Min far var lejemorder, da jeg var lille. Han tjente gode penge på det, vores lille familie på fire klarede sig godt. Lige indtil den dag. Den dag min fars kolega snød ham, på grund af Jaulosi. Han dræbte min mor, da han ikke selv kunne få hende.  Min far svor at han vill hævne hende, han ville dræbe ham og hele hans famile. Det var retfærdigt. 

Min søster og jeg har trænet da vi var små, og nu hjælper vi min far. Vi dræber dém, min fars forhenværende kollegas venner og ansatte. Vi gør det ind til vi kan nå ind til hans familie og derefter ham. Han skal lide derfor er han den sidste.

Jeg er en dræber maskine, jeg dræber alle der står i vejen for vores retfædighed. De eneste jeg stolede på og ikke slog ihjel, var resten af min familie og min bedste veninde. Resten af min venner kunne jeg nemt dræbe koldblodigt, hvis de stod i vejen for mig og mit mål. 

Men alt det var inden du kom ind i min verden, inden jeg mødte dig. Dig jeg hader aller mest, på grund af det du gjorde. Det var utilgiveligt, det gjorde mig blød og ikke i stand til at tænke klart. Hvad du gjorde?

Du stjal mit hjerte.