Efter skolefesten, der fortsatte vores liv og du var nu min kæreste og det elskede jeg selvfølgelig, men… Du lukkede op for mine hemmeligheder, dem som der faktisk kun skulle forblive i mit hjerte, men jeg stoler på dig. Det var bare du var så nysgerrig om mig og min familie og nu ønskede jeg kun, at du ikke ville få lokket noget ud om min mor, det var kun dårlige minder jeg havde derfra… Ville du kunne støtte mig op omkring det eller kunne du overhovedet få ord ud af din mund, når du hørte hvad jeg havde gået igennem.

Ikke nok med det, så kom din mor hjem langt om længe fra den mystiske rejse og der fortalte hun en nyhed. Du havde aldrig fortalt, at du indeholdte en sangstemme af flydende guld, den stemme smeltede ærlig talt mit hjerte, men endnu et men. Den stemme gjorde ikke kun noget mod mig, den gjorde noget mod millioner af piger og du fik flere og flere fans.

Det var så nu, hvor du skulle på en verdens turne, men hvordan ville du få tid til mig. Ville du elske mig så højt som i starten eller vil du glemme dine store følelser for mig, ville du mon glemme mig mere med tidens sus mod berømmelse? Spørgsmålet var om det her forhold var stærkt nok til alt det der skete og var jeg stærk nok til at kunne klare det? Det måtte tiden vise…