Hvis jeg havde vidst… Åh, hvis bare jeg havde vidst hvad det var jeg gik ind til. Selvom jeg havde vidst at det var forkert, var jeg gået med til det. Jeg ville imponere hende. Jeg ville have vist hende, hvem jeg i virkeligheden kunne være, når jeg ikke var kendt som byens ”bad boy”. Hvis jeg dog bare havde ladet hende køre den nat… Men nej. Jeg ville blære mig lidt med hvordan jeg uden problemer kunne styre et levende køretøj, på trods af de procenter af alkohol jeg havde indtaget den forløbne aften. Jeg ville aldrig få hendes reaktion på min kørsel at høre. Det eneste jeg husker inden vi skrider ud i rabatten, er et skrig. Og dernæst bliver alt sort… Farvel Isabel.