"Hvis du fortæller det til nogen, bliver det værst for dig selv!"

Sådan sagde han efter den første gang. Jeg var 7. Og jeg var bange, meget bange. Han havde slået mig før, men aldrig gjort sådan noget. Jeg vidste godt hvad det hed det han gjorde ved mig, selvom jeg kun var 7, og jeg vidste godt at han ikke måtte. Og han må stadig ikke. Men han gør det. Alligevel.

Det er svært at få venner, når man halter og har sår og ar over det hele. Både udenpå og indeni. Det er svært at finde et tilflugtsted, så jeg kan slippe for hans evindelige lyster.

Selvom jeg prøver at skjule det.

Selvom jeg går i lange bukser og store trøjer, så det ikke bliver opdaget.

Jeg lover far, jeg har ikke fortalt det til nogen. Ligemeget hvor meget de plagede, har jeg ikke svaret dem. Jeg vil ikke have at du skal i fængsel.

Saranghae, appa!