Hendes øjne var smukke, hendes blik brændende. De smukke, grønne øjne, var dem der gjorde blikket borende. De var det første man så, det smukkeste syn, de øjne de.. de fangede bare en. Hun smilede. Et så smukt, venligt smil, at det næppe kunne overses. Hun var glad. Glad for livet, glad for at kunne være sammen med mennesker hun holdt af, glad for alt. Hun grinede. Hendes stemme lød som fugle der sang, som små klokker. Hun var glad for det liv hun havde, og kunne aldrig tænke sig at ændre på det.  Der var flere der var misundelige på hende, de ønskede sig hendes udseende. Der var også få der ville ønske de var som hende, og var født i hendes skind, men ingen, der var ingen der ville være så glad for det som hun var. Hun følte sig som verdens gladeste person, som den eneste der kunne føle så meget glæde på én gang. Hun var lykkelig, og det var noget hun aldrig ville ændre..