"Rasia, er du klar?" Råbte min far nede fra entreen.

"To minutter!" Svarede jeg og rettede lidt på min hvide sommerkjole. Jeg hadede kjoler! Jeg hadede dem, men mine forældre sagde at jeg skulle gå med kjoler. Bullshit.

Mit hår havde jeg ladet hænge bølgende ned til midten af min ryg, mit pandehår havde jeg flettet til side med en hårnål og så havde jeg lagt en naturlig makeup. Af tilbehør, havde jeg nogle tilfældige brune, rosa og guld armbånd på og et par guldøreringe.

Jeg smilte til mig selv i spejlet, et falskt smil selvfølgelig, og gik så ned til mine forældre.

"Du er så smuk." Smilede min far og kyssede mig på panden.

"Tak far." Svarede jeg og tog mine hvide ballerinaer på. Så var jeg klar. Min lillesøster, Sarah, rullede bare med øjnene til mig, jeg tænkte det samme.

Vores butler, James, åbnede døren for os og så gik vi ned mod vores bil, hvor vores chauffør, Marvin, åbnede døren for os. Mine forældre var stinkende rige, som du nok har regnet ud. De fleste ville nok syntes at det ville være mega nice at have rige forældre, men ikke mig, jeg hadede det næsten ligeså meget som jeg hadede at have kjole på. Jeg hadede virkelig at gå og lege glansbillede.

Vi stoppede foran en italiensk restaurent, hvor vi skulle spise.

"Tak Marvin." Smilede jeg, da jeg som den sidste forlod bilen.

"Så lidt Rasia." Svarede han smilende. "Jeg mener Ms. Demetriou." Rettede han hurtigt, da han så blikkende fra mine forældre.

Jeg tog min søster i hånden og smilede til hende. Hun var kun 11, så det var tre år yngre end mig, men hun var stadig min bedste, og eneste, veninde.

En tjener åbnede døren for os, da vi skulle ind på restaurenten, ja ja da, vi levede jo i luksus.

"God aften Ms." Smilede han til mig og sendte mig et flirtende blik. Ja som om mine forældre nogensinde ville lade mig gå ud med en tjener. Kom igen. Nu var det ikke mig der var snerpet, men mine forældre.

"God aften." Svarede jeg og smilte tilbage, endnu engang et falskt smil, jeg smilte næsten aldrig ægte.

"Ad, se hvem der sidder derovre." Vrængede min mor. Jeg kiggede over til venstre og så ingen andre end the Biebers, så skal der skændes. Jeg sukkede.

"Denne vej." Smilede ham tjeneren der også havde åbnet døren for os. Nej, nej, nej, han gik direkte han til bordet ved siden af dem.

"Well, well, well, se hvad katten har slæbt med ind." Sagde Mrs. Bieber hånligt.

"Tsh." Svarede min mor bare.

"Oh my god, skal i skændes?" Sukkede Sarah og jeg i kor.

"Sarah, Rasia, tal pænt!" Sagde min far strengt.

"Hvis du siger det."

Jeg sukkede og lænede mig tilbage i stolen. Hvorfor valgte jeg også lige italiensk? Jeg kunne have valgt franskt eller måske kinesisk?

Tjeneren rakte os nogle menukort. Jeg vidste nu ellers godt hvad jeg ville have, Spagetti Bolognese og en mellem Sprite.

Jeg sukkede endnu engang og foldede mit menukort sammen. Da jeg kiggede op fra det mødte jeg nogle hasselbrune øjne og et halvsmil.

Daaaamn, han var lækker!

"Rasia! Sid pænt!" Vrængede min far og gav mig en albue i siden.

"Ja, ja." Svarede jeg og satte mig op.

"Er i klar til at bestille?"

Vi nikkede og fik bestilt. "Undskyld mig." Smilede jeg og forlod bordet hvorefter jeg gik hen mod toiletterne. Jeg kunne ikke klare fem minutter længere derude. Det hele gik bare på dræberblikke mellem Mrs. Bieber og min mor.

"Det må du undskylde." Mumlede jeg, da jeg gik ud og bumpede direkte ind i en eller anden.

"Nej, nej, det er mig der undskylder." svarede en lidt dyb, men stadig engleagtig, stemme. Jeg kiggede op og mødte de hasselbrune øjne, som efterhånden havde printet sig godt ind på min nethinde.

"Shit, min mor kigger, jeg må gå. Hyggeligt at møde dig Mr. Bieber." Smilede jeg.

"Oh please Ms. Demetriou, bare kald mig Justin." Smilede han.

"Bare kald mig Rasia." Smilede jeg, et ægte smil denne gang, og gik med hastige skridt over mod bordet min familie sad rundt om. "Hvad gik det der ud på, Rasia?" Hyssede min mor.

"Han gik bare ind i mig." Svarede jeg og tegnede cirkler på bordet med min pegefinger.

"Sid pænt." Fortsatte min far, og puffede min arm, som jeg støttede mit hovede på, væk fra bordet.

"Som du siger."