ikke engang slået op med mig, da han forlod mig imens jeg sov.