Nu var jeg her igen.. Alene og forladt og ensom, ikke fordi det gjorde noget.. Jeg kunne ikke få hendes hoved ud af mit hovedet, det borede sig fast. Men nu var det jo også et halv år siden, og når man tit skulle høre på hende, og se hende, kunne jeg ikke lade vær med og tænke på det. Lægerne havde sagt, at jeg ikke skulle tænke på det, men det var ikke bare noget, man ikke tænkte over. Det er svært og glemme..

At ens elskede mor havde prøvet og slå en ihjel..