Jeg gik en tur udenfor, med min skoletaske hængende løst på min ryg. Jeg var ved at tage en længere uddannelse, selvom jeg var blevet 20. Men jeg ville gerne have en god uddannelse, så jeg havde en stabil fremtid. Jeg havde det sidste år studeret i USA, men var nu tilbage i Korea. Jeg kiggede mig omkring i min gamle by, Seoul. Jeg var opvokset her.

"Annyeonghaseyo Noona." sagde en stemme. Jeg vendte mig om, og kiggede på en person som så ret bekendt ud. Jeg skød underlæben frem, og tænkte så det knagede. Men jeg kunne virkelig ikke komme i tanke om hvor jeg havde set hende før. Men hun stod og smilede til mig, da hun fandt et kort frem.

"Ved du hvor... uhm... den der bygning er?" spurgte hun, og pegede på kortet. Jeg gik hen og kiggede på kortet. Pigen var en smule lavere end mig, men det var sikkert fordi jeg gik i højehæle. Det gjorde jeg kun, fordi jeg synes jeg var alt for lav. Og det var jeg også. Godt nok var jeg højere end de fleste koreanske piger, men jeg følte mig stadig lav. Måske fordi jeg lige havde boet et år i USA. Der var pigerne faktisk ret høje.

"Det er... den vej... nej vent. Det er den vej! Eller... er det... den vej?" sagde jeg, mens jeg pegede og drejede rundt omkring mig selv. Jeg havde virkelig verdens værste stedssans.

"Du ved det måske ikke?" grinede pigen. Jeg kiggede på hende.

"Jo! Jeg kan bare ikke huske hvilken retning det er." grinede jeg, mens jeg kørte en hånd gennem mit korte, brune hår. Jeg prøvede at se bygningen for mit indre blik, men selvom jeg kom i tanke om gadenavn og det hele, kunne jeg ikke huske hvilken vej jeg skulle gå herfra.

"Undskyld jeg spørger Noona... men kender jeg dig?" spurgte pigen pludselig. Jeg stoppede med at finde ud af hvilken vej hun skulle gå, og kiggede på hende med et hævet øjenbryn.

"Altså, det er bare det... du ligner virkelig en af mine gamle venner." forklarede hun hurtigt. Jeg blinkede bare og smilede en smule. Måske kendte jeg hende faktisk, og det var ikke bare min hjerne som var sær. Som altid.

"Jamen, vi kender nok hinanden. Jeg er Viggi." sagde jeg, mens jeg let bukkede. Pigen så en smule overrasket ud, hvorefter hun grine helt vildt, og skulle til at kramme mig. Hvis det altså ikke lige var fordi, jeg drejede rundt på mine hæle, så hun fløj lige forbi mig.