En høj Skygge kom gående, han gik mod skoven. Det var her, en Urgal nøs, Skyggen hvæsede og Urgalen krøb sammen, ”De kommer snart.” Sagde Skyggen med sin iskolde stemme. ”Forbliv stille, gem jer … eller i dør” Urgalerne gemte sig straks og forblev stille – deres stank var slem af råddent kød. Minutterne blev til timer og hverken Skyggen eller Urgalerne rørte sig. Så kom en hestevogn, ”De kommer” hvislede Skyggen. Skyggen frydede sig over sin sejr, da den kørte forbi hans skjul, ”angrib!” kommanderede han, Urgalernes pile dræbte straks hestene og Skyggen gik ind i vognen. ”Hvor er ægget!” råbte han, vogteren af ægget var også væk. Skyggen løb ud af vognen, ”Der!” Råbte han. ”Tag ægget!” hans iskolde stemme rungede i natten. En smuk kvinde løb med ægget, hun sagde lavt nogle ord, ”Jierda!” Ud fra Skyggens hånd kom en ild kugle, kvinden brød sammen og et lys kom, ægget forsvandt. Skyggen bandede og sagde så med sin iskolde stemme ”tag hende med.”