Tårerne triller...

by
Know my name not my story
  • Published:
    5 Jul 11
  • On 1 favourite lists
  • 1724 views
Blurb En meget ubehagelig oplevelse jeg havde for ikke så længe siden... Der er nogle ting som jeg har undladet at skrive eftersom at jeg finder noget af det meget ydmygende... Ændrer navne eftersom at jeg er usikker på om der er nogle jeg kender herinde...
Plot keywords:
tanker
Category:
Other
Rating:
Approx 6 minutes to read


Tårerne triller...

1. ...

Jeg lagde det sidste mascara og kiggede smilende på mig selv ind i spejlet. Jeg gav hurtigt mig selv elevatorblikket og skar tænder. Måske skulle jeg ikke tage det på alligevel? Det var en meget lårkort sort nederdel og en sort nedringet trøje. Arrgh, min veninde som altid for opmærksomhed var på ferie så jeg kunne vel godt udnytte det lidt. Mit blonde hår havde lidt krøl, men ikke overdrevent og så var mine ben helt glatte og en anelse brune. Nervøst smilede jeg til mig selv og gik op af trappen og ud af hoveddøren og videre hen til min cykel og begyndte at cykle til skolen som kun lå 1,5 kilometer væk.  

Smilende låste jeg min cykel og gik op af alle trapperne. Et par gange skulle jeg hive min nederdel lidt ned, men det var vel lige meget. Jeg hørte Next 2 you på min ipod hele vejen op til øverste etage, jeg elskede virkelig den sang og gør det stadig. Endelig nåede jeg til min klasse og gik med det samme ind, på en måde var jeg populær altså min veninde var det og eftersom at jeg hang ud med hende og en del drenge. "Hey har du hotpants på?" råbte Mikkel til mig og kiggede ned af mig, uforstående rystede jeg på hovedet "Kan du ikke se det Mikkel? hun har sgu da en nederdel på" råbte Thomas og grinte, jeg smilte bare til dem begge. Det var nogen jeg hang meget ud med og Mikkel var jeg endda forelsket i engang. Jeg gik smilende forbi pigerne der smilede til mig og videre ned til drengene der var nede bagerst i lokalet og stilte min taske ved min plads. Det der skete nu var sket et par gange imens min veninde havde været væk og jeg havde ikke rigtig sagt stop, jeg havde prøvet at få dem væk, men ikke direkte sagt stop. Mikkel begyndte at tage på mine bryster eller nærmere nive mig på dem. Han klaskede mig på røven da jeg gik forbi ham og satte mig ned på min plads aller bagerst og ved vinduet. Mikkel satte sig ned ved siden af mig og Thomas ved bordparret foran os med min venindes ekskæreste, Mads, ved siden af sig. I starten fokuserede jeg bare på hvad læreren sagde, men da jeg kort kiggede hen på Mads og Thomas så jeg at de kiggede på mig under bordet og smilte frækt til mig. Hurtigt slog jeg det ene ben over det andet så de ikke kunne se, men det stoppede dem ikke for det var jo stadig et par bare ben som de kunne kigge på. Mikkel kiggede hen på dem og bagefter op på læren igen da han så ud som om han fik en idé. Han begyndte at bevæge sin ene hånd hen mod mig og hive op i min nederdel, men hver gang han prøvede slog jeg hans hånd hårdt væk. Selvfølglig var han ligeglad med et dask eller to så han fortsatte også og prøvede også at lade sin hånd ligge på mit bare lår. Da jeg så endelig gav ham lov til det begyndte han at køre op af låret, men igen... slog jeg bare hans hånd væk. Flere gange kom jeg til at skrige fordi at jeg jo fik et chok hver gang. De tre drenge grinede bare for de vidste jo godt hvad jeg skreg for, men min lærer derimod sukkede bare af mig og skrev videre på tavlen. Det sårede mig faktisk på en måde. Da det endelig ringede ud, fortsatte de tre drenge med at forsøge at rage på mig, men jeg begyndte bare at løbe hver gang. Den værste af dem var godt nok Mikkel. Nu har i hørt lidt om det og måske tænker i:"Tænk at du er så billig" "Fuck hvor er du klam" "Hvor er de dumme i hovedet" "Der er noget galt med jer alle fire" "Det er virkelig syndt for dig" det må i faktisk helt selv bestemme, men det jeg virkelig  vil fortælle om var hvad der skete efter skoletid hvor der kun var os 4 og en meget stille og rolig neutral pige der skulle vente på sin bus tilbage i klassen. Mikkel havde sat sig på kontorstolen og jeg skulle forbi ham for at komme ud. Da jeg var henne ved ham og skulle til at fortsætte ud af klassen tog han fat i mine hofter og hev mig ned at sidde på hans skød, flere gange prøvede jeg desperat at rejse mig fra ham, men han blev ved med at hive mig ned at sidde på ham. Hans hænder kørte op af min mave og videre op på mine bryster og blev der lige meget hvor meget jeg prøvede at skubbe ham væk. Thomas tog også et par gange fat i mine bryster og ragede lidt imens han grinte. Stadigvæk prøvede jeg at rejse mig fra ham, men han hev mig stadigvæk bare tilbage. Hans hænder kørte ned på mine lår og op under min nederdel. Jeg kiggede hen på pigen der kiggede væk fra os og ud af vinduet, jeg tog mig selv i at sige hendes navn, men hun reagerede ikke. Jeg fik hans ene hånd væk som så bare satte sig fast på mit ene bryst imens han grinede højlydt nogle klamme ting til mig som alle kunne høre. Til sidst fik jeg endelig revet mig væk fra ham og løb ud af lokalet og hen mod trapperne, da jeg var løbet ned af den første trappe kunne jeg høre fodtrin som løb efter mig, jeg satte med det samme farten helt op og spænede ned af de sidste trapper og hen til min cykel der holdte bag det store træ. Jeg kunne høre mit navn blive råbt bag mig, men jeg ignorerede det og prøvede at køre på min cykel, men det duede ikek for den var låst. Hurtigt hoppede jeg af den og fumlede med låsen, igen hørte jeg mit navn blive råbt og det resulterede så i at panikken steg inde i mig og frygten steg også meget. Jeg gemte mig ved det træ og et par tårer trilllede ned af mine kinder imens jeg ventede på at kaldene stoppede. "For helvede" mumlede jeg for mig selv og tørrede et par tåre væk fra mine kinder. Kaldene stoppede ikke, men jeg kunne høre de nærmede sig. Så desperat som jeg var skyndte jeg mig hen til min cykel, låste den op og cyklede afsted, væk fra dem...

 

Jeg undskylder at det ikke var så godt skrevet, jeg havde bare virkelig brug for at sige det til nogen og så tænkte jeg at det skulle være her jeg ville sige det. I må tænke hvad i vil om mig efter det her og have jeres egne meninger. Måske var det min egen skyld? måske ikke... Jeg mener ikke det var min skyld at det skulle gå så vidt, men det gjorde det og jeg kunne ikke gøre noget ved det...

 

Comments (11)

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. You can find out more by following this link.
Ok