Dette er et digt, som jeg har skrevet med tanke på min storebror. For en dybere forståelse af digtet, kan jeg oplyse, at min storebror er udstationeret i Afghanistan i øjeblikket, og det er hårdt for os alle.

---

Jeg hader det, jeg hader det, jeg hader det.

Jeg hader, at du ikke er hjemme,

at jeg ikke længere kan spørge dig til råds.

Jeg hader, at du ikke er her for mig,

når jeg netop nu har brug for dig.

Jeg hader det, jeg hader det, jeg hader det.

Det skræmmer mig, det skræmmer mig, det skræmmer mig.

Det skræmmer mig, at jeg ikke ved, hvad der kan ske,

at vide du kan dø.

Det skræmmer mig, at du er der,

et sted, der ikke er som her.

Det skræmmer mig, det skræmmer mig, det skræmmer mig.

Jeg savner dig, jeg savner dig, jeg savner dig.

Jeg savner dit drillende blik,

og dit altid glade smil.

Jeg savner at høre din stemme,

at vide du er hjemme.

Jeg savner dig..